Det er sidste dag til OL i Tokyo og jeg har ikke taget et billede! De eneste danskere i aktion er 140 km syd på (en 4. plads i omnium) og 800 km nord på (marathon). Så jeg har redigeret lidt og så sovet en del. For man bliver træt af at slæbe 20 kg. fotoudstyr ind og ud af busser og op og ned ad trapper i 35 graders varme. Men nu er det så overstået og nu venter kun en flyvetur hjem til Danmark og mere køligere temperaturer.

OL i Tokyo. Skateboard.
OL i Tokyo. Skateboard: Danmarks Rune Glifberg i aktion.
OL i Tokyo. Svømning. Pernille Blume vinder bronze i 50 meter fri finalen.
OL i Tokyo. Badminton kvartfinaler i herre single. Anders Antonsen er ude efter at have tabt til Indonesiens Anthony Sinisuka Ginting.
OL i Tokyo. Atletik. Polen vinder 4×100 meter stafet for mixed teams – og så var de glade.
OL i Tokyo. Golf: Emily Kristine Pedersen i aktion.
OL i Tokyo. Vægtløftning for kvinder i 75 kg og 75 kg+. Cameruns Clementine Meukeugni Noumbissi.

Hvordan er det så gået? I forhold til hvad jeg forventede, så er det gået ok synes jeg. Billederne er kommet hjem, hurtigt og i god kvalitet og meget af det. 1250 billeder på 16 dage er i orden. Plus den jeg har sendt direkte fra kameraet. Der har været trådløst netværk på samtlige arenaer og i alle pressebusser og har det ikke virket så har vi haft Ninja-wi-fi netværksopkobling i lommen, godt at have i en snæver vending eller f.eks. fra en taxi.

OL i Tokyo. Kajak: Emma Aastrand Jørgensen vinder bronze i finalen i 500 m enerkajak.
OL i Tokyo. Atletik. Kojo Musah i 100 meter indledende.
OL i Tokyo. Cykling: Finale i 4.000 meter holdforfølgelsesløb: Frederik Rodenberg, Lasse Norman Hansen, Rasmus Lund Pedersen og Nicklas Larsen vinder sølv.

Jeg har mødt mange gode kolleger fra hele verden, nogle af dem ser jeg kun til OL, men den bedste har helt sikkert været Scanpix udsendte Liselotte Sabroe, vi har delt mange frustrationer og lange busture de sidste to uger. Det har været rigtigt hårdt, men selvfølgelig også sjovt.

Højdepunkter ved dette OL:

OL i Tokyo. Badminfon finale i herre single: Danmarks Viktor Axelsen vinder over Kinas Chen Long og får OL-guld.

Viktor Axelsens guldmedalje i badminton og hans næsten totale sammenbrud på banen. Han er så sympatisk en fyr, det er en fornøjelse at følge ham.

OL i Tokyo. Håndboldfinale: Frankrig – Danmark. Mikkel Hansen efter kampen.

Håndboldherrene tabte denne gang finalen mod Frankrig (de vandt som bekendt i Rio), men de kommer igen ved jeg.

Men måske det absolutte højdepunkt var turen med Shinkansen ned til banecykling – se DET var noget en togentusiast…..

Mere følger….