Meget travlt i sidste uge. Politik selvfølgelig – lidt fodbold – og så forberedelser til VM i Qatar.
Har arbejdet alt for meget og er altså lidt træt, I får lige lidt billeder…..
Mere følger…
Meget travlt i sidste uge. Politik selvfølgelig – lidt fodbold – og så forberedelser til VM i Qatar.
Har arbejdet alt for meget og er altså lidt træt, I får lige lidt billeder…..
Mere følger…
Så udskrev statsministeren endelig valg. Det har givet en del travlhed på Borgen og ude i virkeligheden med pressemøde mm. Lige om lidt er der valg og derefter skal der forhandles om en ny regering. Men den når jeg nok ikke at fotografere – for 15. november tager jeg til VM i fodbold i Qatar – og der forhandler de nok endnu.
Inden da dækkede jeg traditionen tro åbningen af Folketinget og dagen efter valgudskrivelsen åbningsdebatten.
Har dækket en del fodboldkampe og en enkelt håndboldlandskamp og så er der det der med solopgangen, en uventet bonus af et tidligt pressemøde med DF på Nordre Toldbod.
En sen aftenkamp i Parken sluttede med et fantastisk kig på – Saturn! TV-fotograf Martin stod ved siden af målet med sin meget kraftige zoom der faktisk kunne vise planeten Saturn, lige over Supermånen! Så står man der klokken halv ti lørdag aften og synes man har verdens bedste job.
Mere følger…
Jeg arbejder som bekendt søndag-fredag i tre uger og så har en uge fri. Her kommer de sidste seks arbejdsdage eller ugen der gik:
Søndag er der landskamp i Parken: Danmark – Frankrig, som vi vinder 2-0. Ikke det store billedmæssigt, men god stemning i Parken.
Mandag starter med redigering af flere billeder fra Parken og så et pressemøde i Statsministeriet…
..derefter en lille tur i et solarie …..
….for til sidst at lave et portræt af den berømte forfatter og historiker Antony Beevor – der blev jeg sgu næsten lidt starstruck – har læst ALT hvad han har skrevet.
Tirsdag var jeg med statsminister Mette Frederiksen i Stettin i Polen for at åbne en ny gasrørledning. Afsted fra Kastrup kl. 10 og hjemme igen kl. 14. Turen bliver lige pludselig meget mere nyhedsbåren pga. gaslækagen i Østersøen. Sender via min model ét enkelt billede til nettet fra Polen – forbindelse var virkelig dårlig – og laver resten i flyveren på vej hjem. Sjov dag.
Onsdag bliver det kun til et cafetjek og en restaurantanmeldelse.
Torsdag er de fleste partilederne til paneldebat hos Ældre Sagen på Christianshavn. Meget godt at have de fleste her en lille uge før valget…..
Fredag er lille hurtigt pressemøde i finansministeriet og en mobil med MitID- det bliver så billede 527 i denne uge – og så har jeg fri indtil søndag – hvor det hele starter forfra.
God weekend!
Det har været et par ret travle tre uger – lidt over 1400 billeder er afleveret, 7 fodboldkampe og 9-10 pressemøder. Partierne holder som bekendt pressemøde efter deres sommergruppemøder så dem har jeg lavet en del af.
Lidt svært af variere motiverne, men billederne bliver brugt meget, særligt på nettet. Ud over alle mulige andre opgaver så har der også været en del fodbold. Ud over superligaen spillede FCK Championes League playoff i Parken, med Andreas Cornelius i aktion for modstanderne fra Trabzonspor – for kun små tre uger senere at fotografere ham som ny spiller for – FCK! Sådan er der så meget.
Så er der det med luftballonen. Min kære kone gav mig en tur med en sådan tingest da jeg fyldte 60 sidste år og forleden fik jeg endelig taget mig sammen.
Kort fortalt: Fantastisk oplevelse – kan varmt (det er det med brændere kørende) anbefales – hvis du ikke har højdeskræk!
Mere følger….
Det er lang tid siden der har været tilskuere fra begge sider til er Derby. Men i søndags mødtes FCK og Brøndby i Parken. Hvis det ikke havde været for enkelte tilskuere fra begge sider havde det skam udelukkende været en god oplevelse. Nu blev der lidt ballede – 8-9 anholdte og en del smadrede stolesæder i udebaneafsnittet. I forhold til hvad jeg ellers har oplevet til et Derby ikke det store.
Kampen var hurtigt afgjort til FCKs fordel og jeg slap for at få øl og andre genstande i hovedet.
Man slæber en del grej med til sådan en kamp – som det ses af overstående af min gode kollega Lars Rønbøg. Selv havde jeg 3 Canon med en 400 mm, 70-200 mm og en 24-70 mm og så computer og kabler mm. Lars har det lidt lettere end jeg – han bruger Sony…..
Nå, men nu er det overstået og efter en dejlig friuge i sommervarmen er jeg klar til – valg?
Mere følger…..
Onsdag kom vinderen af Tour de France , Jonas Vingegaard, lige forbi Rådhuspladsen i København for at få sin meget velfortjente hyldest. For bagefter at tage en lille tur i Tivoli og gøre det samme.
Mange, mange mennesker på Rådhuspladsen. Min opgave var at dække balkonen, hvor vindere ville komme ud, men jeg tog chancen og fik også vinderen i åben bil på vej op af H. C. Andersens Boulevard.
Havde monteret et remote kamera på en altan i Politikens Hus med en 70-200, men set i lyset af hvor mange der faktisk var på Rådhuspladsen, så burde jeg have endnu et kamera med en vidvinkel. Nå, men remote gik af og virkede som den skulle.
Fik faktisk et ok billede af vinderen der køre forbi H. C. Andersen statuen – som ingen brugte – og havde de største problemer med at komme på plads inde midt på Rådhuspladsen efterfølgende. Der har ikke været så mange mennesker siden EM i 1992.
Nu gik det – Tivoli var lidt nemmere og lidt kedeligere.
Travl dag – mere følger
Det er et sjovt og meget afvekslende job jeg har. Det der med at står rigtigt på den gode dag og det der med at sidde forkert den næste…. Det bliver aldrig kedeligt, aldrig. Her nogle eksempler:
Forrige søndag i Parken bliver FCK mestre. Kampen starter kl. 17.00 og jeg har deadline senest 20.15-20.30. Men der skal lige overrækkes pokal og medaljer efter kampen, så forsideredaktøren Claus Block og jeg aftaler jeg lige ringer til ham når jeg begynder at sende og han senest kl. 20.15 har det billede ham skal bruge til forsiden. Kampen vinder FCK over stakkels AaB med 3-0 og det hele koger i Parken. Så meget at et par hundrede fans løber på banen efter kampen er slut. Nå, men det korte af det lange er efter pokaloverrækkelsen og en del løben rundt på banen begynder jeg at kigge billeder omkring 19.55. God tid synes jeg og Claus og jeg bliver hurtigt enige med det rigtige billede til forsiden og jeg får også valgt billede til sporten. Det hele gik ok synes jeg. Her lidt billeder:
Næste morgen er der afslutningsdebat på Christiansborg. Den starter kl. ni, men det er faktisk vigtigt at være der senest en halv time før. Så er man nemlig klar 8.55 når alle politikerne kommer ind i salen. De står og taler sammen inden mødets start og det plejer faktisk at være de bedste billeder man får der. Således også i mandags. Avisen brugte ét – Ekstra Bladet en hel del. Eksempler her:
Nå, men så kom pokalfinalen på Brøndby stadion i torsdags. Underligt iøvrigt med OB fans på sydsiden… Og det er så der det der med at sidde forkert kommer. Kampen er endt med en straffesparkskonkurrence og FC Midtjyllands målmand er den store helt med hele to redninger. Mine gode kolleger til ventre og højre for mig har glimrende jubelbilleder lige efter kampslut, men jeg sidder altså forkert. Ak, sådan er det altså nogle gange, hvis jeg nu bare havde….. Her lidt billeder fra den kamp:
Mere følger….
Superligaen er slut – FCK er mestre – og multimedieprogrammet soundslides er tilbage. Nu ikke som flashfil, men som video. Kopier linket og se – og hør – hvad fodboldkommentator Søren-Mikael Hansen og jeg fik ud af det…
https://play.soundslides.com/rxWsf0tN/private/SVWQv3kJkwvn
Gå ind på https://soundslides.com og kig på mulighederne. Det er ikke det samme interface som tidligere, men stadigvæk hurtigt og nemt at arbejde med.
Dækkede lokal derby FCK – Brøndby i mandags i Parken. Ud af de 29 (!) akkrediterede fotografer var vi fem profesionelle! De resterende var “fotografer” fra fanmedier fra de to klubber, eller de rene amatører. Så på trods man skal akkreditere sig i god tid inden kampen og angive hvilket medie man kommer fra, lukker klubberne altså stadigvæk amatørfotografer ind til kampene. De fylder og går i vejen. Hvad man kan gøre ved det ved jeg ikke, men forhåbentlig tager Danske Sportsjournalister kontakt til klubberne.
Men det er ikke bare i Parken der er problemer, nu også på Christiansborg. Dækkede pressemøde med fem ministre i Statsministeriet tirsdag. Fire professionelle fotografer og så fem “fotografer” – en fra hver ministerium, der skulle lave stills og video af deres minister. De fylder også og går i vejen, der er nemlig ikke meget plads tilbage i spejlsalen når der også skal være 8-10 tv-kameraer.
Hvad ender det her med? Hm, forhåbentlig kommer der lidt større respekt for mit fag og lidt mere kontrol hvem der kommer ind til store begivenheder.
Eller er løbet kørt og de billeder der skal bruges fra både sportens verden og den politiske, kommer fra kilder der ikke er uafhængige og neutrale.
Time will show!
Mere følger
Tirsdag spillede det danske fodboldlandshold venskabskamp mod Serbien i Parken. Historien var selvfølgelig Christian Eriksen der var tilbage på landsholdet efter sit hjertestop under i EM i sommers. Samtidig var det første gang jeg skulle prøve det nye setup i Parken med ethernet stik bag målene.
Det virkede rigtig godt, men der var en ting jeg og mine kolleger ikke rigtig havde tænkt over: Hvordan pakker man 30 meter kabel sammen og får det ned i den anden ande af banen….. Det var ret kaotisk med fire danske fotografer der var viklet ind i hinanden og deres kabler og fire serbiske fotografer bare der gerne ville blive siddende og sende billeder.
Nå, men vi finder vel ud af en måde at løse det på og så vandt Danmark med 3-0, så alt er godt.
Mere følger….