Blog Image

Foto: Jens Dresling

Pressefoto

Denne blog handler om en pressefotografs tanker om sit arbejde.

Farvel til Tokyo

Pressefoto Posted on søn, august 08, 2021 13:12:22

Det er sidste dag til OL i Tokyo og jeg har ikke taget et billede! De eneste danskere i aktion er 140 km syd på (en 4. plads i omnium) og 800 km nord på (marathon). Så jeg har redigeret lidt og så sovet en del. For man bliver træt af at slæbe 20 kg. fotoudstyr ind og ud af busser og op og ned ad trapper i 35 graders varme. Men nu er det så overstået og nu venter kun en flyvetur hjem til Danmark og mere køligere temperaturer.

OL i Tokyo. Skateboard.
OL i Tokyo. Skateboard: Danmarks Rune Glifberg i aktion.
OL i Tokyo. Svømning. Pernille Blume vinder bronze i 50 meter fri finalen.
OL i Tokyo. Badminton kvartfinaler i herre single. Anders Antonsen er ude efter at have tabt til Indonesiens Anthony Sinisuka Ginting.
OL i Tokyo. Atletik. Polen vinder 4×100 meter stafet for mixed teams – og så var de glade.
OL i Tokyo. Golf: Emily Kristine Pedersen i aktion.
OL i Tokyo. Vægtløftning for kvinder i 75 kg og 75 kg+. Cameruns Clementine Meukeugni Noumbissi.

Hvordan er det så gået? I forhold til hvad jeg forventede, så er det gået ok synes jeg. Billederne er kommet hjem, hurtigt og i god kvalitet og meget af det. 1250 billeder på 16 dage er i orden. Plus den jeg har sendt direkte fra kameraet. Der har været trådløst netværk på samtlige arenaer og i alle pressebusser og har det ikke virket så har vi haft Ninja-wi-fi netværksopkobling i lommen, godt at have i en snæver vending eller f.eks. fra en taxi.

OL i Tokyo. Kajak: Emma Aastrand Jørgensen vinder bronze i finalen i 500 m enerkajak.
OL i Tokyo. Atletik. Kojo Musah i 100 meter indledende.
OL i Tokyo. Cykling: Finale i 4.000 meter holdforfølgelsesløb: Frederik Rodenberg, Lasse Norman Hansen, Rasmus Lund Pedersen og Nicklas Larsen vinder sølv.

Jeg har mødt mange gode kolleger fra hele verden, nogle af dem ser jeg kun til OL, men den bedste har helt sikkert været Scanpix udsendte Liselotte Sabroe, vi har delt mange frustrationer og lange busture de sidste to uger. Det har været rigtigt hårdt, men selvfølgelig også sjovt.

Højdepunkter ved dette OL:

OL i Tokyo. Badminfon finale i herre single: Danmarks Viktor Axelsen vinder over Kinas Chen Long og får OL-guld.

Viktor Axelsens guldmedalje i badminton og hans næsten totale sammenbrud på banen. Han er så sympatisk en fyr, det er en fornøjelse at følge ham.

OL i Tokyo. Håndboldfinale: Frankrig – Danmark. Mikkel Hansen efter kampen.

Håndboldherrene tabte denne gang finalen mod Frankrig (de vandt som bekendt i Rio), men de kommer igen ved jeg.

Men måske det absolutte højdepunkt var turen med Shinkansen ned til banecykling – se DET var noget en togentusiast…..

Mere følger….



Et meget anderledes OL

Pressefoto Posted on fre, juli 30, 2021 08:25:32

Tokyo.
OL i Tokyo. Politikens udsendte Henrik Braad Jacobsen tager sig til hovedet over de mange regler og tiltag ved OL i Tokyo.

Tokyo – det må være verdens største by. Den er stor, meget stor. Det er noget jeg kan
mærke når jeg køre rundt med pressebusserne her ved OL.

Det er mit syvende Olympiske Lege og helt klart det mest udfordrende.

Der er mange Corona tiltag – stor afstand på pressepladserne, ingen tilskuere, CPR test hver 4. dag og så startede jeg i isolation i tre dage på mit hotelværelse – og DET var kedeligt.

OL i Tokyo. Åbningsceremoni på det Olympiske stadion. Det er kun pressen der får lov til at overvære åbningen, her sidder fotografer klar.
OL i Tokyo. Dressur individuel finale. Mine gode kolleger Liselotte Sabroe fra Ritzau Scanpix og Tariq Mikkel Khan fra Ekstra Bladet på hårdt arbejde til “Hestning” som vi kalder dressur.
OL i Tokyo. Dressur individuel finale. Cathrine Dufour på Bohemian.
OL i Tokyo. Dressur individuel finale. Den amerikanske fotograf David Burnett arbejder med sit pladekamera.
OL i Tokyo. Åbningsceremoni på det Olympiske stadion.

Det er også anderledes fordi der ikke er en Olympisk Park hvor flere
sportsgrene er samlet. Jeg kan ikke lige smutte over på den anden side af gaden for at
fotografere fægtning eller vægtløftning. Det meste kræver en bustur på omkring 45-60 minutter.

Hver vej.

Samtidig skal man booke plads på de enkelte arenaer 24 timer i forvejen. Så det
kræver virkelig planlægning det her.

OL i Tokyo. Skydning 10m luftriffel. Det gik ikke rigtigt for de danske skytter, her Anna Nielsen.
OL i Tokyo. Svømning: Jeanette Ottesen svømmer sit sidste løb i finalen i 4 gange 100 meter fri.
OL i Tokyo. Håndbold: Danmark – Bahrain. Danmarks Kevin Møller, Magnus Landin og Magnus Saugstrup med Bahrains Mohamed Mohamed.
OL i Tokyo. Roning: finale i dobbeltsculler. Frederic Vystavel og Joachim Sutton vinder bronze.
OL i Tokyo. Roning: finale i dobbeltsculler. Frederic Vystavel og Joachim Sutton vinder bronze.
OL i Tokyo. Badminton: Danmarks Viktor Axelsen mod Tzu-Wei Wang. Englands Toby Penty mod Danmarks Anders Antonsen
OL i Tokyo. Roning finale i singlesculler Sverri Nielsen, der bliver nr. 4.

Bussystemet – Media Transport – er meget stort og de kører til tiden – altså på minuttet –
men det kniber med at være helt corona sikker når man fylder en bus helt op med svedende
pressefolk.

Så er der det med varmen. Da jeg pakkede mit udstyr op til roning i går, duggede objektiverne.

Så fugtigt og varmt er der her i byen.

Når jeg så først er inde på arenaerne er alt som det skal være, der er bare bedre plads til
f.eks. svømning fordi der er det halve antal fotografer af hvad der plejer at være. Det er stort set også de samme fotografer som sidste gang i Rio – men måske ikke så mange som vi plejer at være….

Ikke mere nu, håndbold om lidt.

Mere følger….



Tjek, tjek, tjek…..

Pressefoto Posted on ons, juli 07, 2021 12:04:30

Det er uhyggelig lang tid siden sidste blogindlæg, men jeg har haft ret travlt. Det er et af de år hvor man skal sætte flueben i sin tjekliste:

Superligafodbold på Brøndby stadion: Brøndby – FC Nordsjælland. Brøndbys Lasse Vigen Christensen har scoret til 1-0 og der jubles.
Superligafodbold på Brøndby stadion: Brøndby – FC Nordsjælland.
Superligafodbold på Brøndby stadion: Brøndby – FC Nordsjælland. Brøndbys Cheftræner Niels Frederiksen får en lufttur.

Superligaen – Brøndby vinder – tjek.

Noget kaotisk kamp med publikum på banene efter kampen og en træner lufttur meget tæt på deadline – men det gik.

Folketingets afslutningsdebat. Venstres Hans Chr. Schmidt og Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen.
Folketingets afslutningsdebat. Nye Borgerliges Pernille Vermund, Løsgænger Inger Støjberg og Konservative Folkepartis Britt Bager.
Folketingets afslutningsdebat. Statsminister Mette Frederiksen.

Afslutningsdebat på Christiansborg – tjek.

Vi er næsten tilbage til normalen på Borgen – dejligt og det er ret fedt min Canon 1dX mk III kan køre elektronisk lukker og ikke larmer…..

EM i fodbold – tjek. Nej Danmark er i skrivende stund stadigvæk med i turneringen – men jeg er ude. Min gode kollega Finn Frandsen tog til Baku og er nu i London til semifinalen.

SOLO POLITIKEN: Christian Eriksen til EM-tillægget.
SOLO POLITIKEN: Christian Eriksen til EM-tillægget.

Men det startede med en portrætopgave i lufthavnen af selveste Christian Eriksen er var så sød at stille op – til Politikens EM-tillæg.

EM i fodbold. Det danske fodboldlandshold trænede onsdag i Helsingør. Christian Eriksen og Landstræner Kasper Hjulmand.

Derefter en hurtig venskabskamp på Brøndby stadion og så mange træning på Helsingør stadion – sjovt for det var der jeg tog mit første publicerede pressefoto.

EM i fodbold. Danmark – Finland. Simon Kjær råber på mere hjælp til Christian Eriksen.
EM i fodbold. Danmark – Finland. Martin Braithwaite, Kasper Schmeichel og kampens dommer Anthony Taylor råber på hjælp.
EM i fodbold. Danmark – Finland. Chorkerede danske spillere danner ring omkring redningsmandskabet der arbejder på Christian Eriksen.
EM i fodbold. Danmark – Finland. Yussuf Yurary Poulsen, Simon Kjær, Thomas Delaney, Andreas Christensen og Jonas Wind skærmer for Christian Eriksen har modtager behandling på banen efter at være faldet om.
EM i fodbold. Danmark – Finland. Kasper Schmeichel og Simon Kjær.
EM i fodbold. Danmark – Finland. Danmarks Pierre Emile Højbjerg og Jannik Vestergaard efter kampen.

Endelig første kamp i Parken – mod Finland og den udviklede sig som bekendt til et sandt mareridt med Christians Eriksens hjertestop.

Hvad skal man sende og hvad skal man ikke? Ikke nemt når man er presset af tidlig deadline (!), men det gik.

EM i fodbold: Danmark – Belgien. Danmarks Yussuf Yurary Poulsen har scoret til 1-0 og der jubles.
EM i fodbold: Rusland – Danmark. Danmarks Yussuf Yurary Poulsen har scoret til 1-2 og jubler med Martin Braithwaite.
EM i fodbold: Rusland – Danmark. Landstræner Kasper Hjulmand efter kampen.
EM i fodbold: Wales – Danmark på Johan Cruijff Arena i Amsterdam. Danmarks Kasper Dolberg jubler efter sin scoring til 0-1. Wales Chris Mepham ærgrer sig.
EM i fodbold: Wales – Danmark på Johan Cruijff Arena i Amsterdam. Landstræner Kasper Hjulmand efter kampen.

Derefter to kampe i Parken og et smut til Amsterdam og så har jeg trukket stikket og holder ferie inden turen går til Tokyo og mit syvende OL. Et meget anderledes et må man sige – Corona pandemien er ikke slut endnu. Mere om det senere på måneden.

Mere, meget mere følger…..



En rigtig god kollega og fejl 40 i Statsministeriet.

Pressefoto Posted on lør, februar 27, 2021 08:11:12

Jeg har en rigtig god kollega i Lars Rønbøg. Han er den fotograf i Danmark der år efter år dækker allerflest fodboldkampe – for Getty images – og så er rigtig god til at forny sig og ikke bange for at dele viden….,

Brøndby stadion. Dronefoto

Som her hvor han fik ideen om at flyve drone over Brøndby stadion lige inden søndagens kamp. “Jo, så er der jo lys på stadion og vejret ser ud som om det bliver sol – vil du ikke med?”. Og det var altså EFTER han havde brugt det meste af en time på at hjælpe mig med at få låst drone op til fredagens flyvning ved stadion (se forrige blogindlæg).

Se det er en rigtig god kollega.

Direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm, Sundhedsminister Magnus Heunicke, Statsminister Mette Frederiksen, Justitsminister Nick Hækkerup og Direktør for Statens Serum Institut Henrik Ullum under pressemødet i Spejlsalen i Statsministeriet i København onsdag den 24. februar 2021. Regeringen holder onsdag pressemøde i forbindelse med situationen omkring corona / covid-19. Tidligere på dagen blev det udmeldt at Regeringen har indgået en aftale om første fase af en genåbning. **Pooldækning: Kan anvendes vederlagtfrit til redaktionel omtale. Dækningen er leveret af Politiken**

Uge har eller været mere travl – dejligt – og så var jeg skam også i Statsministeriet som eneste fotograf til onsdagens pressemøde. Jeg har været der SÅ mange gange, men ikke det sidste år pga. restriktioner under pandemien. Jeg brugte selvfølgelig min Canon 1DX mk III med elektronisk lukker, vi var altså kun syv personer i spejlsalen, tre ministre, to direktører, en TV-fotograf og så mig, så det med mekanisk lukker droppede jeg. Men det skulle jeg aldrig have gjort – godt inde i pressemødet så jeg striber i filerne og slog derfor over på mekanisk lukker. Så forsvandt striberne mens der stod “Flicker” med store bogstaver i søgeren. Ak, ak.

Jeg har virkelig været glad for at min Canon kan anvendes med elektronisk lukker, gjorde det seneste dagen før i Folketingssalen og har aldrig haft problemer. Men lyset i Statsministeriet gav altså problemer.

Direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm, Sundhedsminister Magnus Heunicke, Statsminister Mette Frederiksen, Justitsminister Nick Hækkerup og Direktør for Statens Serum Institut Henrik Ullum under pressemødet i Spejlsalen i Statsministeriet i København onsdag den 24. februar 2021. Regeringen holder onsdag pressemøde i forbindelse med situationen omkring corona / covid-19. Tidligere på dagen blev det udmeldt at Regeringen har indgået en aftale om første fase af en genåbning. **Pooldækning: Kan anvendes vederlagtfrit til redaktionel omtale. Dækningen er leveret af Politiken**

Nu gik det, men jeg var virkelig ærgelig på mig selv bagefter. Men det er jeg hver gang jeg laver en fejl 40 – der hvor fejlen sidder 40 cm fra skærmen.

Mere følger….



Ugen der gik

Pressefoto Posted on lør, februar 20, 2021 16:41:59

Min uge starter jo søndag og slutter fredag – sådan rent arbejdsmæssigt.

Søndag:

Det er godt koldt søndag morgen, så jeg monterede min 50 mm på min Fuji X-Pro 2 og lavede et hurtigt billedhjul til nettet med frost billeder.

Frost, dybfrost, i Brønshøj.

Derefter en tur til Lyngby stadion og kampen Lyngby-Brøndby. Stadigvæk godt koldt, men dog ikke så koldt som ugen før i Farum, hvor min flaske med vand frøs til is under kampen. Mit el-opvarmede undertøj gør det rigtigt godt. Nordic Heat hedder det hvis du er interesseret.

Superligafodbold på Lyngby stadion: Lyngby – Brøndby. Lyngbys Kasper Enghardt og Thomas Mikkelsen med Brøndbys Mikael Uhre.

Så blev det mandag og inden en rundspøge i Ishøj Centeret nåede jeg lige at flyve med dronen ved en fuldstændigt øde parkeringsplads ved IKEA i Høje Taastrup.

Corona set fra luften. Her IKEAs parkeringsplads i Høje Taasstrup – næsten uden biler. Dronefoto. Covid-19.
Reportage fra Ishøj Centeret om virakken i byrådet, hvor borgmesteren har forladt Socialdemokratiet. Ole Gryberg.

Dagen slutter i Parken – gudskelov havde de taget rullet ud – sneen væltede ned udenfor.

Superligafodbold i Parken: FCK – SønderjyskE. SønderjyskEs Julius Eskesen og FCKs Lukas Lerager.

Tirsdag blev en af de lette – produktfoto i studiet. Men så fik jeg da lov til at komme ind på avisen.

Produktfotos: Karrysild, Laks, suppe, flute.

Onsdag starter med et tur ud af Amagerbrogade med Venstres Martin Gertsen.

Gåtur med Venstres Martin Geertsen på Amagerbrogade. Om oplukning efter Corona.

Og så en anonym case i Roskilde.

Enke der er blevet svindlet af it-kriminelle midt i sorgen. Mindst 40 enker franarret mindst 1,5 mio. af krimielle der ringer op og udgiver sig for at være bedemænd eller repræsentanter for Skifteretten. Inger Nielsen (ikke hendes rigtige navn) fotograferet i sit hjem nær Roskilde.

Torsdag første et retsmøde mellem Mimi Jakobsen og Rasmus Paludan i Københavns Byret. Mimi vil gerne fotograferes af mig, Paludan vil kun foreviges af Scanpixs udsendte. Sådan er der så meget.

Mimi Jakobsen, tidligere folketingsmedlem og generalsekretær i Red Barnet, og partistifter Rasmus Paludan i en civilsag i Københavns Byret hvor de har sagsøgt hinanden. Her ankommer Mimi Jakobsen med sin mand Mogens Lund Jensen til retten. Paludan ville kun fotograferes af Scanpix.

Derefter en tur med SFs Pia Olsen Dyhr på Istedsgade. Hun er altid sød.

Gåtur med SFs Pia Olsen Dyhr på Istedgade på Vesterbro. Om oplukning efter Corona.

Videre til Brøndby stadion og et portræt

Bag Brøndby – serie. Jan Johansen, rundviser og pokalansvarlig fotograferet på Brøndby stadion.

Og derefter til Tisvildeleje og endnu et portræt. Sender billeder fra parkeringspladsen ved stranden og mindes min barndoms ferier som var netop her.

I dag er der kommet en ny aftale ud for at modvirke mistrivsel og fagligt efterslæb hos elever i grundskolen, på ungdomsuddannelser og voksenuddannelser. Adrian Egeberg går i 3.g på Aurehøj Gymnasium og kommentere på, hvad aftalen betyder for ham. Han har oplevet stor mistrivsel under nedlukningen. Her fotograferet ved et sommerhus i Tisvildeleje, hvor han er med to kammerater.

Fredag starter på Amager og vaccination af hjemløse og andre udsatte grupper.

Fredag blev de første 100 af Københavns mest udsatte borgere på Københavns Kommunes tilbud vaccineret mod Covid-19. Det er de allermest udsatte og plejekrævende borgere på Københavns kommunes tilbud på Sundholm, som får de første vacciner. Her får Karsten Bøgelund sit stik af sygeplejeske Jinnie Nielsen, mens læge Simon Schultz og sundhedsborgmester i København Mia Nyegaard set til.

Derefter endnu engang til Brøndby og en droneflyvning. Det skulle være ligetil, men det viste sig dronen skal “låses op” for at kunne flyve omkring stadion (jeg havde skam fået lov af Brøndbys presseansvarlige).

Brøndby stadion. Dronefoto.

Det tager et par timer og så er den i kassen.

Det var så den uge. Ikke det store, men nogle opgaver var der dog.

Vi kæmper videre – mere følger.



På Borgen

Pressefoto Posted on lør, januar 16, 2021 13:48:44

Torsdag var dagen hvor Venstres Inger Støjberg var i fokus. Rigsretssag eller ej?

Gruppemøde hos Venstre i Fællessalen. Venstres Mads Fuglede og Venstres Inger Støjberg.

Jeg har ikke været meget på Borgen i 2020 pga. corona. Men torsdag var det vigtigt at være på Christiansborg. Der er har ikke været en rigsretssag siden Nina Hansen tilbage i 90érne.

Gruppemøde hos Venstre i Fællessalen. Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen.
Gruppemøde hos Venstre i Fællessalen. Venstres Inger Støjberg.

Det er kun muligt at komme ind på Borgen hvis man er gæst – det almindelige pressekort gælder ikke i disse corona-tider.

1. behandling i Folketingssalen. Venstres Inger Støjberg.
1. behandling i Folketingssalen. Venstres Inger Støjberg får blomster af de Konservative Folkepartis Naser Khader.
1. behandling i Folketingssalen. Venstres Inger Støjberg og Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard.

Men rigtigt hyggeligt at være tilbage, selvom arbejdsforholdene ikke var helt optimale.

1. behandling i Folketingssalen. Venstres Inger Støjberg.

Nettet brugte billeder flittigt hen over dagen og avisen brugte vist to eller tre. Så det var helt ok at tulle rundt i magtens korridorer en helt dag.

1. behandling i Folketingssalen. Dansk Folkepartis Peter Skaarup og Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl med Venstres Inger Støjberg.

Mere følger….



Der var så 2020

Pressefoto Posted on tirs, december 29, 2020 08:19:25

Året lakker mod enden – og det er tid til status:

70 fodboldkampe, 20 håndboldkampe, en del debatter i Folketingssalen, mange pressemøder, 10.447 billeder, en del videoer og en hel del droneflyvninger er det blevet til i dette meget mærkelige år.

Er der billeder jeg synes er særligt gode? Nej, det er der ikke. Men måske til næste år? Her er ialt fald et udvalg af hvad jeg har valgt ud til Årets Pressefoto i år. Det er virkelig ikke det store og egentlig havde jeg ikke tænkt mig at sende noget ind, men nu forsøger jeg alligevel at få et billede med på udstillingen.

9. April. Det er 80 år siden Tyskland besatte Danmark. Hvad kan man stadigvæk se fra besættelsen? Mindelunden i Ryvangen er en mindelund, der blev indviet den 5. maj 1950 som minde om de danske modstandsfolk, der faldt under besættelsen 1940-1945. Mindelunden ligger i Ryvangen, og stedet blev under 2. verdenskrig i perioden 1943-1945 anvendt som henrettelses- og begravelsesplads af danske modstandsfolk. Henrettelsespladsen er stedet, hvor den tyske besættelsesmagt henrettede 94 danske modstandsfolk fra 1943-1945. Frihedskæmper Mogens Kongsted der lavede illegale blade på Lolland Falster og sad i Venstre Fængsel på besøg.
Herrefrisøren på Peter Bangs Vej 58 på Frederiksberg er muligvis Danmarks ældste. Her arbejder Arne Jørgensen på 78 og Bayran Alciveski på 41 med dagens kunder. Torben Hansen er kommet i mange, mange år.
Reportage fra en by I karantæne – København. Duerne har Rådhuspladsen for sig selv.
Det danske fodboldlandshold træner i Helsingør. Landstræner Kasper Hjulmand.
Superligafodbold på Aarhus stadion: AGF – Randers FC. Randers FCs Mathias Greve med AGFs Sebastian Hausner, Nicolai Poulsen og Niklas Backman – og fans på storskærm i baggrunden.
Ung og gammel kærlighed på Rådhuspladsen.

Jeg har også virkelig forsømt min blog, så et af mine nytårsforsætter er flere indlæg og så måske en hårdt tiltrængt opgradering af min hjemmeside.

Ellers venter en – øh – rund fødselsdag lige om lidt – og så formodentlig et EM i fodbold og et OL.

Jeg håber virkelig vi kommer tilbage til normalen omkring sommer, det vil være så godt med tilskuere til superligakampene og det vil også være godt hvis den almindelige dødelige pressefotograf kan komme ind på Christiansborg.

Rigtigt godt nytår!



Farvel og tak…..

Pressefoto Posted on søn, december 20, 2020 18:13:47

Så gik den ikke længere for håndboldkvinderne – de tabte til Kroatien og må nøjes med en fjerde plads.

EM i kvindehåldbold. Finalerunde i Boxen i Herning: Kroatien – Danmark. Louise Burgaard i tårer.
EM i kvindehåldbold. Finalerunde i Boxen i Herning: Kroatien – Danmark. Sandra Toft i tårer.
EM i kvindehåldbold. Finalerunde i Boxen i Herning: Kroatien – Danmark. Triste miner på den danske bænk: Laura Damgaard, Anne Mette Hansen, Holdleder Christina Roslyng Christiansen, Mia Rej, Kathrine Heindahl og Louise Burgaard.
EM i kvindehåldbold. Finalerunde i Boxen i Herning: Kroatien – Danmark. Danmarks Althea Reinhardt redder et straffekast.
EM i kvindehåldbold. Finalerunde i Boxen i Herning: Kroatien – Danmark. Danmarks Anne Mette Hansen.
EM i kvindehåldbold. Finalerunde i Boxen i Herning: Kroatien – Danmark. Danmarks Mette Tranborg og Kroatiens Ana Debelic.

Jeg ruller hjem fra Herning – for tredje gang, jeg har nemlig være lidt i København ind i mellem – og ønsker rigtig god jul og godt nytår til de læsere af denne blog der måtte være tilbage.

Skal vi ikke bare være enige om 2021 kun kan blive bedre.



God håndbold – og stilhed

Pressefoto Posted on lør, december 12, 2020 17:22:00
EM i kvindehåldbold. Mellemrunde i Boxen i Herning: Frankrig-Rusland. Ruslands Daria Dmitrieva med Frankrigs Oceane Sercien Ugolin og Siraba Dembele Pavlovic.
EM i kvindehåldbold. Mellemrunde i Boxen i Herning: Frankrig-Rusland. Ruslands Vladlena Bobrovnikova og Frankrigs Laura Flippes.
EM i kvindehåldbold. Mellemrunde i Boxen i Herning: Frankrig-Rusland. Ruslands Iuliia Managarova.

Sidder stadigvæk her i Herning – nu lukket delvist ned – og dækker håndbold EM for kvinder. Skød billeder af to rigtig gode håndboldkampe fredag aften – Frankrig – Rusland der endte 28-28 og så Danmark – Sverige der endte 24-22. OK billeder men meget mærkeligt at der er helt stille under kampen.

EM i kvindehåldbold. Mellemrunde i Boxen i Herning: Danmark – Sverige. Sveriges Anna Lagerquist og Danmarks Mie Højlund.
EM i kvindehåldbold. Mellemrunde i Boxen i Herning: Danmark – Sverige. Danmarks Rikke Iversen og Sveriges Melissa.
EM i kvindehåldbold. Mellemrunde i Boxen i Herning: Danmark – Sverige. Danmarks Sandra Toft.
EM i kvindehåldbold. Mellemrunde i Boxen i Herning: Danmark – Sverige. Danmarks Mie Højlund, Kathrine Heindahl og Trine Østergaard jubler efter sejren.

Jo, bevares der er jo lidt musik og en speaker, men tænk hvis hele Boxen havde været fyldt op med rød/hvide håndboldfans. Så havde taget nok løftet sig……

Ny kamp lige om lidt, mere følger….



På kanten af røde zone

Pressefoto Posted on fre, december 11, 2020 10:49:49
EM i kvindehåldbold. Indledende runde i Boxen i Herning: “Red Zone – Do not cross” – forskellige zoner, rød (spillerne), orange (fotograferne) og gul (journalisterne) fra hinnanden…..

For tiden dækker jeg EM i kvindehåndbold i Herning. Det er min 5 slutrunde i håndbold i Boxen. Vagten foran presseindgangen er den samme, lyset er det samme, kollegerne er de samme – men ellers er ALT anderledes.

EM i kvindehåldbold. Indledende runde i Boxen i Herning: Montenegro – Slovenien i en næsten helt tom Boxen.

Corona pandemien sætter selvfølgelig også sine tydelige spor her. Spillerne befinder sig i rød, fotograferne i orange og journalister i gul zone. Pressen skal testes hver femte dag. Men det værste er nok Boxen er helt tom – der har kun været omkring 100 tilskuere – men der er plads til 12.000! Så der er så stille at man kan høre spillerne synge nationalsangene!

EM i kvindehåldbold. Indledende runde i Boxen i Herning: Frankrig – Montenegro. Ikke mange rigtige tilskuere på plads i Boxen – i stedet for nogle papfigurer…..

Efter region Midtjylland også er lukket delvist ned, kommer der nu slet ingen tilskuere til kampene. Så må vi nøjes med papfigurerne!

EM i kvindehåldbold. Indledende runde i Boxen i Herning: Danmark – Slovenien. Danmarks Line Haugsted og Sloveniens Elizabeth Omoregie.

Når jeg nu er i det jyske, så har redaktionen på Rådhuspladsen holdt mig beskæftiget med opgaver i Esbjerg, Aarhus (to gange), Holstebro, Aalborg, Vejle og Silkeborg. Jeg har haft travlt med at rulle rundt på landsvejene, men det har faktisk været meget fint at se andre dele af landet end jeg plejer.

EM i kvindehåldbold. Indledende runde i Boxen i Herning: Danmark – Slovenien. Sloveniens Ana Gros og Danmarks Anne Mette Hansen.
EM i kvindehåldbold. Indledende runde i Boxen i Herning: Danmark – Slovenien. Danmarks Kathrine Heindahl jubler efter en scoring.
EM i kvindehåldbold. Indledende runde i Boxen i Herning: Montenegro – Danmark. Danmarks Sandra Toft, Mia Rej, Trine Østergaard, Kathrine Heindahl, Lærke Nolsøe og Mette Tranborg jubler efter Althea Reinhardt har reddet.
EM i kvindehåldbold. Indledende runde i Boxen i Herning: Montenegro – Danmark. Montenegros Jovanka Radicevic stoppes af Danmarks Mia Rej.
EM i kvindehåldbold. Indledende runde i Boxen i Herning: Frankrig – Danmark. Danmarks Althea Reinhardt og Sandra Toft efter kampen.

Og håndbolden? Jo, jeg gør stort set som jeg plejer: Dansk angreb i første halvleg og så giver jeg den gas med både forsvar og angreb og så næsten kun lang tele i anden halvleg, bænk, jubel eller det modsatte.

Mere følger….



« ForrigeNæste »