VM i kvindehåndbold i Boxen i Herning: Danmark – Serbien. Serbiens Jovana Milojević og Danmarks Louise Vinter Burgaard.

Nej, der er ikke en slåfejl – håndbold-VM for kvinder er færdigt i Herning og det kan vel bedst beskrives som vold sådan ca. 3-4 meter fra hvor du sidder i Boxen…..

VM i kvindehåndbold i Boxen i Herning: Danmark – Serbien.

De er altså mere afslappede og søde udenfor banen end fodboldspillere, men på banen! Der er der altså gang i den.

Nu er det ikke første gang jeg er til en slutrunde i håndbold i Herning. Det er vel gang nr. 4-5 stykker. Alt fungerer fint i Boxen, det er jo ikke deres skyld IHF stadigvæk bruger det forfærdelige gule gulv ved målene!

VM i kvindehåndbold i Boxen i Herning. Semifinale: Danmark – Norge. Danmarks Louise Vinter Burgaard med Norges Camilla Herrem og Stine Ruscetta Skogrand.
VM i kvindehåndbold i Boxen i Herning. Semifinale: Danmark – Norge. Danmarks Andrea Aagot Hansen, Helena Elver og Julie Scaglione.
VM i kvindehåndbold i Boxen i Herning. Semifinale: Danmark – Norge. Danmarks Louise Vinter Burgaard og Kristina Jørgensen efter kampen.
VM i kvindehåndbold i Boxen i Herning. Semifinale: Danmark – Norge. Danmarks Simone Petersen og Helena Elver efter kampen.
VM i kvindehåndbold i boxen i Herning. Sverige – Danmark. Danmarks Louise Vinter Burgaard og Sveriges Emma Lindqvist.
VM i kvindehåndbold i boxen i Herning. Sverige – Danmark. Danmarks Trine Østergaard og Mie Højlund efter sejren kom i hus.
VM i kvindehåndbold i boxen i Herning. Sverige – Danmark. Landstræner Jesper Jensen og glade spillere efter kampen.

Det har ellers været rigtigt hyggeligt med mine gode kolleger fra det jyske, altid godt med nogle input også af teknisk karakter og så har DHF pressegruppen altså virkelig fungeret godt.

Det er blevet til tre ture frem og tilbage til Herning de sidste to uger, og udover fem danske håndboldkampe nåede jeg også lige lidt fodbold i København.

Champions League i Parken: FCK – Galatasaray. FCKs Lukas Lerager har scoret til 1-0 og jubler med Diogo Goncalves, Viktor Claesson, Elias Achouri og Peter Ankersen.
Champions League i Parken: FCK – Galatasaray. FCKs Lukas Lerager har scoret til 1-0 og der jubles.
Champions League i Parken: FCK – Galatasaray. FCKs Viktor Claesson, Cheftræner Jacob Neestrup og Rasmus Falk jubler efter kampen.

Bedste oplevelse? Hm, det må nok blive semifinalekampen mellem Norge og Danmark. Den er nok i top fem af gode og spændende håndboldkampe jeg har lavet de sidste 40 år…..