Der er dage hvor det hele bare er rutine og så alligevel ikke…. Der er dage hvor man fra den ene opgave til den anden kommer fra den ene ende af samfundet til den anden. Som f.eks. en regnfuld onsdag i maj, hvor jeg startede med pressemøde med HAs talsmand Jørn Jønke Nielsen.

Efter en enkelt vejrbillede (redaktionssekretærer ELSKER at kigge ud af vinduet og sige: Hva´så Dresling, skal vi ikke have et regnvejrsbillede?) gik det til socialministeriet og et hurtigt portræt af Benedikte Kiær. Der er ikke lange fra ministerkontoret til Svanevej på Nørrebro, vel en 4 kilometer, men der er på en eller anden måde rigtig langt alligevel.

Nå, men ministeren var rigtig sød og stillede pænt op til fotografering. Men det var altså en sjov kontrast: HA´er og minister med 3 timers mellerum og en verden til forskel.

I morgen venter en ny dag og pokalfinalen…..