VM i fodbold ruller for fuld kraft i Doha, Qatar, så de sidste 10 dage har jeg befundet mig i ørkenstaten.

VM i fodbold i Qatar. Tre arbejdere spiller spil på en mobil mens de venter foran det danske fodboldlandsholds hotel Retaj Salwa Resort & SPA et godt stykke udenfor Doha.

Danmark har som bekendt spillet en kamp mod Turnesien der endte 0-0 og nu venter Frankrig i morgen lørdag.

VM i fodbold i Qatar. Åbningskamp på Al Bayt Stadium. Qatar – Ecuador.
VM i fodbold i Qatar. Åbningskamp på Al Bayt Stadium. Qatar – Ecuador.
VM i fodbold i Qatar. Åbningskamp på Al Bayt Stadium. Qatar – Ecuador.
VM i fodbold i Qatar. Åbningskamp på Al Bayt Stadium. Qatar – Ecuador. Skuffede fans fra Qatars.

Og hvordan er det så at dække dette VM? Meget fungerer og noget fungerer ikke. Meget smart kan man vælge plads på stadion alt efter hvor højt man står på listen – til Danmarks kampe er jeg i gruppe A, til f.eks. åbningskampen var jeg gruppe C. Alt foregår online og det betyder man ikke skal haste til stadion mange timer før kampen for at være sikker på at få en god plads. Der er hurtige ethernet kabler til alle 220 fotografpladser og lyset er også ganske fint.

VM i fodbold i Qatar. England – Iran på Khalifa International Stadium. Iranske fans med et budskab.
VM i fodbold i Qatar. England – Iran på Khalifa International Stadium. FIFA Præsident Gianni Infantino på plads på stadion.
VM i fodbold i Qatar. Danmark – Tunesien på Education City Stadium. Danske fans.
VM i fodbold i Qatar. Danmark – Tunesien på Education City Stadium. Danmarks Mikkel Damsgaard og Tunesiens Ellyes Skhiri.
VM i fodbold i Qatar. Danmark – Tunesien på Education City Stadium. Danmarks Christian Eriksen efter kampen.
VM i fodbold i Qatar. Vinduespudser arbejder i 13. sals højde i Doha.

Logistik er vigtigt for sådan en begivenhed og man må sige det ikke burde få den store betydning, når alle stadions ligger meget tæt på hinanden. Men til åbningskampen var det nær gået galt – chaufføren på mediebussen kunne ikke finde rundt på stadion, så vi endte med at gå – i 32 graders varme – 3 kilometer til presseindgangen. Forhåbentlig går det bedre næste gang…..

VM i fodbold i Qatar. England – Iran på Khalifa International Stadium. Fotografer på vej til holdbillede inden kampen.

Ellers arbejder jeg som jeg plejer – et kamera med en 400 mm og 1.4 konverter, et kamera med en 70-200 mm og et kamera med en 24-70 mm. Jeg havde taget udstyr med til remotekamera, men det er meget besværligt så det har jeg droppet.

VM i fodbold i Qatar. Fodboldlandsholdet trænede onsdag eftermiddag på det danske træningsanlæg udenfor Doha. Fysisk træner Ismael Camenforte López, Andreas Christensen og Rasmus Nissen Kristensen.
VM i fodbold i Qatar. Danske fans møder Pierre Emile Højbjerg foran det danske træningsanlæg udenfor Doha.

De fleste dage tilbringer vi med pressemøde og træning hos det danske landshold – ret kedeligt – men forhåbentlig får jeg lejlighed til at kigge på lidt flere kampe.

Mere følger….