Blog Image

Foto: Jens Dresling

Pressefoto

Denne blog handler om en pressefotografs tanker om sit arbejde.

Til lands, til vands….

Pressefoto Posted on tirs, august 10, 2010 19:49:10

Nå, men så sluttede ferien altså. Tilbage på pinden som man siger.

Mandag skete der ikke rigtig noget. Det regner meget mange steder, Pakistan, Mellemeuropa og i Kina, billedhjul her. Jon Dahl Tomasson stopper på landsholdet, hjul her. Kedelig dag….

Tirsdag startede med polititjek på en skole i Valby. Soundslide her. Hyggelige betjene, de er gode til deres job, så kør ordentligt….

Senere på dagen et hurtigt pressemøde med SF, der er mere tjekkede med pressen end det umiddelbart ser ud. Der kunne de andre partier godt lære noget. Kage til pressemødet! Udemærket.

Det ser ud som om min plan for at dæmpe farverne i min mk IV´er er gået rimeligt. Der er ikke lavet meget i photoshop ved ovenstående billede.

Sidste opgave var flådens 500 års jubilæum med royal deltagelse. På kajen var Billed Bladets bedste fotograf, hun hedder Hanne Juul, på plads med sit 3-bens stativ og sin 600 mm, der næsten er længere end hende selv. Der var rigtig hyggeligt bortset fra de kongelige var meget langt væk. Først prøvede jeg med en 400 mm og 2x konventer og derefter med både 2x og 1,4x konventer. Min 400 mm blev altså først en 800 mm og derefter til en 1120 mm. På en Canon 1D mk IV er der en forlængelsesfaktor på 1,3 så jeg stod med en 1432 mm bl. 8. Det var ikke nok, så en udsnitsforstørrelse måtte der også til.

Det blev egentligt ok, synes jeg. Soundsliden er her.



Smart, smartere,

Teknik Posted on fre, august 06, 2010 09:29:03

…den nye Pocket Wizard AC3 zone controller.

De gode mennesker nede hos Goecker havde en og for kun 619 kr. har jeg nu mulighed for at styre mine Canon Flash fra mit kamera.

Det er smart, rigtig smart. Da jeg skrev om Pocket Wizard Mini TT1 og Flex TT5 sidste år var jeg begrejstret. Nu er er produktet blevet endnu bedre. Den lille AC3 sætter du fast i den Mini TT1 du har i kamerarets flashsko. Her kan du så vælge om du vil køre TTL +/-3 blænder eller manual fra 1/64 til 1/1. Den ene flash på manual og de to andre på TTL – eller omvendt. Smart og gennemtænkt. Læs mere om AC3 ´eren på Rob Galbraiths side.



Farvestyring

Teknik Posted on tors, august 05, 2010 09:00:54

Jeg er glad for mine mk IV´er. De er ikke helt perfekte, men hvad er det nu om stunder. Et af problemerne er de flotte farver. Der er lidt for meget rødt i og de er ret mættede synes jeg. Så jeg prøvede at sætte saturation på minus 1 i kameraet. Det var lidt for meget der forsvandt af farverne synes jeg. Så jeg tænkte videre og faldt over denne hjemmeside. Niel Turner der er manden bag hjemmesiden har en blog og dette indlæg fik mig til at tænke. Så når ferien er forbi mandag står begge mine mk IV´er på dette her:

Du finder det under første menupunkt og “WB FLYT/BKT”. Jeg sætter altså lidt blå i og det giver forhåbentlig den samme farvestil som mine trofaste mk II´er havde. Den kunne jeg nemlig godt lide.

Efter en hyggelig sludder med min gode ven Per Buchmann fra Goecker, så vil jeg også prøve at komme væk fra AWB – altså automatisk hvidbalance – det kan også være en del af problemet. Per – der ved ALT om teknik – har selvfølgelig også en blog, den er her.

Om det så hjælper må tiden vise, men måske. Den hvo intet vover….

Mangler du lidt blogs at kigge på så er Lars Dareberg (fotochef på Sydsvenskan) altid et klik værd.



Kedelig bold…..flot aften

Pressefoto Posted on fre, juli 16, 2010 13:25:20

Brøndby spillede noget Europa League kvalifikation på Brøndby stadion i aftes.

Hold da k… hvor var det kedeligt. Men det var en flot aften og jeg var i selskab med gode kolleger i sommervarmen. Hyggeligt var det.

Nu går jeg altså på ferie, så må superligaen starte uden mig. 3 uger uden tunge kameraer, så bliver min nakke måske blevet lidt bedre.

God sommer.



Agurketid…

Pressefoto Posted on lør, juli 10, 2010 16:37:36

Ikke det store ud i virkeligheden. Ugen der gik bød nu alligevel på lidt nyhedsreportage. Grev Erik Danneskiold-Samsøe blev torsdag smidt på porten af Gisselfeld Kloster. Det ligger nede ved Haslev og det er om 15 minutter! Afgang og sandelig ikke om vi nåede det. Altså ikke til kl 9.00 men 45 minutter senere.

Greven havde ikke så meget der skulle flyttes, men et gammelt flygel skulle dog ud og det kom det så.

Greven selv forlod klosterets 65 værelser i en meget gammel Golf, med en bemærkning om han nu ville til Sverige og “finde noget mindre”.

Jeg sendte 4 billeder fra min PDA undervejs og søde Pia fra nettet ringede fakta hjem til redaktionen. Det er altså fint at komme ud i virkeligheden og lave lidt reportage, noget der ikke kan laves om. Flyglet kom på side 2 i papiravisen.

På vej hjem spiste vi is….

Fredag hed det sandskulpture i Hundested. Jeg fik lavet denne soundslide. Alt i alt tilbragte jeg 30 minutter på havnen i Hundested. Det behøver ikke tage så lang tid at lave multimedia. Køreturen frem og tilbage tog længere tid en optagelse og redigering.

Og så lige lidt links: Check lige den amerikanske fotograf Vincent Laforets blog. Han er rigtig dygtig – også til video.

Reuters udsendte fotografer beretter om Tour de France dækningen her. Det er den eneste sport jeg gider at se på TV. Det er helt forrygende hvad der lavet af billeder fra det løb. Reuters Kai Pfaffenbach fortæller om dækningen af fodbold VM i Sydafrika her.

Min kollega Finn Frandsen har lavet en soundslide fra sin sydafrikatur her.



Teknik og jazz

Pressefoto Posted on fre, juli 02, 2010 16:28:13

Agurketiden er over os, der er stille på nyhedsfronten. Faldt lige over denne video – optaget og redigeret med den nye iPhone 4, flot ikke? Når man har set denne video begynder man at tænke på sin dårlige nakke og ryg, og om ikke bare man skal have sig en iPhone4……….

Jazz Festivalen i København er igang, soundslide her.

God weekend



Remotes…

Pressefoto Posted on tirs, juni 29, 2010 13:16:58

Tjek lige denne historie om Sports Illustrateds opsætning til basketball. Læs her om hvor meget grej de har med. Billederne ser du her.

De er altså vilde de drenge…



“Pas nu på derude…”

Pressefoto Posted on lør, juni 26, 2010 18:08:54

Der har været ret roligt på gaderne de sidste måneder mht. bandekonflikten. Onsdag var der så pludselig to skyderier i København. Det ene på Frederiksberg og det andet i Tingbjerg ødelagde min Sankt Hans aften.

Jeg måtte overlade min søde niece til hendes forældre og forlade enhedslistens Sankt Hans bål i Utterslev Mose og køre den ene kilometer der er fra mit hjem til Tingbjerg.

Fremme på stedet masser af politi og afspærringer. Det er så der man skal tænke på hvor man er, hvad man laver og hele tiden have en plan B for hvordan man kommer væk fra stedet. På overfladen er der roligt på sådan et gerningssted, men lige under den rolige overflade er der mennesker der ikke vil have pressen reportere fra stedet. Onsdag skete der ikke noget i Tingbjerg, men forleden kom en kollega fra en anden avis i klemme, dog uden der skete noget.

Kollega Finn Frandsen, der netop er kommet hjem fra Sydafrika skrev i en mail til mig kort før kampen mod Japan, “Pas nu på derude…” og han har ret. Jeg passer på.

Finns billedhjul fra kampen mod netop Japan ser du her, hans livehjul her (kun første halvleg da det trådløse gik ned i anden).

Selv var jeg på den klassiske sommerreportage hvor studenter danser om krinsen på Kgs. Nytorv. Vil du i sommerhumør så klik her.



Victoria blev gift…

Pressefoto Posted on søn, juni 20, 2010 13:28:46

..og de svenske medier havde travlt lørdag. AP, Getty og Reuters blev sure på SVT omkring videoindslag fra vielsen og så kom der INTET fra begivenheden på AP. Sverige er Scanpix-land så jeg måtte forbi de svenske medier for at se billeder og dem var der mange af.

Göteborgs Posten har lavet det panoramabillede du ser her. Alt om teknikken her.

Brudeparret er der selvfølgelig, kig selv. Der er dog nogle sjove fejl som nedenstående.

GP og fotografen Bengt Kjellin skal have stor ros for at prøve noget anderledes. Det kan ikke have været helt let…

Flere af aviserne havde “shoot-it-live” dækning. F.eks. Expressen og Aftonbladet der også har 360 graders panoramabilleder. Vennerne over på den anden side af sundet – Sydsvenskan – har en soundslide her.

Herhjemme var fodboldkampen mod Cameroun selvfølgelig det store igår. Se Finn Frandsens billeder fra kampen her.



Live!

Pressefoto Posted on lør, juni 19, 2010 20:39:45

Kollega Frandsen arbejder lige nu hårdt med Danmark – Cameroun. Se hans billeder live her.



« ForrigeNæste »