Tog til første superligakamp efter Corona-nedlukningen i Aarhus torsdag aften. Det er et af mine favorit stadions, det ligger smukt og der er god plads. Hyggeligt at møde gode kolleger jeg ikke har set på længe. Men man bliver lidt rusten efter næsten tre måneder uden fodbold.

Superligafodbold på Aarhus stadion: AGF – Randers FC. Randers FCs Mathias Greve med AGFs Sebastian Hausner, Nicolai Poulsen og Niklas Backman.

Opgaven var jo at vise storskærmen med alle fansene på den ene langside og så nogle spillere foran. Svært, men det gik og så alligevel ikke, for den redigerende tog desværre det billede jeg havde sendt fra kameraet og ikke den redigerede fil. Sådan er der så meget – men det var en meget smuk tur gennem den lyse nat hjem til København.

Superligafodbold på Aarhus stadion: AGF – Randers FC. AGFs Cheftræner David Nielsen på vej på banen.
Superligafodbold på Aarhus stadion: AGF – Randers FC. Randers FCs Alhaji Kamara og AGFs Kevin Diks.
Superligafodbold på Aarhus stadion: AGF – Randers FC. AGFs Mustapha Bundu og Randers FCs Erik Marxen.

Mere bold mandag – i Herning. Kender vejen efterhånden….