Blog Image

Foto: Jens Dresling

Pressefoto

Denne blog handler om en pressefotografs tanker om sit arbejde.

Spring og brydning

Pressefoto Posted on tirs, august 12, 2008 12:30:31

Det fede ved OL er af fotografere de sportsgrene man ikke ser noget til i det daglige. Det er da fint at være til håndbold, men det er jeg også derhjemme. Så er der mere ved brydning, her danske Anders Nyblom i aktion. Se soundslides her.Blog Image eller udspring fra 10 metervippen. Blog Image
Blog ImageSe soundslide her.Men det er jo danskerne jeg er her for at dække, så lige nu sidder jeg i pressecenteret i håndboldhallen og venter på danskerne skal spille mod Sydkorea. Nu må vi se hvordan det går.Eller har dagene været brugt i brydehallen, på tennisbanerne, i badmintonhallen og så udspring i svømmehallen. I svømmehallen er det sidste nye undervandskameraer der fjernbetjenes fra bassinkanten.Blog ImageDet er det AFP fotografen til højre er i gang med. Det giver nogle fantastiske billeder, men kræver også fotografen udover sit fotoudstyr medbringer dykkerudstyr når kameraet skal anbringes nede i bassinet. Hvornår stopper det?



Lars er fundet!

Pressefoto Posted on søn, august 10, 2008 12:04:09

Efter lang tids søgen er Sydsvenskans Lars Dareberg endelig fundet! Her ses han i pressecenterets fotoafdeling. Blog ImageSom det ses meget fine forhold for fotograferne, incl. MPCs mest effektive aircondition. Muligvis fordi fotografer der slæber meget og udover det også er forsynet med en varm vest, sveder så man tror det er løgn. ….Ellers bød dagen igår på fægtning, bueskydning og svømning.Blog ImageBlog ImageBlog ImageSe soundslide fra fægtningen og fra Caroline Wozniackis første kamp i tennisturneringen her.



Varm åbningsceremoni

Pressefoto Posted on lør, august 09, 2008 03:50:04

Det var varmt i fuglereden i går. Meget varmt! Men det var rigtig flot og endelig har jeg været til en åbningsceremoni efter 3 OL uden. Det var fantastisk. Det var også en lang dag på stadion – 8 timer. Faktisk var jeg først i seng halv fire lokal tid. Men det var sjovt, det var det.Blog Image
Blog ImageInden det hele går igang får fotografer og journalister en mappe hvor det hele gennemgås i detaljer. Her sidder min gode kollega Mark Riese fra Colorado Spring Gazette og kigger nærmere på planen. Mark og jeg mødtes sidste gang i Athen og ser vel ikke hinanden før London….Jeg har ikke mere tid nu, fægtning, bueskydning og svømning venter. Se min soundslide fra åbningen her.Blog Image



Round up the usual suspects…

Pressefoto Posted on tors, august 07, 2008 14:50:16

Et Ol betyder også man møder en masse gode kolleger. Her ses f.eks.  Jyllands Postens Lars Krabbe og Scanpix  Claus Fisker til håndboldkamp torsdag i Beijing. Dem rejser jeg meget sammen med, altid til håndbold. Blog ImageEn anden god kollega er Reuter fotografen Jerry Lampden. Han er hollænder, men tilbringer ikke megen tid i sit hjemland. Han dækker svømning de første 10 dage og så atletik bagefter. Sådan arbejder bureaufotograferne. Vi andre dødelige må drøne fra sted til sted og sport til sport for at dække danskerne.
Blog ImageJerry er rigtig dygtig. Det samme er Sports Illustrated drengene samt Mark Terril og Anja Nideringhaus fra AP. Hvor mine svenske kolleger er henne ved jeg ikke. Sydsvenskans Lars Dareberg har jeg ikke set endnu, men han dukker nok op. Og så er vi samlet, The usual suspects… 



Fantastisk!

Pressefoto Posted on ons, august 06, 2008 01:53:21

Nu har jeg de sidste 24 år brugt 2 måneder om året på at rejse. Jeg har boet på alle mulige og umulige måder, hoteller, hoteller, og hoteller. Tommelfingerreglen er at skal du bo kort tid et sted er indkvarteringen fantastisk, skal du bo der lang tid er den mindre fantastisk. Sidste OL i Athen var Politikens hold indkvartret i en slags sommerhus i kraftigt forfald. Det var hyggeligt, men ikke optimale arbejdsbetingelser. Nu er jeg så ankommet til Beijing efter en fin flyvetur og hurtig akkreditering i lufthavnen. Og se så hvad jeg og Politikens øvrige OL-hold fandt ved ankomsten til vores hjem de næste 3 uger: Luksus! Aircondition, TV på værelserne, vaskemaskine og køkken.
Blog ImageSom en af kun to (den anden er delegationslederen Rasmus Bech), har jeg fået et enkeltværelse. Så kan man ikke forlange mere. Efter indkvartering blev hele Politikens OL-hold blev fotograferet foran det store portræt af Mao ved Den Forbudte By i går. Blog ImageDet er godt varmt, 33-35 grader og strålende sol. Politikens korrospondent Nis Olsen, (nr. 2 fra venstre) samlede os op i lufthavnen og går os en tur gennem den Forbudte By og Den Himmelske Fredsplads. Nis mener varmen skyldes at forureningen er væk!Nu går turen mod MPC, det store Ol-pressecenter, godkendelse af Pocket Wizards, udlevering af fotovest og opkopling på netværket. Mere følger….



Afgang!

Pressefoto Posted on man, august 04, 2008 11:03:41

Hjemme på min opslagstavle hænger nogle af de mange, mange akkrediteringskort jeg har fået om halsen de sidste par år. Jeg gemmer dem fordi det er vigtigt at huske hvilket fantastisk job jeg har. Jo, det er rigtig hårdt ind imellem, men også fantastisk spændende. Jeg er på vej til mit 4. OL, det er rigtig hårdt arbejde med mange lange, meget lange arbejdsdage, men med lidt held sidder jeg i “fuglereden” på fredag og fotografere åbningsceremonien! 
Blog ImageNu hedder det fly til Beijing om et par timer, med alt for meget og for tungt grej, men det er der ikke noget at gøre ved. Jeg er ikke den eneste fotograf for har overvægt, det er sikkert.  Jeg er ikke sikker jeg får opdateret denne blog under OL, jeg får nok for travlt, men måske er der et hul på et par timer hvor det kan lade sig gøre, hvem ved…Ellers skriver jeg når jeg kommer tilbage d. 27 august. Klik på www.politiken.dk og følg slagets gang.



Hvad gør de andre?

Pressefoto Posted on ons, juli 30, 2008 17:30:59

Nu har jeg jo fortalt om hvilket udstyr jeg tager med til Beijing på mandag. Men hvad gør de andre?
Blog ImageSom det ses, er der mange løsninger, her et hidtil uset antal “remotes”til 100 meter finalen i Athen i 2004. Min gode svenske ven og kollega Lars Dareberg, der bare er så dygtig, viser på sin blog hvad han tager med. Amerikanske Robert Hanashiro fra USA Today,  er mest kendt for hjemmesiden sportsshooter.com. På siden har han en lille video om  sit valg af udstyr og tasker. Glæder mig til at se ham i aktion, han kommer til at svede, for det er rigtig varmt i Beijing. SportsShooter kan anbefales på det varmeste, også til dagligt, det samme kan Lars Darebergs blog.



OL overvejelser 5

Pressefoto Posted on lør, juli 26, 2008 14:04:34

Her er det så, alt det udstyr jeg skal have med til OL i Beijing: Hvis vi tager det fra en ende af: 3 Canon mk II (den ene er en mk II N), seks batterier og en lader. Objektiver: 400/2.8, 200/2.0, 70-200/2.8 og 16-35/2.8 samt en 1.4 og en 2.0 telekonventer. Ekstraobjektiver: 28/1.8 (reserve) og et 15/2.8 semifiskeøje.En enkelt flash, to MacBook (en reserve) kortlæsere, skærmskygge og regnslag til computeren og så oplader selvfølgelig. 2 Pocket Wizards m. kabler og udløsere incl en fodpedal. En magicarm, to C-klemmer, en “floorplate” og et kuglehoved. Lydoptager og regnslag til de lange objektiver. Etbensstativ, ekstern harddisk og gaffatape. 15 CF kort ialt 30 GB. Der udover kommer så tøj, løbesko, Ipod, to mobiltelefoner (en dansk og en kinesisk) diverse mavepiller, panodiler og halstabletter osv. Det hele pakkes i en rullekuffert, en stealth rygsæk (den er med til sit 3. OL!) og så en taske til tøj osv. Har jeg glemt noget – lige meget, jeg kan ikke løfte mere……..
Blog Image



OL overvejelser 4

Pressefoto Posted on lør, juli 19, 2008 16:01:29

Dette her var hvad jeg havde med til OL i Sydney for 8 år siden:Blog ImageDet ser ud af meget, men det er det ikke. Et par Kodak 620, en 20-35, en 80-200 og en 300 og en 500 og så en flash og en konventer og en MAC. Se billederne fra Sydney her. Jeg er ikke helt færdig med pakningslisten til Beijing, men klik ind her om en uges tid, så skal du se…..



OL overvejelser 3

Pressefoto Posted on tors, juli 17, 2008 20:05:11

Blog ImageJeg har lige opdateret min hjemmeside med billeder fra sidste OL. Athen var en oplevelse af de varmere…… Klik her og se billederne. Ellers har jeg haft travlt med den kinesiske ambassade omkring indførsel af mit fotoudstyr, det hele er forhåbentlig på plads, men mere følger….



« ForrigeNæste »