Foto: Jens Dresling

Det er sidste dag til OL i Tokyo og jeg har ikke taget et billede! De eneste danskere i aktion er 140 km syd på (en 4. plads i omnium) og 800 km nord på (marathon). Så jeg har redigeret lidt og så sovet en del. For man bliver træt af at slæbe 20 kg. fotoudstyr ind og ud af busser og op og ned ad trapper i 35 graders varme. Men nu er det så overstået og nu venter kun en flyvetur hjem til Danmark og mere køligere temperaturer.

Hvordan er det så gået? I forhold til hvad jeg forventede, så er det gået ok synes jeg. Billederne er kommet hjem, hurtigt og i god kvalitet og meget af det. 1250 billeder på 16 dage er i orden. Plus den jeg har sendt direkte fra kameraet. Der har været trådløst netværk på samtlige arenaer og i alle pressebusser og har det ikke virket så har vi haft Ninja-wi-fi netværksopkobling i lommen, godt at have i en snæver vending eller f.eks. fra en taxi.

Jeg har mødt mange gode kolleger fra hele verden, nogle af dem ser jeg kun til OL, men den bedste har helt sikkert været Scanpix udsendte Liselotte Sabroe, vi har delt mange frustrationer og lange busture de sidste to uger. Det har været rigtigt hårdt, men selvfølgelig også sjovt.

Højdepunkter ved dette OL:

Viktor Axelsens guldmedalje i badminton og hans næsten totale sammenbrud på banen. Han er så sympatisk en fyr, det er en fornøjelse at følge ham.

Håndboldherrene tabte denne gang finalen mod Frankrig (de vandt som bekendt i Rio), men de kommer igen ved jeg.

Men måske det absolutte højdepunkt var turen med Shinkansen ned til banecykling – se DET var noget en togentusiast…..

Mere følger….

Tokyo – det må være verdens største by. Den er stor, meget stor. Det er noget jeg kan
mærke når jeg køre rundt med pressebusserne her ved OL.

Det er mit syvende Olympiske Lege og helt klart det mest udfordrende.

Der er mange Corona tiltag – stor afstand på pressepladserne, ingen tilskuere, CPR test hver 4. dag og så startede jeg i isolation i tre dage på mit hotelværelse – og DET var kedeligt.

Det er også anderledes fordi der ikke er en Olympisk Park hvor flere
sportsgrene er samlet. Jeg kan ikke lige smutte over på den anden side af gaden for at
fotografere fægtning eller vægtløftning. Det meste kræver en bustur på omkring 45-60 minutter.

Hver vej.

Samtidig skal man booke plads på de enkelte arenaer 24 timer i forvejen. Så det
kræver virkelig planlægning det her.

Bussystemet – Media Transport – er meget stort og de kører til tiden – altså på minuttet –
men det kniber med at være helt corona sikker når man fylder en bus helt op med svedende
pressefolk.

Så er der det med varmen. Da jeg pakkede mit udstyr op til roning i går, duggede objektiverne.

Så fugtigt og varmt er der her i byen.

Når jeg så først er inde på arenaerne er alt som det skal være, der er bare bedre plads til
f.eks. svømning fordi der er det halve antal fotografer af hvad der plejer at være. Det er stort set også de samme fotografer som sidste gang i Rio – men måske ikke så mange som vi plejer at være….

Ikke mere nu, håndbold om lidt.

Mere følger….

Det er uhyggelig lang tid siden sidste blogindlæg, men jeg har haft ret travlt. Det er et af de år hvor man skal sætte flueben i sin tjekliste:

Superligaen – Brøndby vinder – tjek.

Noget kaotisk kamp med publikum på banene efter kampen og en træner lufttur meget tæt på deadline – men det gik.

Afslutningsdebat på Christiansborg – tjek.

Vi er næsten tilbage til normalen på Borgen – dejligt og det er ret fedt min Canon 1dX mk III kan køre elektronisk lukker og ikke larmer…..

EM i fodbold – tjek. Nej Danmark er i skrivende stund stadigvæk med i turneringen – men jeg er ude. Min gode kollega Finn Frandsen tog til Baku og er nu i London til semifinalen.

Men det startede med en portrætopgave i lufthavnen af selveste Christian Eriksen er var så sød at stille op – til Politikens EM-tillæg.

Derefter en hurtig venskabskamp på Brøndby stadion og så mange træning på Helsingør stadion – sjovt for det var der jeg tog mit første publicerede pressefoto.

Endelig første kamp i Parken – mod Finland og den udviklede sig som bekendt til et sandt mareridt med Christians Eriksens hjertestop.

Hvad skal man sende og hvad skal man ikke? Ikke nemt når man er presset af tidlig deadline (!), men det gik.

Derefter to kampe i Parken og et smut til Amsterdam og så har jeg trukket stikket og holder ferie inden turen går til Tokyo og mit syvende OL. Et meget anderledes et må man sige – Corona pandemien er ikke slut endnu. Mere om det senere på måneden.

Mere, meget mere følger…..

Jeg har en rigtig god kollega i Lars Rønbøg. Han er den fotograf i Danmark der år efter år dækker allerflest fodboldkampe – for Getty images – og så er rigtig god til at forny sig og ikke bange for at dele viden….,

Som her hvor han fik ideen om at flyve drone over Brøndby stadion lige inden søndagens kamp. “Jo, så er der jo lys på stadion og vejret ser ud som om det bliver sol – vil du ikke med?”. Og det var altså EFTER han havde brugt det meste af en time på at hjælpe mig med at få låst drone op til fredagens flyvning ved stadion (se forrige blogindlæg).

Se det er en rigtig god kollega.

Uge har eller været mere travl – dejligt – og så var jeg skam også i Statsministeriet som eneste fotograf til onsdagens pressemøde. Jeg har været der SÅ mange gange, men ikke det sidste år pga. restriktioner under pandemien. Jeg brugte selvfølgelig min Canon 1DX mk III med elektronisk lukker, vi var altså kun syv personer i spejlsalen, tre ministre, to direktører, en TV-fotograf og så mig, så det med mekanisk lukker droppede jeg. Men det skulle jeg aldrig have gjort – godt inde i pressemødet så jeg striber i filerne og slog derfor over på mekanisk lukker. Så forsvandt striberne mens der stod “Flicker” med store bogstaver i søgeren. Ak, ak.

Jeg har virkelig været glad for at min Canon kan anvendes med elektronisk lukker, gjorde det seneste dagen før i Folketingssalen og har aldrig haft problemer. Men lyset i Statsministeriet gav altså problemer.

Nu gik det, men jeg var virkelig ærgelig på mig selv bagefter. Men det er jeg hver gang jeg laver en fejl 40 – der hvor fejlen sidder 40 cm fra skærmen.

Mere følger….

Min uge starter jo søndag og slutter fredag – sådan rent arbejdsmæssigt.

Søndag:

Det er godt koldt søndag morgen, så jeg monterede min 50 mm på min Fuji X-Pro 2 og lavede et hurtigt billedhjul til nettet med frost billeder.

Derefter en tur til Lyngby stadion og kampen Lyngby-Brøndby. Stadigvæk godt koldt, men dog ikke så koldt som ugen før i Farum, hvor min flaske med vand frøs til is under kampen. Mit el-opvarmede undertøj gør det rigtigt godt. Nordic Heat hedder det hvis du er interesseret.

Så blev det mandag og inden en rundspøge i Ishøj Centeret nåede jeg lige at flyve med dronen ved en fuldstændigt øde parkeringsplads ved IKEA i Høje Taastrup.

Dagen slutter i Parken – gudskelov havde de taget rullet ud – sneen væltede ned udenfor.

Tirsdag blev en af de lette – produktfoto i studiet. Men så fik jeg da lov til at komme ind på avisen.

Onsdag starter med et tur ud af Amagerbrogade med Venstres Martin Gertsen.

Og så en anonym case i Roskilde.

Torsdag første et retsmøde mellem Mimi Jakobsen og Rasmus Paludan i Københavns Byret. Mimi vil gerne fotograferes af mig, Paludan vil kun foreviges af Scanpixs udsendte. Sådan er der så meget.

Derefter en tur med SFs Pia Olsen Dyhr på Istedsgade. Hun er altid sød.

Videre til Brøndby stadion og et portræt

Og derefter til Tisvildeleje og endnu et portræt. Sender billeder fra parkeringspladsen ved stranden og mindes min barndoms ferier som var netop her.

Fredag starter på Amager og vaccination af hjemløse og andre udsatte grupper.

Derefter endnu engang til Brøndby og en droneflyvning. Det skulle være ligetil, men det viste sig dronen skal “låses op” for at kunne flyve omkring stadion (jeg havde skam fået lov af Brøndbys presseansvarlige).

Det tager et par timer og så er den i kassen.

Det var så den uge. Ikke det store, men nogle opgaver var der dog.

Vi kæmper videre – mere følger.

Torsdag var dagen hvor Venstres Inger Støjberg var i fokus. Rigsretssag eller ej?

Jeg har ikke været meget på Borgen i 2020 pga. corona. Men torsdag var det vigtigt at være på Christiansborg. Der er har ikke været en rigsretssag siden Nina Hansen tilbage i 90érne.

Det er kun muligt at komme ind på Borgen hvis man er gæst – det almindelige pressekort gælder ikke i disse corona-tider.

Men rigtigt hyggeligt at være tilbage, selvom arbejdsforholdene ikke var helt optimale.

Nettet brugte billeder flittigt hen over dagen og avisen brugte vist to eller tre. Så det var helt ok at tulle rundt i magtens korridorer en helt dag.

Mere følger….

Året lakker mod enden – og det er tid til status:

70 fodboldkampe, 20 håndboldkampe, en del debatter i Folketingssalen, mange pressemøder, 10.447 billeder, en del videoer og en hel del droneflyvninger er det blevet til i dette meget mærkelige år.

Er der billeder jeg synes er særligt gode? Nej, det er der ikke. Men måske til næste år? Her er ialt fald et udvalg af hvad jeg har valgt ud til Årets Pressefoto i år. Det er virkelig ikke det store og egentlig havde jeg ikke tænkt mig at sende noget ind, men nu forsøger jeg alligevel at få et billede med på udstillingen.

Jeg har også virkelig forsømt min blog, så et af mine nytårsforsætter er flere indlæg og så måske en hårdt tiltrængt opgradering af min hjemmeside.

Ellers venter en – øh – rund fødselsdag lige om lidt – og så formodentlig et EM i fodbold og et OL.

Jeg håber virkelig vi kommer tilbage til normalen omkring sommer, det vil være så godt med tilskuere til superligakampene og det vil også være godt hvis den almindelige dødelige pressefotograf kan komme ind på Christiansborg.

Rigtigt godt nytår!

Så gik den ikke længere for håndboldkvinderne – de tabte til Kroatien og må nøjes med en fjerde plads.

Jeg ruller hjem fra Herning – for tredje gang, jeg har nemlig være lidt i København ind i mellem – og ønsker rigtig god jul og godt nytår til de læsere af denne blog der måtte være tilbage.

Skal vi ikke bare være enige om 2021 kun kan blive bedre.

Sidder stadigvæk her i Herning – nu lukket delvist ned – og dækker håndbold EM for kvinder. Skød billeder af to rigtig gode håndboldkampe fredag aften – Frankrig – Rusland der endte 28-28 og så Danmark – Sverige der endte 24-22. OK billeder men meget mærkeligt at der er helt stille under kampen.

Jo, bevares der er jo lidt musik og en speaker, men tænk hvis hele Boxen havde været fyldt op med rød/hvide håndboldfans. Så havde taget nok løftet sig……

Ny kamp lige om lidt, mere følger….

For tiden dækker jeg EM i kvindehåndbold i Herning. Det er min 5 slutrunde i håndbold i Boxen. Vagten foran presseindgangen er den samme, lyset er det samme, kollegerne er de samme – men ellers er ALT anderledes.

Corona pandemien sætter selvfølgelig også sine tydelige spor her. Spillerne befinder sig i rød, fotograferne i orange og journalister i gul zone. Pressen skal testes hver femte dag. Men det værste er nok Boxen er helt tom – der har kun været omkring 100 tilskuere – men der er plads til 12.000! Så der er så stille at man kan høre spillerne synge nationalsangene!

Efter region Midtjylland også er lukket delvist ned, kommer der nu slet ingen tilskuere til kampene. Så må vi nøjes med papfigurerne!

Når jeg nu er i det jyske, så har redaktionen på Rådhuspladsen holdt mig beskæftiget med opgaver i Esbjerg, Aarhus (to gange), Holstebro, Aalborg, Vejle og Silkeborg. Jeg har haft travlt med at rulle rundt på landsvejene, men det har faktisk været meget fint at se andre dele af landet end jeg plejer.

Og håndbolden? Jo, jeg gør stort set som jeg plejer: Dansk angreb i første halvleg og så giver jeg den gas med både forsvar og angreb og så næsten kun lang tele i anden halvleg, bænk, jubel eller det modsatte.

Mere følger….