1 august 1979 mødte jeg op på Fabriksvej 20 i Helsingør for at starte som pressefotografelev på Helsingør Dagblad. Fantastisk læreplads. Startede på cykel med mine to Nikon FM og lidt objektiver. Arbejdede virkelig meget, mange opgaver, mange timer og lærte rigtigt meget.
Så går vi nøjagtigt 45 år frem og der befinder jeg mig på rostadion til OL i Paris. 1 august 2024. Sætter mig på fotopladserne og er så heldig af selveste David Burnett sidder på pladsen ved siden af! I en alder af 77 år er han stadigvæk i gang og så til et OL! Meget hyggelig fyr, dygtig som bare h…… og hele tiden prøver han at forny sig. Vi fik en halv times sludder om tid og blænde og jeg kan ikke tænke mig bedre måde at “fejre” mit 45 års jubilæum som pressefotograf end det.
Mødte David et par gange senere, som her til dressur ridning – hestning – hvor han havde sin Speed Graphic og sin Holga med.