Blog Image

Foto: Jens Dresling

Pressefoto

Denne blog handler om en pressefotografs tanker om sit arbejde.

Ugen der gik

Pressefoto Posted on man, marts 30, 2026 08:37:27

Søndag:

Demonstration på Rådhuspladsen og derefter til Farum og superligafodbold – og så voldsom ildebrand i Søborg om aftenen.

Demonstration mod svineproduktionen på Rådhuspladsen i København. Markeringen er arrangeret af Dyrenes Beskyttelse og Greenpeace Danmark.
Superligafodbold på. Farum Park: FC Nordsjælland – Sønderjyske. Sønderjyskes Magnus Jensen og FC Nordsjællands Ibrahim Adel.
Brandfolk fra Beredskab Øst kæmper med at slukke en kraftig tagbrand i Tinghøjparken i Søborg.

Mandag:

Caseportræt i Lyngby, henter min akkreditering på Christiansborg til valgaftenen, skyder lige et par billeder og derefter pressemøde og træning med fodboldlandsholdet i Helsingør.

Kristian Hansen fra Kgs. Lyngby blev opkrævet skat, som han ikke skal betale.
FV26: Valgforberedelser på Christiansborg før Folketingsvalget 2026.
Fodboldlandsholdet holder pressemøde på Hotel Marienlyst i Helsingør før VM-kvalifikationskampen mod Nordmarkedonien. Landstræner Brian Riemer taler med pressen.
Fodboldlandsholdet træner i Helsingør før VM-kvalifikationskampen mod Nordmarkedonien. Landstræner Brian Riemer.

Tirsdag:

Valgdag – først et par partiledere der stemmer i Brønshøj og Skovshoved og så eller på Borgen til kl. 02.

FV26: Radikales partileder Martin Lidegaard (R) stemmer på Energicenter Voldparken i Brønshøj.
FV26: Radikales partileder Martin Lidegaard (R) stemmer på Energicenter Voldparken i Brønshøj.
FV26: Liberal Alliances partileder Alex Vanopslagh (LA) stemmer på Skovshoved Skole.
FV26: Valgaften på Christiansborg. Venstres valgfest på Christiansborg. Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).
FV26: Valgaften på Christiansborg. Venstres valgfest på Christiansborg.
FV26: Valgaften på Christiansborg. Danmarksdemokraternes valgfest på Christiansborg. Danmarksdemokraternes partileder Inger Støjberg (DD).
FV26: Valgaften på Christiansborg. Valgfest hos Dansk Folkeparti. Dansk Folkepartis partileder Morten Messerschmidt (DF) taler.
FV26: Valgaften på Christiansborg. Venstres valgfest på Christiansborg. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).
FV26: Valgaften på Christiansborg. Borgernes Partis valgfest på Christiansborg. Borgernes Partis partileder Lars Boje Mathiesen (H).
FV26: Valgaften på Christiansborg. Statsminister Mette Frederiksen (S) taler.

Onsdag:

Først partilederdebat i Puplicistklubben og derefter kongerunde på Amalienborg.

FV26: Publicistklubben er vært for Partilederdebat i Industrien Hus. SFs partileder Pia Olsen Dyhr (SF) og Radikales partileder Martin Lidegaard (R).
FV26: Publicistklubben er vært for Partilederdebat i Industrien Hus. Venstres formand Troels Lund Poulsen (V), SFs partileder Pia Olsen Dyhr (SF) og Radikales partileder Martin Lidegaard (R).
FV26: Publicistklubben er vært for Partilederdebat i Industrien Hus. Socialdemokraternes leder Mette Frederiksen (S), Radikales partileder Martin Lidegaard (R), Moderaternes leder Lars Løkke Rasmussen (M) og Det Konservative Folkepartis partileder Mona Juul (K).
FV26: Kongerunde på Amalienborg. Liberal Alliances partileder Alex Vanopslagh (LA) og Liberal Alliances Ole Birk Olesen (LA).
FV26: Kongerunde på Amalienborg. Dansk Folkepartis partileder Morten Messerschmidt (DF).
FV26: Kongerunde på Amalienborg. Borgernes Partis partileder Lars Boje Mathiesen (H).
FV26: Kongerunde på Amalienborg. Socialdemokraternes leder Mette Frederiksen (S) ankommer for at blive kongelig undersøger.

Torsdag:

Fodboldlandskamp – VM-kval i Parken. Helt klart ikke min bedste landskamp, men det går…

VM-kvalifikation i Parken: Danmark – Nordmakedonien. Nordmakedoniens Lirim Qamili og Danmarks Mikkel Damsgaard.
VM-kvalifikation i Parken: Danmark – Nordmakedonien. Danmarks Mikkel Damsgaard jubler efter scoring til 1-0.
VM-kvalifikation i Parken: Danmark – Nordmakedonien. Danmarks Gustav Isaksen har scoret til 3-0 og jubler med Rasmus Højlund.
VM-kvalifikation i Parken: Danmark – Nordmakedonien. Danmarks Mikkel Damsgaard og Landstræner Brian Riemer.

Fredag:

Først en tom byggegrund i Tårbæk, så to portræt opgaver på henholdsvis Kastellet og i Søborg.

Bjarke Ingels, der ellers taler for bæredygtigt byggeri og genbrug af bygninger, har købt en strandvejsvilla for 32 millioner kroner på Strandvejen i Tårbæk, den er nu revet ned.
Bjarke Ingels, der ellers taler for bæredygtigt byggeri og genbrug af bygninger, har købt en strandvejsvilla for 32 millioner kroner på Strandvejen i Tårbæk, den er nu revet ned.
Hvem vil dø for Danmark. Major Alexander Tetzlaff fotograferet på Kastellet.
Hvem vil dø for Danmark. Major Alexander Tetzlaff fotograferet på Kastellet.
René Colding blev hårdt ramt af et voldligt sammenstød med et familiemedlem. Han fik hurtig psykologhjælp fra sit pensionsselskab. Hans arbejdsgiver fik sendt ham afsted efter få dage. Han blev hjulpet på højkant og arbejder.

Og det var så den uge – 632 billeder afleveret – godt jeg er hurtig til at redigere. Nu er der pause indtil fodbolden ruller i påsken.

Mere følger…



“…en meddelelse af særlig karakter.”

Pressefoto Posted on tirs, marts 03, 2026 10:15:30

Sidste torsdag udskrev statsministeren valg til Folketinget. Det viste vi ikke der kl. 8 om morgenen, men måske….? Fordi der var 3. behandling af fødevarechecken så tænkte jeg det måske var meget godt jeg lige kiggede forbi Christiansborg.

Det handler om at være tidligt i presselogen, for der er ikke ret mange gode pladser – så kl. 8.15 satte jeg min lange tele på min “faste” plads. Der var stille i Vandrehallen, kun Mette Abildgaard kom forbi, men hun måtte have haft den samme fornemmelse jeg havde, for hun havde en af sine valgplakater med…

Fra morgenstunden var Det Konservative Folkepartis Mette Abildgaard (K) klar til valg…

Efter forskellige afstemninger, kom Mette Frederiksen pludselig ind i salen og så blev stemningen nærmest elektrisk.

Statsminister Mette Frederiksen (S) udskriver folketingsvalg efter 3. behandling af fødevarechecken i Folketingssalen.
Statsminister Mette Frederiksen (S), Finansminister Nicolai Wammen (S), Miljøminister og minister for ligestilling Magnus Heunicke (S), Justitsminister Peter Hummelgaard (S) og Socialdemokraternes Thomas Jensen (S).
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og Statsminister Mette Frederiksen (S).
Liberal Alliances partileder Alex Vanopslagh (LA).
Statsminister Mette Frederiksen (S) og Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) lytter til Javnaðarflokkurins Sjúrður Skaale.
Statsminister Mette Frederiksen (S) udskriver folketingsvalg efter 3. behandling af fødevarechecken i Folketingssalen.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), Statsminister Mette Frederiksen (S) og Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).
SFs partileder Pia Olsen Dyhr (SF) og Statsminister Mette Frederiksen (S).

Efter at have sendt rigtig mange billeder fra kameraet – der i øvrigt bliver meget varmt når man sender mange billeder – gik det mod rådhuspladsen og 2 1/2 times redigering. Afleverede omkring 150 billeder og det blev faktisk brugt rigtigt pænt næste dag.

Nu er der så valgkamp, valgaften, kongerunde og regeringsforhandlinger de næste måneder, en vigtig landskamp to dage efter valget og så selvfølgelig slutspil i superligaen.

Det bliver ikke kedeligt!



Ottende gang i Boxen

Pressefoto Posted on tirs, februar 03, 2026 11:49:06

EM i håndbold for herre 2026 er netop overstået – og det var så min ottende slutrunde i håndbold i Boxen – min 34. slutrunde i alt, EM, VM og OL lagt sammen.

Sådan her så min arbejdsplads ud: to kameraer med henholdsvis 70-200 mm og en 400 mm. Ethernet stik ind i begge kameraer fra min “splitter” der deler ét kabel til to. Jeg sender redigerede billeder i pausen og efter kampen.

Har hele vejen haft selskab af Bo Amstrup fra Scanpix (Henning Bagger afløste i finalen) og Boxens Lars Møller, en del tyske og franske kolleger og min fast rejsemakker journalist på Politiken Henrik Jacobsen. Til forskel fra de seneste ophold i Herning, har vi denne gang boet i Brande og det har faktisk været meget hyggeligt.

Du får lige lidt billeder fra Boxen:

EM i håndbold i Jyske Bank Boxen i Herning: Semifinale Danmark – Island. Danmarks Simon Pytlick.
EM i håndbold i Jyske Bank Boxen i Herning: Semifinale Danmark – Island.Danmarks Mathias Gidsel, Niclas Kirkeløkke, Magnus Saugstrup, Simon Hald, Thomas Arnoldsen og Emil Jakobsen dækker op.
EM i håndbold i Jyske Bank Boxen i Herning: Finale: Danmark – Tyskland. Danmarks Magnus Saugstrup og Tysklands Renars Uscins.
EM i håndbold i Jyske Bank Boxen i Herning: Finale: Danmark – Tyskland. Danmarks Mathias Gidsel.
EM i håndbold i Jyske Bank Boxen i Herning: Finale: Danmark – Tyskland. Danmarks Rasmus Lauge jubler.
EM i håndbold i Jyske Bank Boxen i Herning: Finale: Danmark – Tyskland. Dansk jubel efter sejren.
EM i håndbold i Jyske Bank Boxen i Herning: Finale: Danmark – Tyskland. Mathias Gidsel med EM-trofæet.
EM i håndbold i Jyske Bank Boxen i Herning: Finale: Danmark – Tyskland. Dronning Mary overrækker guldmedalje til Landstræner Nikolaj Jacobsen.


Det var så 2025….

Pressefoto Posted on tors, januar 01, 2026 14:25:26
VM kvalifikations fodboldlandskamp i Parken: Danmark – Belarus. Danmarks Gustav Isaksen blev skiftet ud kort før kampen sluttede.

2025 – hm – jeg har det lidt ligesom Gustav Isaksen på billedet. 2025 var ikke det bedste år.

Fyringer på Nordjyske, der nu slet ikke har nogle fotografer. Det sker efter ledelsen vil “styrke den visuelle profil”. Tag et kig på deres hjemmeside og se og gys!

Det samme med Sjællandske Medier der heller ikke har flere fotografer.

Tre gode kolleger på Jyllands Posten blev også fyret. Der er nu to fotografer tilbage på redaktionen!

Jeg er heldig stadigvæk at være fastansat – vi er vel ikke mere end omkring 50 pressefotografer der er det – ud af omkring 750!

Året har budt på en enkelt tur til Norge i januar til håndbold VM og så ellers masser af fodbold, politik og generelle nyhedsopgaver. Det er blevet til 12.892 billeder, startede med en ildebrand og sluttede med kongens nytårstale.

Nu må vi så se hvad 2026 byder på. Mere følger.



10 julegaver til pressefotografen der har alt!

Pressefoto Posted on lør, november 22, 2025 14:25:00

Traditionen tro er her 10 julegaver til pressefotografen der har alt – 2025.

Hvis nu du arver en rig onkel eller vinder i lotto – og fotograferer med Sony – så er Sonys 50-150/2.0 måske noget for dig. Lidt sjove brændvidder for en zoom, men den skulle være knivskarp.
Prisen er – uha – 33.595,- inc. moms set hos Goecker.

Det er vigtigt at holde sig varm. I disse tider er det også vigtigt at kunne betjene din telefon så du liiiige kan skyde en video på højden til SoMe. Der er flere muligheder i handsker har har touch funktion – disse tempohandsker kan jo også bruges til at betjene din touch skærm bag på kameraet når du laver dine stills….
Vandafvisende Termohandsker med touch 279,,- inc moms set hos tech-shoppen.dk

Hvis du som jeg ikke bruger flash ret meget, men dog gerne vil have et billigt flashsæt liggende i bilen – hvis nu – så har Godox lavet denne lille smarte fjernbetjening der passer fint sammen med deres AD serie.
Godox X3 695,- incl. moms Hos Flashfotovideo

Det er vigtigt at beskytte sin laptop. Det er også vigtigt at huske alle de kabler og opladere man skal bruge på en arbejdsdag. Denne computersleve har en lomme til alle kablerne og andet godt.
180,- inc moms hos Cow Collected

Redigering – både video og stills – bliver lidt nemmere og sjovere med denne nye Streamdeck+.
Og så ser den super tjekket ud.
Streamdeck+ 1.111,- incl moms set hos hos Elgiganten

Man må aldrig gå ned på karabinhager – tjek lige denne “Heroklamp” – kollegerne bliver vildt misundelige. Der er forskellige udgaver og størrelser. Set hos Packsmart til 127,- inc moms

Canon laver denne lille – og meget lette – 14-35/4.0. God at have som backup for 24-70´eren – og knivskarp! Set hos Skandinavian Photo til 11.995,- kr.

En god kortlæser er vigtig. Denne her fra Scandisk er ikke den mindste eller billigste. Men den er godt nok hurtig. Fås til flere forskellige korttyper. Set hos Proshop til 842,- kr incl moms. – pr. stk.

Min gode kollega Lars Krabbe var på Jyllands Posten i mange år, inden han blev free-lancer her for efterhånden en del år siden. Lige om lidt udkommer hans bog “Lige i øjet”. Den bliver sjov at kigge i….
Set hos Saxo til 359,95. inc moms.

Du kender det godt – en mørk og stormfuld aften åbner du bagagerummet og din pelicase med alt udstyret og du kan INTET se. Så er løsningen en LED lyskæde med USB forbindelse. Du limer den bare på kanten af låget og finder en gammel powerbank frem og vupti så er der lys!
Set hos Ledstrips til 65,- kr for 80 cm ledlys.

God jul og godt nytår.



Go early – leave late

Pressefoto Posted on fre, oktober 31, 2025 16:59:48
Doorstep om finanslovsaftale for 2026 i Finansministeriet. Finansminister Nicolai Wammen (S) med Det Konservative Folkepartis partileder Mona Juul (K), og Det Konservative Folkepartis Mette Abildgaard (K) samt Venstres Louise Schack Elholm (V), Moderaternes Charlotte Bagge Hansen (M) og Socialdemokraternes Benny Engelbrecht (S).

Kom tidligt og gå sent – sådan lyder er gammel råd inden for pressefotografiet. Da Det Konservative Folkepartis partileder Mona Juul skulle til doorstep pressemøde i Finansministeriet om partiets finanslovsaftale med regeringspartierne, så handlede det kun en én ting. Kom tidligt! Der er nemlig overhovedet ikke plads foran glasdøren ind til finansministerens kontor, og der står gerne 3-4 TV-hold og mine kolleger fra Scanpix. Som sagt så gjort. Det blev der meget forudsigelige billeder ud af, alle politikerne på række og med store smil. Lidt kedeligt, om en den konservative leder har mange forskellige ansigtudtryk sådan en dag.

Når det så er overstået og alle politikerne er forsvundet ind igen på ministerkontoret – der er så der man liiiige skal slå koldt vand i blodet og vente. For måske er der lidt andre billeder.

Doorstep om finanslovsaftale for 2026 i Finansministeriet. Det Konservative Folkepartis partileder Mona Juul (K).
Doorstep om finanslovsaftale for 2026 i Finansministeriet. Det Konservative Folkepartis partileder Mona Juul (K).
Doorstep om finanslovsaftale for 2026 i Finansministeriet. Det Konservative Folkepartis partileder Mona Juul (K) og Det Konservative Folkepartis Per Larsen (K).

Og det var der….

Mere følger…



Otto dage – 849 billeder…..

Pressefoto Posted on fre, oktober 17, 2025 08:51:44

Der er altid travlt i starten af oktober. Folketinget åbner og der er meget fodbold. Sidste uge afleverede jeg så 849 billeder af politikere, fodboldspillere og så nogle helt almindelige mennesker….. Tag et kig her.

Superligafodbold i Parken: FCK – FC Midtjylland. Sektion 12 pyroteknik.
Superligafodbold i Parken: FCK – FC Midtjylland. FC Midtjyllands Philip Billing og FCKs Gabriel Pereira.
Superligafodbold i Parken: FCK – FC Midtjylland. FCKs Junnosuke Suzuki, Pantelis Hatzidiakos, Gabriel Pereira og Viktor Claesson dækker op.
Fodboldlandsholdet træner i Helsingør. Christian Eriksen.
Folketingets åbning. Medlemmerne ankommer til gudstjeneste i Christiansborg Slotskirke. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).
Folketingets åbning. Medlemmerne ankommer til gudstjeneste i Christiansborg Slotskirke. Statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes mand Bo Tengberg.
Folketingets åbning. Dansk Folkepartis partileder Morten Messerschmidt (DF).
Folketingets åbning. Statsminister Mette Frederiksen (S) taler.
Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og Christopher Røhl (R), som har fælles udspil, de vil lukke By og Havn. Her fotograferet på Nordre Toldbod.
Rémi Fromont, Chefarkitekt for de franske historiske monumenter er i landet for at tale om genopbygningen af Notre Dame i en diskussion med dem der arbejder på genopbygningen af Børsen. Her fotograferet på Holmen i København.
Christiansborg i morgenlyset før Folketingets åbningsdebat.
Folketingets åbningsdebat. Demonstrant afbrød mødet fra tilhørerlogen.
Folketingets åbningsdebat. Danmarksdemokraternes partileder Inger Støjberg (DD) i en solstråle.
Folketingets åbningsdebat. Det Konservative Folkepartis partileder Mona Juul (K), Det Konservative Folkepartis Mette Abildgaard (K) og Socialdemokraternes Christian Rabjerg Madsen (S).
Folketingets åbningsdebat. Statsminister Mette Frederiksen (S).
Folketingets åbningsdebat. Statsminister Mette Frederiksen (S).
VM kvalifikations fodboldlandskamp i Parken: Danmark – Grækenland. Danmarks Victor Froholdt og Grækenlands Christos Zafeiris.
VM kvalifikations fodboldlandskamp i Parken: Danmark – Grækenland. Grækenlands Anastasios Bakasetas og Danmarks Jannik Vestergaard.
VM kvalifikations fodboldlandskamp i Parken: Danmark – Grækenland. Danmarks Gustav Isaksen.
VM kvalifikations fodboldlandskamp i Parken: Danmark – Grækenland. Danmarks Christian Nørgaard, Gustav Isaksen og Mikkel Damsgaard med Grækenlands Anastasios Bakasetas.
VM kvalifikations fodboldlandskamp i Parken: Danmark – Grækenland. Danmarks Gustav Isaksen jubler efter Mikkel Damsgaard har scoret til 3-0.

Lidt mere roligt i denne uge – der er efterårsferie – mere følger…..



For 25 år siden…..

Pressefoto Posted on ons, oktober 01, 2025 09:12:05

Nogle gange når jeg læser avis – papiravisen som pdf – så klikker jeg lige på avisen for 25 år siden….

Triatlon for kvinder ved Opera Huset.

Og for 25 år siden var jeg i Sydney, Australien til OL. Meget sjovt at se og tænke tilbage på. Lang tur, hård tur. Ikke meget søvn, men set i bakspejlet ret gode billeder, når man tænker på datidens teknik.

Jeg brugte Nikon/Kodak DCS 620, et kamera bygge op omkring Nikons F5. 5,7 MB filer og så vejede det over 1,5 kg. Jeg have ovenstående grej med, 16-35 mm, 80-200 mm, 300 mm og 500 mm, to Kodak DCS 620 og rigtigt mange batterier. Meget tung rygsæk…..

Atletik. Den danske stangspringer Marie Bagger Rasmussen overgik sig selv i finalen og satte ny personlig rekord.
Wilson Kipketer vinder sølv i 8oo meter finalen ved OL i Sydney.
Close-up: Redskabsgymnastik.
Synkronsvømning.
Vægtløftning for kvinder i vægtklassen +75 kg.
Håndboldfinale Danmark – Ungarn.

Vi sluttede fuldstændig udmattede med at kvinderne vandt håndboldfinalen efter at have været bagud med fem mål ved pausen (som jeg husker det).

Meget er blevet nemmere siden da – hurtigere net, bedre kameraer osv. Men selv her 25 år efter ser det egentlig ok ud synes jeg…

Mere følger.



Timing

Pressefoto Posted on ons, juli 23, 2025 12:31:18

Søndag hed det en tur til Fredericia – i min nye elbil. Altid spændende med nyt grej og det er en Skoda Elroq altså for mig.

Ugens billede til Rejser: Fredericia Miniby.

Inden superligakampen mellem FC Fredericia – klubbens første – og FC Nordsjælland, havde jeg lige tid til et billede til rejsetillægget fra Fredericia Miniby.

Superligafodbold på Monjasa Park i Fredericia: FC Fredericia – FC Nordsjælland. Ikke alt var klar på Monjasa Park, begge endetribuner er stadigvæk under opbygning.
Superligafodbold på Monjasa Park i Fredericia: FC Fredericia – FC Nordsjælland. FC Fredericias Gustav Marcussen og fans jubler efter scoring til 1-0 og det i første minut!.
Superligafodbold på Monjasa Park i Fredericia: FC Fredericia – FC Nordsjælland. FC Nordsjællands Prince Amaoako jubler efter udligning til 1-1.
Superligafodbold på Monjasa Park i Fredericia: FC Fredericia – FC Nordsjælland. FC Fredericias Jakob Jessen og FC NordsjællandsPeter Ankersen.

Havde godt selskab til kampen af Scanpixs Claus Fisker og Fodboldbilleders Lars Rønbøg. Fredericia starter kampen med et mål i første minut – stor jubel – men ender dog med at tabe 3-2.

Politi og ambulancereddere arbejder i Tingbjerg efter et skyderi der dræbte en og sårede to.
Politi og ambulancereddere arbejder i Tingbjerg efter et skyderi der dræbte en og sårede to.

Efter redigering ud i bilen og et hurtigt ladestop i Nyborg og så hjemad.

Ved Husum Torv skal jeg lige holde tilbage for en lægebil med udrykning og da jeg i samme øjeblik får øje på Ekstra Bladets 112-fotograf Kenneth Meyer, tænker jeg med det samme der er nok sket noget lige i nærheden.

Det er så et skyderi i Tingbjerg med en død og to sårede. Det handler om timing – havde jeg ladet længere i Nyborg, så var jeg kommet meget senere ud til Tingbjerg – politiet tweetede først en time efter. Nu var jeg der så 15 minutter efter skyderiet og kunne få nogle ok billeder.

Sådan er der så meget – mere følger.



Fejl 40 i Parken

Pressefoto Posted on tors, maj 29, 2025 06:51:49

Det har været et travlt forår – det er det nu altid synes jeg. Det er bl. a. blevet til 27 superligakampe siden slutningen af februar.

Sidste kamp var også den der gav FCK mesterskabet. Hjemmebane i Parken, kampstart kl. 17 og deadline til forsiden og sporten kl. 19. Udover det skulle jeg også levere billeder til nettets “Live” dækning. Alt det har jeg gjort mange gange – så intet problem der.

Men det regnede – meget!

Kampen starter og jeg har sendt fans på tribunerne via Parkens eget netværk unden problemer. FCK scorer i andet minut og så gik netværker ned! Inden jeg kom over på mit eget 5G gik der lige 4-5 minutter og det er lang tid på nettet…. Skifter banehalvdel i pausen og der regner det ikke så meget så jeg får sendt 9 billeder og pakker så min Mac væk. Sent i anden halvleg scorer FCK så til 3-0 og det billede vil jeg gerne sendt til avisen. Det lykkedes, men min Mac er godt nok lidt fugtig da jeg pakker den sammen. Så kommer der en medalje- og en pokaloverrækkelse og efter lidt løben rundt sætter jeg mig op i presserummet og vil redigere. Men det vil min Mac så ikke – som i slet ikke! Efter 10 minutters forsøg på at starte den må jeg give fortabt og rulle hjem til min stationære Mac og redigere billeder.

Superligafodbold i Parken: FCK – FC Nordsjælland
Superligafodbold i Parken: FCK – FC Nordsjælland
Superligafodbold i Parken: FCK – FC Nordsjælland
Superligafodbold i Parken: FCK – FC Nordsjælland
Superligafodbold i Parken: FCK – FC Nordsjælland

Dagen efter blev den erklæret helt død af vores IT-afdeling og nu skal jeg lige lave en pokalfinale på en reservemaskine og så venter der en ny Mac i næste uge.

Men altså! Jeg skulle virkelig have tænkt mig om der i anden halvleg……. Ren fejl 40 – der hvor fejlen sidder 40 cm fra skærmen.

Mere følger….



Næste »