“Dresling – jeg hørte du var i Vojens igår!”, råbte operationschef Tim Ole Simonsen, Hovedstadens Beredskab, med høj og klar røst ind over Christiansborg Slotsplads forrige onsdag morgen. Og jo – det var jeg – og derfor dækkede jeg ikke branden på Børsen dagen før. Havde jeg ikke skulle dække forsvarets overdragelse af 24 F-16 jagere til Argentina, så havde jeg nok været der – jeg møder omkring 7.30 og branden startede lige deromkring.

Pressearrangement på Flyvestation Skrydstrup hvor Argentinas forsvarsminister Luis Alfonso Petri mødes med Troels Lund Poulsen.Anledningen er salget af danske F-16-fly til Argentina og kontrakten om salget af 24 danske F-16-kampfly til Argentina bliver underskrevet. Argentiske piloter kigger nærmere på et F-16.
Der arbejdes med efterslukning på Børsen efter gårsdagens brand.

I stedet for historiske billeder, blev det så til en meget styret begivenhed i Skrydstrup, men med friske billede af den konstituerede forsvarschef og forsvartministeren – og så af F-16 fly i aktion.

Der arbejdes med efterslukning på Børsen efter gårsdagens brand.

Nu fik jeg så sammen med Scanpix Liselotte Sabroe en lille tur rundt om Børsen med Tim der tidligt onsdag morgen – og de næste dage måtte jeg flere gange ned og dække begivenheden – men altså, f…..s også jeg ikke var på arbejde i København den tirsdag…

Oprydning og efterslukningen fortsætter på Børsen her en uge efter branden. Her set fra Christiansborg Slots Tårn.
Danish Crown lukker slagteriet i Ringsted og fyrer 1200 medarbejdere. Tillidsmændende Rene Christiansen (th) og Jan Bruno Christensen taler med pressen foran slagteriet.

Torsdag lukkede Danish Crown så deres slagteri i Ringsted og 1.200 mister deres job. “Vi køre sgu derned Jens, råbte søde og dygtige Sarah Skarum fra den anden side af bordet i redaktionssekretariatet – de kalder det vist Newsroom – og så smuttede vi inden alle mellemlederne holdt møde – og fik en fremragende historie ud af det.

Det er alt for ofte Politiken laver systemhistorier og de bliver illustreret med en grafik eller/og et caseportræt. Meget, meget kedeligt – så rigtig godt Sarah og jeg kom afsted den torsdag.

Superligaen og dansk politik kører derudaf og det har bl. a. givet disse billeder:

Superligafodbold i Parken: FCK – Silkeborg. FCKs Denis Vavro scorer til 1-0. Silkeborgs Oliver Sonne prøver at stoppe ham.
Spørgetime med statsministeren i Folketingssalen på Christiansborg. SFs formand Pia Olsen Dyhr (F).
Spørgetime med statsministeren i Folketingssalen på Christiansborg. Statsminister Mette Frederiksen (S).
Spørgetime med statsministeren i Folketingssalen på Christiansborg. Socialdemokraternes Frederik Vad (S).
Demonstration foran Arbejdermuseet i København i protest mod afskaffelsen af store bededag som helligdag og fridag.
Superligafodbold på Lyngby stadion: Lyngby – Vejle. Lyngbys Cheftræner David Nielsen.
Superligafodbold på Lyngby stadion: Lyngby – Vejle. Vejles Tyrese Francois og Lyngbys Andri Gudjohnsen.
Superligafodbold på Farum Park: FC Nordsjælland – Brøndby. FC Nordsjællands Oliver Antman har udlignet til 1-1 og jubler med Andreas Schjelderup, mens Brøndbys Jordi Vanlerberghe og Kevin Tshiembe ser lidt triste ud.

Mere følger – forhåbentlig er jeg så det rigtige sted…..