Efter en uge i det sydtyske kommer her en lille rapport fra EURO24 som det hedder.
Det positive:
Udsigten fra værelset – med 12 dage samme sted er det fint at kunne indtage morgenkaffen med denne udsigt. Ganske glimrende hotel i udkanten af Freudenstadt iøvrigt.
De gode kolleger: Søren Bidstrup fra Berlingske og Liselotte Sabro fra Ritzau Scanpix – og DBUs officielle fotograf Anders Kærby – flere er vi ikke!
Det smukke Schwarzwald – meget flot – meget skiftende vejr – og små veje der skal køres på i sene nattetimer på vej hjem til Freudenstadt fra kamp eller træning. Men meget flot!
Endelig mine nye Canon R3´ere der gør det rigtigt godt. Fremragende kamera og når jeg på et tidspunkt kender det bedre bliver det rigtigt godt.
De mange glade danske fans – der var omkring 30.000 til kampen mod Slovenien i Stuttgart – fedt!
Arbejdsforholdene på stadion er også fremragende – du vælger en plads og der er der så ethernet opkobling og meget, meget hurtigt net.
Dermed kommer vi så til de mere negative ting: Det system hvor man skal vælge pladser virker ikke/meget dårligt. Det tog 35 minutter at få en plads til Danmark – England i Frankfurt. Det er mærkeligt af UEFA og FIFA ikke taler mere sammen, for samme system virkede meget fint i Qatar til VM.
Det er jo heller ikke det sjoveste at dække mixed zone og 15 min træning i dagene mellem kampene, men sådan har det jo altid været.
Du får lige lidt flere billeder fra kampen i søndags:
Ikke mere nu, kamp i morgen, mere følger…..