Læsere af denne blog vil vide at min uge altid starter søndag og slutter fredag. Jeg viste jo godt uge 41 ville blive travl – Folketinget åbner som altid den første tirsdag i oktober – men nok ikke SÅ travl.
Men lad os komme igang med søndag, hvor den stod på to fodboldkampe: Først Lyngby – SønderjyskE der endte 2-2.
Derefter en tur i Parken og FCK – FC Nordsjælland, der endte 3-2:
Mandagen går med diverse små opgaver – bl. a. bagsidenredaktøren der prøver at spise sin frokost med maske på – og så planlægning af åbningen tirsdag.
Starter tirsdagen med gudstjeneste for Folketingets medlemmer og derefter selve åbningen. Det er jo noget jeg har gjort en del gange før, så det er som det plejer og så alligevel ikke. Der er ingen tur på gulvet i salen lige inden åbningen og ikke de samme billeder som jeg plejer at få. Aflevere løbende til nettet – regner ikke med avisen bruger noget og det kommer til at passe. Har så tilgengæld gode arkivbilleder til senere brug.
Onsdag har jeg min søde niece Ella med som erhversvpraktikant. Vi starter i en næsten helt øde Kastrup lufthavn og en lille rundspørge og har derefter en opgave på Den sorte Diamant. Bemærker godt nogle Radikale folketingsmedlemmer der går gennem caféen, men lægger ikke noget i det.
Efter lidt redigering og frokost må Ella og jeg dog hurtigt tilbage til Diamanten og det der viste sig at være en meget langt Radikalt krisemøde.
Det ender med Morten Østergaard må trække sig som leder og så fik jeg travlt. Så travlt at jeg i alt løberiet efter Østergaard flækkede en tand….
Torsdag er der traditionen tro åbningsdebat, men inden da er jeg lige et smut forbi Politigården og en pressemøde….
—og så de Radikales gruppemøde på Borgen…
…inden jeg dækker de første seks timer åbningsdebat.
Fredag bliver det kun til en WC-børste (til bagsiden), en klimademo og pensionsforhandlinger.
Og det var så den uge – 622 billeder afleveret – og et par videoer.
Nu holder jeg fri i hele weekenden og så starter det hele igen mandag.
Jeg er pressefotograf på dagbladet Politiken i København. Har været fotograf siden 1979, de sidste 40 år i Politikens Hus. Fotograferer gerne nyheder, sport og politik, men dækker alle mulige opgaver for avisen. Se også min hjemmeside på: www.dresling.com Jeg kan kontaktes på mail: jens@dresling.com