![](https://usercontent.one/wp/foto.dresling.com/wp-content/uploads/2021/12/JD020821-272075-scaled.jpg?media=1735635752)
Så gik 2021. Puha! Endnu et år med corona – en ret travl sportssommer med EM i fodbold og OL i Tokyo. Jeg er jo meget priviligeret at få lov til at dække de begivenheder for en stor avis, der betaler alle udgifter og så er der afspadsering bagefter!
![](https://usercontent.one/wp/foto.dresling.com/wp-content/uploads/2021/12/JD250721-273550-scaled.jpg?media=1735635752)
Men det har alligevel været en hård sommer synes jeg. Gudskelov var jeg sammen med gode kolleger fra Politikens sportsredaktion og fotograferende kolleger fra både Danmark og andre lande.
![](https://usercontent.one/wp/foto.dresling.com/wp-content/uploads/2021/12/JD120621-272047-scaled.jpg?media=1735635752)
![](https://usercontent.one/wp/foto.dresling.com/wp-content/uploads/2021/12/JD210621-272062-1-scaled.jpg?media=1735635752)
![](https://usercontent.one/wp/foto.dresling.com/wp-content/uploads/2021/12/JD260621-272067-scaled.jpg?media=1735635752)
Det er blevet til i alt 10.033 afleverede billeder i 2021 samt lidt video klip. Ok, når man tænker på jeg også har holdt min allersidste Politiken orlov på 6 uger og så al den ferie der skulle holdes inden årsskiftet.
![](https://usercontent.one/wp/foto.dresling.com/wp-content/uploads/2021/12/JD171121-272078-scaled.jpg?media=1735635752)
![](https://usercontent.one/wp/foto.dresling.com/wp-content/uploads/2021/12/JD131221-272805-scaled.jpg?media=1735635752)
I 2021 har jeg kun haft det projekt at lave flere blogindlæg og det må siges at være ret mislykket, det er – med dette – kun blevet til 9 stå.! Derimod hat jeg lavet på den anden side af 150 instagram opslag – så øh…
![](https://usercontent.one/wp/foto.dresling.com/wp-content/uploads/2021/12/JD151221-272783a-scaled.jpg?media=1735635752)
På den tekniske side har jeg investeret en del i Fuji kameraer og objektiver – brugte – og skal nu prøve at bruge dem lidt mere i det daglige. Jeg har jo min fantastiske Canon 1 DX mk III som ruller afsted, men de vejer mere end de Fuji X Pro 2´er jeg har købt. Så et af mine nytårs fortsætter må være de skal bruges ind i mellem. Det samme gælder mine Godox flash.
![](https://usercontent.one/wp/foto.dresling.com/wp-content/uploads/2021/12/JD100821-272076-scaled.jpg?media=1735635752)
Hvad bringer 2022 så. Hm, forhåbentlig andet end de endeløse corona-test – jeg er oppe på over 70 negative test – EM i herrehåndbold i Ungarn lige om lidt – og så forhåbentlig en rolig sommer i poolen i baghaven med mit elskede barnebarn.
![](https://usercontent.one/wp/foto.dresling.com/wp-content/uploads/2021/12/JD210621-258015-1a-scaled.jpg?media=1735635752)
Rigtigt godt nytår.