Jeg var til fodbold i mandags. I Farum hvor FC Nordsjælland mødte Randers FC. Altid hyggeligt at komme på det stadion, men lige i mandags var det bedre end det plejer at være. Ikke bare fordi der var en flot fuldmåde over stadion i anden halvleg.
I mandags var det nemlig 40 år siden jeg blev fastansat i Politikens Hus – virkelig mærkelig fornemmelse.
Mine meget gode kollegaer Liselotte Sabro og Lars Rønbøg havde blomster med til den gamle fotograf, der glædeligt overrasket fik dem overrakt på banen inden kampen. DRs Andreas Kraul smed mikrofonen og tog billeder. Nej, hvor har jeg nogle gode, dygtige og søde kolleger.
Og kampen? Den endte 1-1.