Blog Image

Foto: Jens Dresling

Pressefoto

Denne blog handler om en pressefotografs tanker om sit arbejde.

Valgaften på Borgen

Pressefoto Posted on man, juni 10, 2024 09:40:22

Har nu haft seks fodboldkampe og en del andre opgaver med mine Canon R3´ere. Jeg begynder at få et godt overblik hvordan de virker – senest i går aftens på Christiansborg hvor valget til Europaparlamentet blev fejret af seks partier. SF – og Canon R3 – blev den store vinder. Det er et fantastisk kamera – jeg kørte til tider meget høje iso, men alt står meget fint. Da jeg også havde fået mine kameraer opkoblet på pressenetværket på Christiansborg gik det over stok og sten. Lige om lidt starter EM i fodbold i Tyskland, skal lige pakke – så kommer der en opdatering fra det sydtyske….

Mere følger.

EP-valgaften på Christiensborg. Stor juble hos SF.
EP-valgaften på Christiensborg. Stor juble hos SF.
EP-valgaften på Christiensborg. SFs formand Pia Olsen Dyhr (F) og SFs Kira Marie Peter-Hansen ankommer til Christiansborg.
EP-valgaften på Christiensborg. SFs formand Pia Olsen Dyhr (F) og SFs Kira Marie Peter-Hansen ankommer til Christiansborg.
EP-valgaften på Christiensborg. Liberal Alliances partileder Alex Vanopslagh (I) og Liberal Alliances Henrik Dahl ankommer.
EP-valgaften på Christiensborg. Danmarksdemokraternes Inger Støjberg (Æ) ankommer.
EP-valgaften på Christiensborg. SFs Rasmus Nordqvist og SFs Lisbeth Bech Nielsen (F) jubler.


Slut med Superliga….

Pressefoto Posted on man, maj 27, 2024 08:56:03

….i denne omgang. Sluttede på Brøndby Stadion næsten helt i gult, men desværre tabte Brøndby til AGF – selv om de scorede flere mål, det ene var så bare et selvmål. Lang dag på Vestegnen, men jeg kan mærke jeg bedre forstår mine fantastiske nye Canon R3´ere. Du får lidt billeder her:

Superligafodbold på Brøndby stadion: Brøndby – AGF. Mange tusinde Brøndby fans gik march mod stadion flere timer før kampen.
Superligafodbold på Brøndby stadion: Brøndby – AGF. Brøndbys fans inden kampstart.
Superligafodbold på Brøndby stadion: Brøndby – AGF. Brøndbys fans inden kampstart.
Superligafodbold på Brøndby stadion: Brøndby – AGF. Triste Brøndbysspillere efter kampen.
Superligafodbold på Brøndby stadion: Brøndby – AGF. Brøndbys Nicolai Vallys efter kampen.
Superligafodbold på Brøndby stadion: Brøndby – AGF. Brøndbys Cheftræner Jesper Sørensen og Patrick Pentz efter kampen.
Superligafodbold på Brøndby stadion: Brøndby – AGF. Triste Brøndby fans.
Superligafodbold på Brøndby stadion: Brøndby – AGF. Triste Brøndby fans efter kampen.
Superligafodbold på Brøndby stadion: Brøndby – AGF. Triste Brøndby fans efter kampen.
Superligafodbold på Brøndby stadion: Brøndby – AGF. Brøndbys Rasmus Lauritsen med sølvmedaljen.
Superligafodbold på Brøndby stadion: Brøndby – AGF. Brøndbys Mathias Kvistgaarden efter kampen.

Afslutningsdebat i Folketinget på onsdag, så mere følger……



Jubel!

Pressefoto Posted on fre, maj 17, 2024 08:05:02

Onsdag var der jubel i Brøndby over en 1-0 sejr over Farum. Torsdag var der jubel i Parken – FC Midtjylland slog FCK med 2-1 og ligger til at vinde Superligaen. Og der var skam også jubel hos mig. Nej, jeg holder ikke med nogle af holdene – men jubel alligevel – jeg har nemlig fået Canon R3 til afløsning af min fantastiske 1dX mk III´ere – som var ved at være godt slidt. Allerførste opgave var kampen i Brøndby og det var virkelig forvirrende med alle de nye muligheder, så gik det meget bedre i Parken. Det er et fantastisk kamera og da jeg samtidigt har fået skiftet min 400 mm med en ny og lettere. Du får en længere rapport senere, men tag et kig på de første billeder her:

Superligafodbold på Brøndby stadion: Brøndby – FC Nordsjælland. Brøndbys Marko Divkovic og FC Nordsjællands Mads Kristian Hansen.
Superligafodbold på Brøndby stadion: Brøndby – FC Nordsjælland. Brøndbys Daniel Wass, Kevin Tshiembe, Yuito Suzuki og Kevin Mensah jubler efter kampen.
Superligafodbold på Brøndby stadion: Brøndby – FC Nordsjælland. Brøndbys Cheftræner Jesper Sørensen jubler efter sejren.
Superligafodbold på Brøndby stadion: Brøndby – FC Nordsjælland. Brøndbys Rasmus Lauritsen, Cheftræner Jesper Sørensen og Patrick Pentz jubler efter sejren.
Superligafodbold i Parken: FCK – FC Midtjylland. FC Midtjyllands Cho Gue-Sung med FCKs Scott McKenna og William Clem.
Superligafodbold i Parken: FCK – FC Midtjylland. FC Midtjyllands Martin Fraisl ude i fuld længde.
Superligafodbold i Parken: FCK – FC Midtjylland. FC Midtjyllands Cho Gue-Sung og FCKs Rasmus Falk.
Superligafodbold i Parken: FCK – FC Midtjylland. FC Midtjyllands Cho Gue-Sung og FCKs Rasmus Falk.
Superligafodbold i Parken: FCK – FC Midtjylland. FC Midtjyllands Oliver Sørensen, André Rømer, Mads Bech Sørensen og Viktor Bak jubler efter kampen.
Superligafodbold i Parken: FCK – FC Midtjylland. FCKs Cheftræner Jacob Neestrup efter kampen.
Superligafodbold i Parken: FCK – FC Midtjylland. FC Midtjyllands Rigon Matos Charles, Ola Brynhildsen og Viktor Bak jubler efter kampen.


På det forkerte sted….

Pressefoto Posted on tirs, april 30, 2024 08:18:02

“Dresling – jeg hørte du var i Vojens igår!”, råbte operationschef Tim Ole Simonsen, Hovedstadens Beredskab, med høj og klar røst ind over Christiansborg Slotsplads forrige onsdag morgen. Og jo – det var jeg – og derfor dækkede jeg ikke branden på Børsen dagen før. Havde jeg ikke skulle dække forsvarets overdragelse af 24 F-16 jagere til Argentina, så havde jeg nok været der – jeg møder omkring 7.30 og branden startede lige deromkring.

Pressearrangement på Flyvestation Skrydstrup hvor Argentinas forsvarsminister Luis Alfonso Petri mødes med Troels Lund Poulsen.Anledningen er salget af danske F-16-fly til Argentina og kontrakten om salget af 24 danske F-16-kampfly til Argentina bliver underskrevet. Argentiske piloter kigger nærmere på et F-16.
Der arbejdes med efterslukning på Børsen efter gårsdagens brand.

I stedet for historiske billeder, blev det så til en meget styret begivenhed i Skrydstrup, men med friske billede af den konstituerede forsvarschef og forsvartministeren – og så af F-16 fly i aktion.

Der arbejdes med efterslukning på Børsen efter gårsdagens brand.

Nu fik jeg så sammen med Scanpix Liselotte Sabroe en lille tur rundt om Børsen med Tim der tidligt onsdag morgen – og de næste dage måtte jeg flere gange ned og dække begivenheden – men altså, f…..s også jeg ikke var på arbejde i København den tirsdag…

Oprydning og efterslukningen fortsætter på Børsen her en uge efter branden. Her set fra Christiansborg Slots Tårn.
Danish Crown lukker slagteriet i Ringsted og fyrer 1200 medarbejdere. Tillidsmændende Rene Christiansen (th) og Jan Bruno Christensen taler med pressen foran slagteriet.

Torsdag lukkede Danish Crown så deres slagteri i Ringsted og 1.200 mister deres job. “Vi køre sgu derned Jens, råbte søde og dygtige Sarah Skarum fra den anden side af bordet i redaktionssekretariatet – de kalder det vist Newsroom – og så smuttede vi inden alle mellemlederne holdt møde – og fik en fremragende historie ud af det.

Det er alt for ofte Politiken laver systemhistorier og de bliver illustreret med en grafik eller/og et caseportræt. Meget, meget kedeligt – så rigtig godt Sarah og jeg kom afsted den torsdag.

Superligaen og dansk politik kører derudaf og det har bl. a. givet disse billeder:

Superligafodbold i Parken: FCK – Silkeborg. FCKs Denis Vavro scorer til 1-0. Silkeborgs Oliver Sonne prøver at stoppe ham.
Spørgetime med statsministeren i Folketingssalen på Christiansborg. SFs formand Pia Olsen Dyhr (F).
Spørgetime med statsministeren i Folketingssalen på Christiansborg. Statsminister Mette Frederiksen (S).
Spørgetime med statsministeren i Folketingssalen på Christiansborg. Socialdemokraternes Frederik Vad (S).
Demonstration foran Arbejdermuseet i København i protest mod afskaffelsen af store bededag som helligdag og fridag.
Superligafodbold på Lyngby stadion: Lyngby – Vejle. Lyngbys Cheftræner David Nielsen.
Superligafodbold på Lyngby stadion: Lyngby – Vejle. Vejles Tyrese Francois og Lyngbys Andri Gudjohnsen.
Superligafodbold på Farum Park: FC Nordsjælland – Brøndby. FC Nordsjællands Oliver Antman har udlignet til 1-1 og jubler med Andreas Schjelderup, mens Brøndbys Jordi Vanlerberghe og Kevin Tshiembe ser lidt triste ud.

Mere følger – forhåbentlig er jeg så det rigtige sted…..



Derby!

Pressefoto Posted on tors, april 04, 2024 07:29:00

Jeg ved ikke hvor mange københavnerderby´er jeg har dækket, men det er nogle stykker. Mandag mødte FCK så Brøndby i Parken og drengene fra Vestegnen tog hjem med en sejr på 2-1. Teknikken er den samme til store kampe: En Canon 1DX mk III med 400 mm og 1.4 telekonverter (så er det en 560 mm), en anden 1 DX mk III med en 70-200 mm og så min trofaste 1DX mk II med en 24-70. Tag et kig her:

Superliga i Parken: FCK – Brøndby. FCKs fans.
Superliga i Parken: FCK – Brøndby. Brøndbys frans med romerlys – kampen blev afbrudt i 17 minutter efter dette her…
Superliga i Parken: FCK – Brøndby. FCKs Kamil Grabara og Lukas Lerager med Brøndbys Yuito Suzuki.
Superliga i Parken: FCK – Brøndby. FCKs Peter Ankersen og Brøndbys Nicolai Vallys.
Superliga i Parken: FCK – Brøndby. BrøndbysJordi Vanlerberghe med FCKs Lukas Lerager og Rasmus Falk.
Superliga i Parken: FCK – Brøndby. FCKs Cheftræner Jacob Neestrup og Lukas Lerager.
Superliga i Parken: FCK – Brøndby. FCKs Andreas Cornelius og Brøndbys Jordi Vanlerberghe.
Superliga i Parken: FCK – Brøndby. BrøndbysSean Klaiber har scoret til 1-2 og jubler med Josip Radosevic, Jacob Rasmussen og Jordi Vanlerberghe.
Superliga i Parken: FCK – Brøndby. Brøndbys Mathias Kvistgaarden og Jacob Rasmussen jubler efter sejren.
Superliga i Parken: FCK – Brøndby. Glade Brøndby spillere efter sejren.

Mere følger….



For tæt på?

Pressefoto Posted on tors, april 04, 2024 07:22:00
Konservative Folkepartis formand Søren Pape Poulsen (C) bisættes fra Viborg Domkirke.

For nogle uger siden blev Konservative Folkepartis leder Søren Pape begravet fra Viborg Domkirke. Jeg hader at dække begravelser, virkelig ikke min kop te. Men her havde man altså valgt at lave en offentlig begravelse og så var det bare at køre til Viborg. Jeg mener når jeg dækker Borgen til dagligt, så må jeg også være der til begivenheder der ikke er så nemme at dække.

Konservative Folkepartis formand Søren Pape Poulsen (C) bisættes fra Viborg Domkirke. SFs formand Pia Olsen Dyhr (F) og Danmarksdemokraternes Inger Støjberg (Æ).
Konservative Folkepartis formand Søren Pape Poulsen (C) bisættes fra Viborg Domkirke. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).
Konservative Folkepartis formand Søren Pape Poulsen (C) bisættes fra Viborg Domkirke. Danmarksdemokraternes Inger Støjberg (Æ).

Jeg synes virkelig det klæder dansk politik at se to så forskellige politikere som SFs Pia Olsen Dyhr og Danmarksdemokraternes Inger Støjberg kom samme, og stod og krammede og græd sammen efter bisættelsen.

Er det for tæt på? Ja, det er tæt på, men også et vigtigt billede der viser dansk politik når det er bedst.

Konservative Folkepartis formand Søren Pape Poulsen (C) bisættes fra Viborg Domkirke. Adoptivmoderen Ruth Poulsen siger farvel.

Det billede jeg havde det sværest med, var Søren Papes mor der stod ved hans kiste efter bisættelsen. Det er over min grænse for hvor tæt man kan komme og fotochef Peter Hove Olesen fik det på en SMS inden jeg sendte det. Det kom med i reportagen i papiravisen og selvfølgelig på nettet, men jeg har det stadigvæk meget svært med det billede. Set i bakspejlet skulle jeg nok have lavet et større udsnit, men det her var som det blev sendt ind.

Forhåbentlig er der længe til næste begravelse…..



Sagen set fra to sider

Pressefoto Posted on fre, februar 16, 2024 14:30:07

Det er meget lang tid siden jeg har brugt remotes – altså et kamera der står f.eks. bag målet til en fodboldkamp. Men i tirsdags havde jeg en gammel 1DX´er med en 24 mm bag det ene mål i Parken, da FCK møde Manchester City i Champions League ottendedelsfinalen. Indrømmet jeg bandede det langt væk under kampen – Parkens netværk drillede nemlig rigtig meget, men bagefter synes jeg faktisk der kom et par nogenlunde billeder ud af det. Tag et kig her:

Champions League 1/8 finale i Parken: FCK – Manchester City. FCKs Kamil Grabara.
Champions League 1/8 finale i Parken: FCK – Manchester City. FCKs Kamil Grabara i aktion.
Champions League 1/8 finale i Parken: FCK – Manchester City. Manchester Citys Phil Foden scorer til 1-3 mod FCKs Kamil Grabara.
Champions League 1/8 finale i Parken: FCK – Manchester City. Manchester Citys Phil Foden scorer til 1-3 mod FCKs Kamil Grabara.

Søndag prøver jeg igen i Brøndby – hvis det ikke regner for meget…..



Der er også gode billeder i et nederlag…..

Pressefoto Posted on ons, februar 07, 2024 07:35:41

Efter tre uger i Tyskland og en 10-15 håndboldkampe så tabte de danske håndboldherre til Frankrig i finalen. Ærgerligt, men der er nu også gode billeder i et nederlag….

EM i herrehåndbold: Finale Frankrig – Danmark i Lanxess Arena I Köln. Danmarks Mathias Gidsel og Frankrigs Elohim Prandi.
EM i herrehåndbold: Finale Frankrig – Danmark i Lanxess Arena I Köln. Danmarks Mikkel Hansen jubler.
EM i herrehåndbold: Finale Frankrig – Danmark i Lanxess Arena I Köln. Danmarks Mathias Gidsel og Lukas Jørgensen med Frankrigs Elohim Prandi og Nikola Karabatić.
EM i herrehåndbold: Finale Frankrig – Danmark i Lanxess Arena I Köln. Mads Mensah Larsen, Henrik Møllgaard og Rasmus Lauge på bænken.
EM i herrehåndbold: Finale Frankrig – Danmark i Lanxess Arena I Köln. Henrik Møllgaard, Mikkel Hansen og Rasmus Lauge på bænken.
EM i herrehåndbold: Finale Frankrig – Danmark i Lanxess Arena I Köln. Danmarks Lukas Jørgensen og Rasmus Lauge efter kampen.
EM i herrehåndbold: Finale Frankrig – Danmark i Lanxess Arena I Köln. Mathias Gidsel efter kampen.
EM i herrehåndbold: Finale Frankrig – Danmark i Lanxess Arena I Köln. Danmarks Mikkel Hansen efter kampen.
EM i herrehåndbold: Finale Frankrig – Danmark i Lanxess Arena I Köln. Mikkel Hansen, Simon Hald, Mathias Gidsel og Lukas Jørgensen med sølvmedaljerne.
EM i herrehåndbold: Finale Frankrig – Danmark i Lanxess Arena I Köln. Dronning Mary uddeler sølvmedaljerne til de danske spillere.
EM i herrehåndbold: Finale Frankrig – Danmark i Lanxess Arena I Köln. De danske sølvvindere.


Håndbold

Pressefoto Posted on tirs, januar 23, 2024 11:11:21
EM i herrehåndbold: Danmark – Holland i Barclays Arena i Hamborg. Danmarks Mikkel Hansen.

Det er januar og dermed er jeg igang med håndboldslutrunde nr. 26-27 stykker…..

Vi startede nede i München, er lige nu i Hamborg og skal – forhåbentlig med tog – til Köln og slutrunden onsdag. DB – det tyske DSB – strejker nemlig fra onsdag, men det ser ud som om det tog vi har booket kører som det skal.

EM i herrehåndbold: Danmark – Holland i Barclays Arena i Hamborg. Danmarks Magnus Saugstrup og Henrik Møllgaard med Hollands Thomas Houtepen.
EM i herrehåndbold: Danmark – Sverige i Barclays Arena i Hamborg. Danmarks Mathias Gidsel jubler efter kampen.
EM i herrehåndbold: Norge – Danmark i Barclays Arena i Hamborg. Danmarks Emil Nielsen og Norges Tobias Schjolberg Grondahl.
EM i herrehåndbold: Norge – Danmark i Barclays Arena i Hamborg. Danmarks Rasmus Lauge med Norges Christian O’sullivan.
EM i herrehåndbold: Norge – Danmark i Barclays Arena i Hamborg. Danmarks Mads Mensah Larsen, Mikkel Hansen og Henrik Møllgaard hygger på bænken.

Om selve turneringen er kun at sige det danske landshold ruller derudaf for fuld fart, desværre har der kun været en enkelt kamp – mod Sverige – der var lidt spænding om. Alt uden om, hallerne, sendeforholdene og ikke mindst lyset er helt i top. Ca. tre blænder bedre end Boxen i Herning. Og da det jo er EM så er gulvet blåt og ikke gult. Dejligt.

Jeg er også i godt selskab med min gode rejsemakker, journalist Henrik Jakobsen, og mine gode kolleger fra Ritzau, Ekstra Bladet, BT, Jyllands-Posten og Flensborg Avis.

Her ser du vores arbejdsplads under en kamp, det er Liselotte Sabroe fra Ritzau Scanpix der arbejder hårdt med billederne. Som det ses er der ikke meget plads at gøre godt med, men indtil nu er det gået.

Det bliver nok tættede i Køln…

Mere følger.



Det var så 2023

Pressefoto Posted on søn, december 31, 2023 10:03:40

12.941 billeder, 20-30 videoer, masser af ventetid på Borgen, kolde fodboldkampe og en del kilometer i C3´eren blev det til i 2024. Jeg klager bestemt ikke, jeg er nemlig en af de efterhånden meget få fastansatte pressefotografer der er tilbage i Danmark. Det føles lidt som om man sidder på en lille båd i et meget oprørt hav. Det er et meget stort privilegium at have det job jeg har, så jeg nyder hvert sekund. Om fire dage fylder jeg 63, og har efterhånden arbejdet som pressefotograf i 45 år. Til sommer har jeg været i Politikens Hus i 40 år(!) Virkeligt underligt at tænke på, det er gået hurtigt synes jeg. Hvornår jeg stopper i dette fantastiske job ved jeg ikke. Det kommer an på så meget: Hvordan det går i dagbladsbranchen, holder kroppen til slæberiet med alle telerne, men nu ser vi.

Tilbage til 2023, der kun bød på enkelte rejsedage til Sverige, Polen og selvfølgelig Herning. Men i 2024 ser det sgu lidt tæt ud. Januar byder på EM i herrehåndbold i Tyskland, juni og juli EM i herrefodbold i – Tyskland! og så OL i Paris i juli og august. Det er på den anden side af to måneder på rejsende fod. Fælles for de tre ture er det er lande jeg kender i forvejen og hvor jeg ved hvad der venter.

Et af mine nytårsforsætter er lide mere aktivitet på min blog. Indtil første indlæg fra Munchen, hvor håndboldherrerne starter turneringen, får du lige et kig på de bedste billeder fra 2023.

Godt nytår!

Champions League i Parken: FCK – FC Bayern München. FCKs Lukas Lerager har scoret til 1-0 og der jubles.
Championes Leaque i Parken: FCK – Manchester United. FCKs Lukas Lerager har scoret til 3-3 og jubler med Orri Oskarsson og Jordan Larsson.
VM i kvindehåndbold i Boxen i Herning. Semifinale: Danmark – Norge. Danmarks Simone Petersen og Helena Elver efter kampen.
Statsministeren afgiver redegørelse i Folketingssalen på Christiansborg. Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen (Ø), Nye Borgerliges formand Pernille Vermund (D), Radikales formand Martin Lidegaard (B), SFs formand Pia Olsen Dyhr (F) og Danmarksdemokraternes Inger Støjberg (Æ) lægger råd op efter mødet.
Ugens billede til Rejser: På Brandhøjbanen i Hedeland kan man for beskedne 25 kr. få sig en tur med minijernbanen der er hele 1200 meter lang.
EM-kvalifikation i Parken: Danmark – Finland. Danmarks Rasmus Højlund jubler efter scoring til 2-1.
Overdragelsesforretning i Digitaliserings- og ligestillingsministeriet. Venstres Marie Bjerre (V) overdrager ministeriet til Digitaliseringsminister og minister for ligestilling Mia Wagner (V). Departemenschef Sophus Garfiel.
Snevejr på Rådhuspladsen.
Formand i FH Lizette Risgaard taler med pressen foran Fagbevægelsens Hovedorganisations hovedkvarter på Islands Brygge.
Dansk-Israelere i støttedemonstration foran Eigtveds Pakhus til fordel for de pårørende til Hamas-gidsler. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) møder en pårørende til et gidsel.


« ForrigeNæste »