EM i håndbold for herre 2026 er netop overstået – og det var så min ottende slutrunde i håndbold i Boxen – min 34. slutrunde i alt, EM, VM og OL lagt sammen.
Sådan her så min arbejdsplads ud: to kameraer med henholdsvis 70-200 mm og en 400 mm. Ethernet stik ind i begge kameraer fra min “splitter” der deler ét kabel til to. Jeg sender redigerede billeder i pausen og efter kampen.
Har hele vejen haft selskab af Bo Amstrup fra Scanpix (Henning Bagger afløste i finalen) og Boxens Lars Møller, en del tyske og franske kolleger og min fast rejsemakker journalist på Politiken Henrik Jacobsen. Til forskel fra de seneste ophold i Herning, har vi denne gang boet i Brande og det har faktisk været meget hyggeligt.
Du får lige lidt billeder fra Boxen:
EM i håndbold i Jyske Bank Boxen i Herning: Semifinale Danmark – Island. Danmarks Simon Pytlick.EM i håndbold i Jyske Bank Boxen i Herning: Semifinale Danmark – Island.Danmarks Mathias Gidsel, Niclas Kirkeløkke, Magnus Saugstrup, Simon Hald, Thomas Arnoldsen og Emil Jakobsen dækker op.EM i håndbold i Jyske Bank Boxen i Herning: Finale: Danmark – Tyskland. Danmarks Magnus Saugstrup og Tysklands Renars Uscins.EM i håndbold i Jyske Bank Boxen i Herning: Finale: Danmark – Tyskland. Danmarks Mathias Gidsel.EM i håndbold i Jyske Bank Boxen i Herning: Finale: Danmark – Tyskland. Danmarks Rasmus Lauge jubler.EM i håndbold i Jyske Bank Boxen i Herning: Finale: Danmark – Tyskland. Dansk jubel efter sejren.EM i håndbold i Jyske Bank Boxen i Herning: Finale: Danmark – Tyskland. Mathias Gidsel med EM-trofæet.EM i håndbold i Jyske Bank Boxen i Herning: Finale: Danmark – Tyskland. Dronning Mary overrækker guldmedalje til Landstræner Nikolaj Jacobsen.
VM kvalifikations fodboldlandskamp i Parken: Danmark – Belarus. Danmarks Gustav Isaksen blev skiftet ud kort før kampen sluttede.
2025 – hm – jeg har det lidt ligesom Gustav Isaksen på billedet. 2025 var ikke det bedste år.
Fyringer på Nordjyske, der nu slet ikke har nogle fotografer. Det sker efter ledelsen vil “styrke den visuelle profil”. Tag et kig på deres hjemmeside og se og gys!
Det samme med Sjællandske Medier der heller ikke har flere fotografer.
Tre gode kolleger på Jyllands Posten blev også fyret. Der er nu to fotografer tilbage på redaktionen!
Jeg er heldig stadigvæk at være fastansat – vi er vel ikke mere end omkring 50 pressefotografer der er det – ud af omkring 750!
Året har budt på en enkelt tur til Norge i januar til håndbold VM og så ellers masser af fodbold, politik og generelle nyhedsopgaver. Det er blevet til 12.892 billeder, startede med en ildebrand og sluttede med kongens nytårstale.
Traditionen tro er her 10 julegaver til pressefotografen der har alt – 2025.
Hvis nu du arver en rig onkel eller vinder i lotto – og fotograferer med Sony – så er Sonys 50-150/2.0 måske noget for dig. Lidt sjove brændvidder for en zoom, men den skulle være knivskarp. Prisen er – uha – 33.595,- inc. moms set hos Goecker.
Det er vigtigt at holde sig varm. I disse tider er det også vigtigt at kunne betjene din telefon så du liiiige kan skyde en video på højden til SoMe. Der er flere muligheder i handsker har har touch funktion – disse tempohandsker kan jo også bruges til at betjene din touch skærm bag på kameraet når du laver dine stills…. Vandafvisende Termohandsker med touch 279,,- inc moms set hos tech-shoppen.dk
Hvis du som jeg ikke bruger flash ret meget, men dog gerne vil have et billigt flashsæt liggende i bilen – hvis nu – så har Godox lavet denne lille smarte fjernbetjening der passer fint sammen med deres AD serie. Godox X3 695,- incl. moms Hos Flashfotovideo
Det er vigtigt at beskytte sin laptop. Det er også vigtigt at huske alle de kabler og opladere man skal bruge på en arbejdsdag. Denne computersleve har en lomme til alle kablerne og andet godt. 180,- inc moms hos Cow Collected
Redigering – både video og stills – bliver lidt nemmere og sjovere med denne nye Streamdeck+. Og så ser den super tjekket ud. Streamdeck+ 1.111,- incl moms set hos hos Elgiganten
Man må aldrig gå ned på karabinhager – tjek lige denne “Heroklamp” – kollegerne bliver vildt misundelige. Der er forskellige udgaver og størrelser. Set hos Packsmart til 127,- inc moms
Canon laver denne lille – og meget lette – 14-35/4.0. God at have som backup for 24-70´eren – og knivskarp! Set hos Skandinavian Photo til 11.995,- kr.
En god kortlæser er vigtig. Denne her fra Scandisk er ikke den mindste eller billigste. Men den er godt nok hurtig. Fås til flere forskellige korttyper. Set hos Proshop til 842,- kr incl moms. – pr. stk.
Min gode kollega Lars Krabbe var på Jyllands Posten i mange år, inden han blev free-lancer her for efterhånden en del år siden. Lige om lidt udkommer hans bog “Lige i øjet”. Den bliver sjov at kigge i…. Set hos Saxo til 359,95. inc moms.
Du kender det godt – en mørk og stormfuld aften åbner du bagagerummet og din pelicase med alt udstyret og du kan INTET se. Så er løsningen en LED lyskæde med USB forbindelse. Du limer den bare på kanten af låget og finder en gammel powerbank frem og vupti så er der lys! Set hos Ledstrips til 65,- kr for 80 cm ledlys.
Der er altid travlt i starten af oktober. Folketinget åbner og der er meget fodbold. Sidste uge afleverede jeg så 849 billeder af politikere, fodboldspillere og så nogle helt almindelige mennesker….. Tag et kig her.
Superligafodbold i Parken: FCK – FC Midtjylland. Sektion 12 pyroteknik.Superligafodbold i Parken: FCK – FC Midtjylland. FC Midtjyllands Philip Billing og FCKs Gabriel Pereira.Superligafodbold i Parken: FCK – FC Midtjylland. FCKs Junnosuke Suzuki, Pantelis Hatzidiakos, Gabriel Pereira og Viktor Claesson dækker op.Fodboldlandsholdet træner i Helsingør. Christian Eriksen.Folketingets åbning. Medlemmerne ankommer til gudstjeneste i Christiansborg Slotskirke. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).Folketingets åbning. Medlemmerne ankommer til gudstjeneste i Christiansborg Slotskirke. Statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes mand Bo Tengberg.Folketingets åbning. Dansk Folkepartis partileder Morten Messerschmidt (DF).Folketingets åbning. Statsminister Mette Frederiksen (S) taler.Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og Christopher Røhl (R), som har fælles udspil, de vil lukke By og Havn. Her fotograferet på Nordre Toldbod.Rémi Fromont, Chefarkitekt for de franske historiske monumenter er i landet for at tale om genopbygningen af Notre Dame i en diskussion med dem der arbejder på genopbygningen af Børsen. Her fotograferet på Holmen i København.Christiansborg i morgenlyset før Folketingets åbningsdebat.Folketingets åbningsdebat. Demonstrant afbrød mødet fra tilhørerlogen.Folketingets åbningsdebat. Danmarksdemokraternes partileder Inger Støjberg (DD) i en solstråle.Folketingets åbningsdebat. Det Konservative Folkepartis partileder Mona Juul (K), Det Konservative Folkepartis Mette Abildgaard (K) og Socialdemokraternes Christian Rabjerg Madsen (S).Folketingets åbningsdebat. Statsminister Mette Frederiksen (S).Folketingets åbningsdebat. Statsminister Mette Frederiksen (S).VM kvalifikations fodboldlandskamp i Parken: Danmark – Grækenland. Danmarks Victor Froholdt og Grækenlands Christos Zafeiris.VM kvalifikations fodboldlandskamp i Parken: Danmark – Grækenland. Grækenlands Anastasios Bakasetas og Danmarks Jannik Vestergaard.VM kvalifikations fodboldlandskamp i Parken: Danmark – Grækenland. Danmarks Gustav Isaksen.VM kvalifikations fodboldlandskamp i Parken: Danmark – Grækenland. Danmarks Christian Nørgaard, Gustav Isaksen og Mikkel Damsgaard med Grækenlands Anastasios Bakasetas.VM kvalifikations fodboldlandskamp i Parken: Danmark – Grækenland. Danmarks Gustav Isaksen jubler efter Mikkel Damsgaard har scoret til 3-0.
Lidt mere roligt i denne uge – der er efterårsferie – mere følger…..
Nogle gange når jeg læser avis – papiravisen som pdf – så klikker jeg lige på avisen for 25 år siden….
Triatlon for kvinder ved Opera Huset.
Og for 25 år siden var jeg i Sydney, Australien til OL. Meget sjovt at se og tænke tilbage på. Lang tur, hård tur. Ikke meget søvn, men set i bakspejlet ret gode billeder, når man tænker på datidens teknik.
Jeg brugte Nikon/Kodak DCS 620, et kamera bygge op omkring Nikons F5. 5,7 MB filer og så vejede det over 1,5 kg. Jeg have ovenstående grej med, 16-35 mm, 80-200 mm, 300 mm og 500 mm, to Kodak DCS 620 og rigtigt mange batterier. Meget tung rygsæk…..
Atletik. Den danske stangspringer Marie Bagger Rasmussen overgik sig selv i finalen og satte ny personlig rekord.Wilson Kipketer vinder sølv i 8oo meter finalen ved OL i Sydney.Close-up: Redskabsgymnastik.Synkronsvømning.Vægtløftning for kvinder i vægtklassen +75 kg.Håndboldfinale Danmark – Ungarn.
Vi sluttede fuldstændig udmattede med at kvinderne vandt håndboldfinalen efter at have været bagud med fem mål ved pausen (som jeg husker det).
Meget er blevet nemmere siden da – hurtigere net, bedre kameraer osv. Men selv her 25 år efter ser det egentlig ok ud synes jeg…
Søndag hed det en tur til Fredericia – i min nye elbil. Altid spændende med nyt grej og det er en Skoda Elroq altså for mig.
Ugens billede til Rejser: Fredericia Miniby.
Inden superligakampen mellem FC Fredericia – klubbens første – og FC Nordsjælland, havde jeg lige tid til et billede til rejsetillægget fra Fredericia Miniby.
Superligafodbold på Monjasa Park i Fredericia: FC Fredericia – FC Nordsjælland.
Ikke alt var klar på Monjasa Park, begge endetribuner er stadigvæk under opbygning.Superligafodbold på Monjasa Park i Fredericia: FC Fredericia – FC Nordsjælland.
FC Fredericias Gustav Marcussen og fans jubler efter scoring til 1-0 og det i første minut!.Superligafodbold på Monjasa Park i Fredericia: FC Fredericia – FC Nordsjælland.
FC Nordsjællands Prince Amaoako jubler efter udligning til 1-1.Superligafodbold på Monjasa Park i Fredericia: FC Fredericia – FC Nordsjælland.
FC Fredericias Jakob Jessen og FC NordsjællandsPeter Ankersen.
Havde godt selskab til kampen af Scanpixs Claus Fisker og Fodboldbilleders Lars Rønbøg. Fredericia starter kampen med et mål i første minut – stor jubel – men ender dog med at tabe 3-2.
Politi og ambulancereddere arbejder i Tingbjerg efter et skyderi der dræbte en og sårede to.Politi og ambulancereddere arbejder i Tingbjerg efter et skyderi der dræbte en og sårede to.
Efter redigering ud i bilen og et hurtigt ladestop i Nyborg og så hjemad.
Ved Husum Torv skal jeg lige holde tilbage for en lægebil med udrykning og da jeg i samme øjeblik får øje på Ekstra Bladets 112-fotograf Kenneth Meyer, tænker jeg med det samme der er nok sket noget lige i nærheden.
Det er så et skyderi i Tingbjerg med en død og to sårede. Det handler om timing – havde jeg ladet længere i Nyborg, så var jeg kommet meget senere ud til Tingbjerg – politiet tweetede først en time efter. Nu var jeg der så 15 minutter efter skyderiet og kunne få nogle ok billeder.
Det har været et travlt forår – det er det nu altid synes jeg. Det er bl. a. blevet til 27 superligakampe siden slutningen af februar.
Sidste kamp var også den der gav FCK mesterskabet. Hjemmebane i Parken, kampstart kl. 17 og deadline til forsiden og sporten kl. 19. Udover det skulle jeg også levere billeder til nettets “Live” dækning. Alt det har jeg gjort mange gange – så intet problem der.
Men det regnede – meget!
Kampen starter og jeg har sendt fans på tribunerne via Parkens eget netværk unden problemer. FCK scorer i andet minut og så gik netværker ned! Inden jeg kom over på mit eget 5G gik der lige 4-5 minutter og det er lang tid på nettet…. Skifter banehalvdel i pausen og der regner det ikke så meget så jeg får sendt 9 billeder og pakker så min Mac væk. Sent i anden halvleg scorer FCK så til 3-0 og det billede vil jeg gerne sendt til avisen. Det lykkedes, men min Mac er godt nok lidt fugtig da jeg pakker den sammen. Så kommer der en medalje- og en pokaloverrækkelse og efter lidt løben rundt sætter jeg mig op i presserummet og vil redigere. Men det vil min Mac så ikke – som i slet ikke! Efter 10 minutters forsøg på at starte den må jeg give fortabt og rulle hjem til min stationære Mac og redigere billeder.
Superligafodbold i Parken: FCK – FC NordsjællandSuperligafodbold i Parken: FCK – FC NordsjællandSuperligafodbold i Parken: FCK – FC NordsjællandSuperligafodbold i Parken: FCK – FC NordsjællandSuperligafodbold i Parken: FCK – FC Nordsjælland
Dagen efter blev den erklæret helt død af vores IT-afdeling og nu skal jeg lige lave en pokalfinale på en reservemaskine og så venter der en ny Mac i næste uge.
Men altså! Jeg skulle virkelig have tænkt mig om der i anden halvleg……. Ren fejl 40 – der hvor fejlen sidder 40 cm fra skærmen.
Beklager meget der ikke har været blogindlæg på det sidste. Men foråret er altså en meget travl tid. Du får her hvad jeg lavede på én enkelt dag, nemlig onsdag d. 30. april.
Vi starter med generalen, eller forsvarschefen, en af Danmarks to firestjernede generaler – den anden er Kong Frederik. Michael Hyldgaard skulle fotograferes på Kastellet i det hårde lys ved middagstid. Der var heller ikke meget tid, journalister skulle jo også lige have tid til interview.
Interview med forsvarschefen om den nye, lange værnepligt. Forsvarschef, general Michael Hyldgaard, fotograferet på Kastellet.
Generalen ankom med et større følge af uniformerede soldater der skulle holde turisterne tilbage under fotograferingen.
“Kan du ikke lige stå lidt mere til højre”, kom jeg til at sige under fotograferingen – der iøvrigt tog to minutter. Da vi sagde pænt farvel bagefter kom jeg til at spørge om det var ok at sige “du” til en general. “Det går lige” svarede generalen med et skævt smil…..
Inden den opgave havde jeg i det meget tidlige morgengry fotograferet højspændingsmaster ved Lillerød. Vi skriver hele tiden om elforsyning, klima og forsyningssikkerhed, så da jeg vågnede kl. fire onsdag morgen kunne jeg jo ligeså godt ruller derop.
Højspændingsmaster i morgengry ved Lillerød.
Efter portrætter på Kastellet, hurtigt videre til Rigsarkivet og en tur ind i højlageret, hvor der er mere end 500 kilometer hyldeplads. Jeg brugte en 14-35/4.0 jeg havde lånt af Canon og der er et rigtigt godt objektiv.
Den tidligere politimand og nuværende forfatter Martin Q Magnussen har været fascineret af Anden Verdenskrigs historier. Siden 2012 har han afsløret og nuanceret en lang række af dem med sit arbejde i arkiverne. Han er også blevet bestsellerforfatter. Her fotograferet i Rigsarkivets højlager i København.
Hurtigt tilbage på avisen og redigering som jeg næsten når at blive færdig med inden fotochef Peter Hove kommer løbende: Bil har påkørt mange mennesker på Sorte Damsdosseringen. Hurtigt ud på cyklen og afsted til søerne. Sender fra kameraet og tror næsten jeg er første pressefotograf på stedet.
Flere personer påkørt på Sortedams Dossering i København. Politi, Brand- og redning arbejder på stedet. Ulykken skyldes, at en ældre mand mistede herredømmet over sin bil.
Skyder med min 70-200 og en 2xconverter – og så hurtigt tilbage og redigere de sidste billeder og ulykken. Der er nemlig fodbold i Brøndby kl. 19…..
1. semifinale i DBU Pokalen på Brøndby Stadion: Brøndby – Silkeborg. Brøndbys Mathias Kvistgaarden og Clement Bischoff jubler efter udligning til 3-3.
Kampen ender 3-3 og jeg er hjemme omkring kl. 22. Lang dag – men sjov.
Nations League i Parken: Danmark – Portugal. Danmarks Mika Biereth og Portugals Vitinha.
Fodboldlandsholdet vandt over Portugal i Parken forleden. 1-0. God kamp og god stemning i Parken.
Nations League i Parken: Danmark – Portugal. Danmarks Rasmus Højlund og Portugals Goncalo Inácio.
Jeg kan godt lide at fotografere fodbold – for du er aldrig sikker på hvor der sker noget. Således også i torsdags. Sædvanligvis sidder jeg med to Canon R3 med en 70-200 mm og så en 400 mm med 1.4 konverter der giver en brændvidde på 560 mm. Nu spillede det danske hold rigtig godt og der var flere chancer i første halvleg – så da anden halvleg startede tog jeg konverteren af og sad så med en 400 mm.
Så scorer Rasmus Højlund – og løber til den “forkerte” side – altså den modsatte side af hvor jeg sad.
Nations League i Parken: Danmark – Portugal. Danmarks Rasmus Højlund har scoret til 1-0 og der jubles.
Og det er så her jeg tager en hurtig – og forkert – beslutning og bruger 12 sekunder på at sætte min konverter på for at lave jubelbilleder. Så jeg har ikke Højlund der laver “En Ronaldo”. Det har min meget gode kollega Liselotte Sabro der sad samme sted som mig – men hun er altså også meget dygtigere end jeg.
Nations League i Parken: Danmark – Portugal. Danmarks Rasmus Højlund har scoret til 1-0 og der jubles.
Men altså øv for en dårlig beslutning. En hel fodboldkamp tager 5.400 sekunder – men man skal kun bruge 12 sekunder – så har man ikke billedet……
Nations League i Parken: Danmark – Portugal. Portugals Cristiano Ronaldo og Danmarks Jannik Vestergaard.Nations League i Parken: Danmark – Portugal. Danmarks Landstræner Brian Riemer og Rasmus Højlund jubler efter kampen.
Man må jo aldrig gå ned på gear – og slet ikke med nye fototasker/rygsække. Normalt skriver jeg kun om nyt gear til nytår med de ti julegaver til pressefotografen der har alt – men denne her kan jeg ikke vente med. Den er for smart. Det handler om ThinkTanks nye DarkLight 20 l Taktical Camera Backback. I den har jeg plads til to Canon R3, 24-70, 70-200, 2xtelekonverter, Flash og ekstra batteriet og så min Mac.
Set hos Goecker til 1.795 kr.
Der er “Molle” system på forsiden og så plads til at sætte Think Tanks tasker på den ene side. Computeren ligger i en lomme bagerst – tæt på ryggen.
Sådan har jeg pakket mit grej – R3´eren med 24-70 mm ´eren kan tilgås fra toppen når rygsækken står på jorden.
Den fåes også i en 14 l udgave – der er der kun plads til en iPad.
Jeg er pressefotograf på dagbladet Politiken i København. Har været fotograf siden 1979, de sidste 40 år i Politikens Hus. Fotograferer gerne nyheder, sport og politik, men dækker alle mulige opgaver for avisen. Se også min hjemmeside på: www.dresling.com Jeg kan kontaktes på mail: jens@dresling.com