Blog Image

Foto: Jens Dresling

Pressefoto

Denne blog handler om en pressefotografs tanker om sit arbejde.

Der er også gode billeder i et nederlag…..

Pressefoto Posted on ons, februar 07, 2024 07:35:41

Efter tre uger i Tyskland og en 10-15 håndboldkampe så tabte de danske håndboldherre til Frankrig i finalen. Ærgerligt, men der er nu også gode billeder i et nederlag….

EM i herrehåndbold: Finale Frankrig – Danmark i Lanxess Arena I Köln. Danmarks Mathias Gidsel og Frankrigs Elohim Prandi.
EM i herrehåndbold: Finale Frankrig – Danmark i Lanxess Arena I Köln. Danmarks Mikkel Hansen jubler.
EM i herrehåndbold: Finale Frankrig – Danmark i Lanxess Arena I Köln. Danmarks Mathias Gidsel og Lukas Jørgensen med Frankrigs Elohim Prandi og Nikola Karabatić.
EM i herrehåndbold: Finale Frankrig – Danmark i Lanxess Arena I Köln. Mads Mensah Larsen, Henrik Møllgaard og Rasmus Lauge på bænken.
EM i herrehåndbold: Finale Frankrig – Danmark i Lanxess Arena I Köln. Henrik Møllgaard, Mikkel Hansen og Rasmus Lauge på bænken.
EM i herrehåndbold: Finale Frankrig – Danmark i Lanxess Arena I Köln. Danmarks Lukas Jørgensen og Rasmus Lauge efter kampen.
EM i herrehåndbold: Finale Frankrig – Danmark i Lanxess Arena I Köln. Mathias Gidsel efter kampen.
EM i herrehåndbold: Finale Frankrig – Danmark i Lanxess Arena I Köln. Danmarks Mikkel Hansen efter kampen.
EM i herrehåndbold: Finale Frankrig – Danmark i Lanxess Arena I Köln. Mikkel Hansen, Simon Hald, Mathias Gidsel og Lukas Jørgensen med sølvmedaljerne.
EM i herrehåndbold: Finale Frankrig – Danmark i Lanxess Arena I Köln. Dronning Mary uddeler sølvmedaljerne til de danske spillere.
EM i herrehåndbold: Finale Frankrig – Danmark i Lanxess Arena I Köln. De danske sølvvindere.


Håndbold

Pressefoto Posted on tirs, januar 23, 2024 11:11:21
EM i herrehåndbold: Danmark – Holland i Barclays Arena i Hamborg. Danmarks Mikkel Hansen.

Det er januar og dermed er jeg igang med håndboldslutrunde nr. 26-27 stykker…..

Vi startede nede i München, er lige nu i Hamborg og skal – forhåbentlig med tog – til Köln og slutrunden onsdag. DB – det tyske DSB – strejker nemlig fra onsdag, men det ser ud som om det tog vi har booket kører som det skal.

EM i herrehåndbold: Danmark – Holland i Barclays Arena i Hamborg. Danmarks Magnus Saugstrup og Henrik Møllgaard med Hollands Thomas Houtepen.
EM i herrehåndbold: Danmark – Sverige i Barclays Arena i Hamborg. Danmarks Mathias Gidsel jubler efter kampen.
EM i herrehåndbold: Norge – Danmark i Barclays Arena i Hamborg. Danmarks Emil Nielsen og Norges Tobias Schjolberg Grondahl.
EM i herrehåndbold: Norge – Danmark i Barclays Arena i Hamborg. Danmarks Rasmus Lauge med Norges Christian O’sullivan.
EM i herrehåndbold: Norge – Danmark i Barclays Arena i Hamborg. Danmarks Mads Mensah Larsen, Mikkel Hansen og Henrik Møllgaard hygger på bænken.

Om selve turneringen er kun at sige det danske landshold ruller derudaf for fuld fart, desværre har der kun været en enkelt kamp – mod Sverige – der var lidt spænding om. Alt uden om, hallerne, sendeforholdene og ikke mindst lyset er helt i top. Ca. tre blænder bedre end Boxen i Herning. Og da det jo er EM så er gulvet blåt og ikke gult. Dejligt.

Jeg er også i godt selskab med min gode rejsemakker, journalist Henrik Jakobsen, og mine gode kolleger fra Ritzau, Ekstra Bladet, BT, Jyllands-Posten og Flensborg Avis.

Her ser du vores arbejdsplads under en kamp, det er Liselotte Sabroe fra Ritzau Scanpix der arbejder hårdt med billederne. Som det ses er der ikke meget plads at gøre godt med, men indtil nu er det gået.

Det bliver nok tættede i Køln…

Mere følger.



Det var så 2023

Pressefoto Posted on søn, december 31, 2023 10:03:40

12.941 billeder, 20-30 videoer, masser af ventetid på Borgen, kolde fodboldkampe og en del kilometer i C3´eren blev det til i 2024. Jeg klager bestemt ikke, jeg er nemlig en af de efterhånden meget få fastansatte pressefotografer der er tilbage i Danmark. Det føles lidt som om man sidder på en lille båd i et meget oprørt hav. Det er et meget stort privilegium at have det job jeg har, så jeg nyder hvert sekund. Om fire dage fylder jeg 63, og har efterhånden arbejdet som pressefotograf i 45 år. Til sommer har jeg været i Politikens Hus i 40 år(!) Virkeligt underligt at tænke på, det er gået hurtigt synes jeg. Hvornår jeg stopper i dette fantastiske job ved jeg ikke. Det kommer an på så meget: Hvordan det går i dagbladsbranchen, holder kroppen til slæberiet med alle telerne, men nu ser vi.

Tilbage til 2023, der kun bød på enkelte rejsedage til Sverige, Polen og selvfølgelig Herning. Men i 2024 ser det sgu lidt tæt ud. Januar byder på EM i herrehåndbold i Tyskland, juni og juli EM i herrefodbold i – Tyskland! og så OL i Paris i juli og august. Det er på den anden side af to måneder på rejsende fod. Fælles for de tre ture er det er lande jeg kender i forvejen og hvor jeg ved hvad der venter.

Et af mine nytårsforsætter er lide mere aktivitet på min blog. Indtil første indlæg fra Munchen, hvor håndboldherrerne starter turneringen, får du lige et kig på de bedste billeder fra 2023.

Godt nytår!

Champions League i Parken: FCK – FC Bayern München. FCKs Lukas Lerager har scoret til 1-0 og der jubles.
Championes Leaque i Parken: FCK – Manchester United. FCKs Lukas Lerager har scoret til 3-3 og jubler med Orri Oskarsson og Jordan Larsson.
VM i kvindehåndbold i Boxen i Herning. Semifinale: Danmark – Norge. Danmarks Simone Petersen og Helena Elver efter kampen.
Statsministeren afgiver redegørelse i Folketingssalen på Christiansborg. Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen (Ø), Nye Borgerliges formand Pernille Vermund (D), Radikales formand Martin Lidegaard (B), SFs formand Pia Olsen Dyhr (F) og Danmarksdemokraternes Inger Støjberg (Æ) lægger råd op efter mødet.
Ugens billede til Rejser: På Brandhøjbanen i Hedeland kan man for beskedne 25 kr. få sig en tur med minijernbanen der er hele 1200 meter lang.
EM-kvalifikation i Parken: Danmark – Finland. Danmarks Rasmus Højlund jubler efter scoring til 2-1.
Overdragelsesforretning i Digitaliserings- og ligestillingsministeriet. Venstres Marie Bjerre (V) overdrager ministeriet til Digitaliseringsminister og minister for ligestilling Mia Wagner (V). Departemenschef Sophus Garfiel.
Snevejr på Rådhuspladsen.
Formand i FH Lizette Risgaard taler med pressen foran Fagbevægelsens Hovedorganisations hovedkvarter på Islands Brygge.
Dansk-Israelere i støttedemonstration foran Eigtveds Pakhus til fordel for de pårørende til Hamas-gidsler. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) møder en pårørende til et gidsel.


Håndvold i Herning

Pressefoto Posted on tors, december 21, 2023 10:21:32
VM i kvindehåndbold i Boxen i Herning: Danmark – Serbien. Serbiens Jovana Milojević og Danmarks Louise Vinter Burgaard.

Nej, der er ikke en slåfejl – håndbold-VM for kvinder er færdigt i Herning og det kan vel bedst beskrives som vold sådan ca. 3-4 meter fra hvor du sidder i Boxen…..

VM i kvindehåndbold i Boxen i Herning: Danmark – Serbien.

De er altså mere afslappede og søde udenfor banen end fodboldspillere, men på banen! Der er der altså gang i den.

Nu er det ikke første gang jeg er til en slutrunde i håndbold i Herning. Det er vel gang nr. 4-5 stykker. Alt fungerer fint i Boxen, det er jo ikke deres skyld IHF stadigvæk bruger det forfærdelige gule gulv ved målene!

VM i kvindehåndbold i Boxen i Herning. Semifinale: Danmark – Norge. Danmarks Louise Vinter Burgaard med Norges Camilla Herrem og Stine Ruscetta Skogrand.
VM i kvindehåndbold i Boxen i Herning. Semifinale: Danmark – Norge. Danmarks Andrea Aagot Hansen, Helena Elver og Julie Scaglione.
VM i kvindehåndbold i Boxen i Herning. Semifinale: Danmark – Norge. Danmarks Louise Vinter Burgaard og Kristina Jørgensen efter kampen.
VM i kvindehåndbold i Boxen i Herning. Semifinale: Danmark – Norge. Danmarks Simone Petersen og Helena Elver efter kampen.
VM i kvindehåndbold i boxen i Herning. Sverige – Danmark. Danmarks Louise Vinter Burgaard og Sveriges Emma Lindqvist.
VM i kvindehåndbold i boxen i Herning. Sverige – Danmark. Danmarks Trine Østergaard og Mie Højlund efter sejren kom i hus.
VM i kvindehåndbold i boxen i Herning. Sverige – Danmark. Landstræner Jesper Jensen og glade spillere efter kampen.

Det har ellers været rigtigt hyggeligt med mine gode kolleger fra det jyske, altid godt med nogle input også af teknisk karakter og så har DHF pressegruppen altså virkelig fungeret godt.

Det er blevet til tre ture frem og tilbage til Herning de sidste to uger, og udover fem danske håndboldkampe nåede jeg også lige lidt fodbold i København.

Champions League i Parken: FCK – Galatasaray. FCKs Lukas Lerager har scoret til 1-0 og jubler med Diogo Goncalves, Viktor Claesson, Elias Achouri og Peter Ankersen.
Champions League i Parken: FCK – Galatasaray. FCKs Lukas Lerager har scoret til 1-0 og der jubles.
Champions League i Parken: FCK – Galatasaray. FCKs Viktor Claesson, Cheftræner Jacob Neestrup og Rasmus Falk jubler efter kampen.

Bedste oplevelse? Hm, det må nok blive semifinalekampen mellem Norge og Danmark. Den er nok i top fem af gode og spændende håndboldkampe jeg har lavet de sidste 40 år…..



10 julegaver til pressefotografen der har alt!

Pressefoto Posted on lør, november 25, 2023 12:28:20

Traditionen tro er her 10 julegaver til pressefotografen der har alt – 2023!

1: For år tilbage var Turnley brødrene, Peter og David, vel de fotografer der hurtigst kom frem til verdens brændpunkter. De havde forsiderne på Time og Newsweek meget ofte. De har lavet mange fremragende bøger fra den periode. Nu har Peter Turnley så været tilbage i arkiverne og fundet billeder fra Californien fra 1975. “The Other California-1975”. Det er en fremragende bog med sort/hvide billeder – jeg gætter Tri-X og Nikon – måske ikke teknisk perfekte – men med sjæl. Kan varmt anbefales. Set på Peter Turnleys hjemmeside til 69 $ – ex fragt. https://www.peterturnley.com/books

2: Sony alfa lll, Nikon Z9, Canon R1. Der er olympiske Lege i Paris næste år – og så ved vi allesammen der kommer de førende kameraproducenter med et nyt og forbedret kamera der er godt til sportsbilleder….. Sony har allerede præsenteret Sony alfa lll og Canon tester deres R1 og så kommer Nikon vel også med en ny model. Fælles for dem er “state of the art” autofokus, 120 billeder i sekundet – dog ikke hele tiden, optagelser INDEN man trykker på udløseren, overliggende knastaksel og turbo – hvis du forstår hvad jeg mener. Prisen? Den bliver høj! Sony er set hos Set hos Scandinavia Photo til inc. mons 53.990,- kr.

3: 400 mm kommer man ikke udenom hvis man laver sport – markedet bedste bud må være Nikons 400 mm med indbygget 1.4 konverter! Canon har den i deres fremragende EF 200-400, men ser ikke ud til at de har tænkt sig af have tilsvarende i deres nye objektiv program.
NIKON 400MM F/2.8 TC VR S Z-MOUNT er set hos Goecker til 95.992,00 kr.

4: Som sportsfotograf i vintersæsonen er det selvfølgeligt vigtigt at holde varmen. Jeg har før anbefalet elektrisk undertøj fra Nordic Heat – og nu kommer de skam med et opvarmet sæde! Nu er der ingen undskyldning for at være kold i r….! Set hos Nordic Heat til 1.395,- kr.

5: Røde mikrofoner. Det der video bliver mere og mere populært! De nye mikrofoner fra Rode ser ud til at være meget enkle at bruge – lige noget for den travle pressefotograf der også skal huske lige at lave lidt stills…..! Set hos Scandinavia Photo til 3.145,- kr.

6: Joe McNally: The real deal. Han er jo mest kendt for sine bøger om lyslægning, men her er en bog om hele hans karriere, fra de første spæde skridt som kopist på Daily News i New York til nu. Masser af fotos forstås. Set på Amazon til 56,66 euro

7: Vi har kabler liggende overalt i vores fototasker – derfor er serien cable management pouches fra Think Tank en god ide. De fåes i mange forskellige størrelser. Think tank cable management pouches set hos Scandinavian Photo fra 239,- kr.

8: Støv på – nej, ikke på hjernen – men i kameraet – er ikke godt. Man kunne bruge en øresprøjte fra Matas, men skal det virkelig være fint så tjek lige denne Nitecore Blower ud. Set hos Foto C til 649 kr.

9: Det bedste kamera jeg nogensind har fotograferet med er Nikon FM. Jeg har nogle stykker endnu – oppe på loftet. Fremragende kamera. Nu har man chancen for at få sig et elektronisk FM – den hedder nu Nikon ZF. Set hos Goecker til 19.480 kr. inc moms.

10: Linien hjem er vigtigere end nogensind før – nettet skal bruge billeder NU og så må det ikke kikse bare forbi der ikke er ordentlig forbindelse. Jeg har brugt Acer Enduro M3 5G mobilt bredbånd de sidste par måneder, og den kommer ikke til kort selv om der er mange TV-hold der sender samtidig.
Set hos Elgiganten til 2199,- kr.

Glædelig jul!



Fire uafgjorte og ét brag!

Pressefoto Posted on man, november 13, 2023 08:30:38
Championes Leaque i Parken: FCK – Manchester United. Manchester Uniteds Rasmus Højlund har scoret til 0-2 og jubler med Marcus Rashford.

De sidste par uger har budt på 3 superligakampe – der alle endte uafgjort – en Conference League – der endte uafgjort – og så braget i Campiones League i Parken mellem FCK og Manchester United.

Championes Leaque i Parken: FCK – Manchester United. Manchester Uniteds Christian Eriksen og FCKs Viktor Claesson.
Championes Leaque i Parken: FCK – Manchester United. FCKs Diogo Goncalves har scoret til 2-2 og der jubles.
Championes Leaque i Parken: FCK – Manchester United. FCKs Lukas Lerager har scoret til 3-3 og jubler med Orri Oskarsson og Jordan Larsson.
Championes Leaque i Parken: FCK – Manchester United. Glade FCK spillere efter sejren.

Faktisk virkelig en kamp op af bakke – for hvad skal du satse på? Højlund og Eriksen – landsholdets store stjerner spiller jo for modstanderen, men jeg valgte altså at sidde i FCKs angreb. Som kampen endte en god ide, men det er jo ikke til at vide fra start, og slet ikke når Højlund netter to gange mod sin gamle klub.

Nu endte det med en 4-3 sejr til FCK, stor kamp, men virkeligt hårdt arbejde for den gamle fotograf. Sendeproblemer ind imellem og mange fotografer på baglinjen.

Superliga i Parken: FCK – Brøndby. Brøndbys Patrick Pentz redder et forsøg fra FCKs Viktor Claesson.
Superliga i Parken: FCK – Brøndby. Brøndbys Daniel Wass med FCKs Orri Oskarsson og Rasmus Falk.

Så var der mere ro på til derbyet mellem FCK og Brøndby – i det omfang man kunne se banen for røgen fra de mange romerlys.

Nu lige et par fridage. Mere følger….



Farvel til Ellemann

Pressefoto Posted on ons, oktober 25, 2023 08:59:04

Jeg følger jo politikerne på Christiansborg ret tæt. Nu har Jakob Ellemann-Jensen så sagt farvel og tak. Her er lidt billeder fra hans tid på borgen.

Venstre holder pressemøde ved sommergruppemødet på Kragerup Gods. Venstres Jakob Ellemann-Jensen, Venstres Lars Løkke Rasmussen og Venstres Kristian Jensen ankommer i en golfvogn til pressemødet.
EP19: Valgaften på Christiansborg. Udlændinge og integrationsminister Inger Støjberg, Minister for offentlig innovation Sophie Løhde, Venstres Karen Ellemann, Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers og Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.
Venstre holder ekstraordinært landsmøde i Herning Kongrescenter. Jakob Ellemann-Jensen er valgt til ny formand og lykønskers her af sin far Uffe Ellemann Jensen og mor Alice Vestergaard.
Statsministeren afgiver redegørelse i Folketingssalen på Christiansborg. Vicestatsminister og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V).
Doorstep pressemøde på Kastellet med Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen (V) og Konservative Folkepartis formand Søren Pape Poulsen (C) om FE-sagen.
Pressemøde på Marienborg. Statsminister Mette Frederiksen (S), Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen (V) og Moderaternes Lars Løkke Rasmussen (M) præsenterer regeringsgrundlaget
Forhandlinger om genåbning af Danmark på Marienborg. Venstres Jakob Ellemann-Jensen.


Travl uge…..

Pressefoto Posted on fre, oktober 06, 2023 17:54:37

Det er lang, lang tid siden sidste blogindlæg. Du får lige et kig på en travl uge:

Mandag starter med jeg må vende bilen og rulle hjem fra Rådhuspladsen – politiet har nemlig spærret dele af Uttelslev mose af.

Politiet efterforsker på Pilesvinget i Brønshøj, hvor en 21-årig mand er død.

Derefter forberedelser til tirsdagens åbning af Folketinget – codereplacements skal tjekkes og ajourføres.

Tirsdag åbner Folketinget med gudstjeneste i Slotskirken og derefter den formelle åbning.

Folketingets medlemmer ankommer til Gudstjeneste i Christiansborg Slotskirke før åbningen af Folketinget. Sambandsflokkurins Anna Falkenberg, Inuit Ataqatigiits Aaja Chemnitz Larsen og Radikales Zenia Stampe (B).
Folketingets åbning. Danmarksdemokraternes Inger Støjberg (Æ).
Folketingets åbning. Vicestatsminister og økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen (V).
Folketingets åbning. Vicestatsminister og økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og Statsminister Mette Frederiksen (S).

Redigere i presselogen og på bladet og ruller derefter i Parken, for dagen er endnu ikke slut, FCK møder Bayern München i Champions League.

Champions League i Parken: FCK – FC Bayern München. FCKs Lukas Lerager har scoret til 1-0 og der jubles.
Champions League i Parken: FCK – FC Bayern München. Triste FCK spillere efter kampen.

Travl dag der slutter 00.30. 16 timer for fuldt knald og 245 redigerede billeder – puha!

Onsdag bliver det til et enkelt portræt – den dag arbejder jeg hjemme fra….

60 år: Lena Brostrøm, bestyrelsesformand, rådgiver, skribent. Her fotograferet i sit hjem i Valby

Torsdag Eksplodere der en bombe på Frederiksborgvej, den når jeg lige på vej ind til åbningsdebatten i Folketinget, sidder i presselogen fra kl. 8 til 15 og sender lidt over 200 billeder hjem. Derefter en lille pause og så til fodbold i Farum. FC Nordsjælland vinder 7-1 og der var virkelig ingen gode jubelbilleder fra hvor jeg sad…..

Eksplosion på Rentemestervej/Frederiksborgvej. Politiet arbejder på stedet.
Folketingets åbningsdebat. Statsminister Mette Frederiksen (S).
Folketingets åbningsdebat. Danmarksdemokraternes Inger Støjberg (Æ) og Konservative Folkepartis formand Søren Pape Poulsen (C).
Folketingets åbningsdebat. Vicestatsminister og økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og Statsminister Mette Frederiksen (S).
Folketingets åbningsdebat. Blå og rød: Statsminister Mette Frederiksen (S) og SFs formand Pia Olsen Dyhr (F).
Folketingets åbningsdebat. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Liberal Alliances partileder Alex Vanopslagh (I).
Conference League på Farum Park: FC Nordsjælland – Ludogoret. Jubel efter FC Nordsjællands scoring til 4-1.
Conference League på Farum Park: FC Nordsjælland – Ludogoret. FC Nordsjællands Mario Dorgeles.

Fredag: Først en rottefænger i Brøndby, så Beredskabets Dag i Holmens Kirke og så en tur til Brøndby igen til et pressemøde hos DBU.

Skadedyrsbekæmper Morten Nielsen arbejder i en ejendom i Brøndby med rottebekæmpelse.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) overrækker Den danske Redningsberedskabspris til det hold fra Specialtjenesten i Hovedstadens Beredskab. Det var holdet der i forbindelse med skyderiet i Fields den 3. juli 2022, trængte ind i centeret og foretog en livreddende nødbehandling af 3 skudramte ofre. Deres indsats skete parallelt med politiets indsats og var af livreddende karakter.
Doorstep med DBU formand Jesper Møller i Fodboldens Hus i Brøndby.

Nu holder jeg lige en pause lørdag, så er der bold igen søndag og forhåbentlig flere blog indlæg…

Mere følger.



Ferie, ferie, ferie…

Pressefoto Posted on fre, juli 28, 2023 10:54:14

Nu må det være nok. Ikke flere caseportrætter, storke, cykelryttere , lokomotivførere eller fodboldspillere i den næste måned.

Campingområdet på Roskilde Festivalen mandag morgen – efter festen er slut.
Ugens billede til Rejser: Storkerede med én unge ved Gundsølille nord for Roskilde.
Ugens billede til Rejser: På Brandhøjbanen i Hedeland kan man for beskedne 25 kr. få sig en tur med minijernbanen der er hele 1200 meter lang.
Superligafodbold på Farum Park: FC Nordsjælland – Viborg. FC Nordsjællands FC Nordsjællands Ernest Nuamah jubler efter sin scoring til 1-1.
Tour de France vinder Jonas Vingegaard hyldes på Rådhuspladsen i København.

Jeg trækker stikket og er frisk tilbage i slutningen af august.

Mere følger…



Fodboldpause – næsten…

Pressefoto Posted on ons, juni 07, 2023 10:02:02

Superligaen er slut for denne sæson. FCK mestre, FCN sølv efter en ordentlig basker i Brøndby hvor de tabte 5-1, Lyngby bliver oppe efter nærmest kun at have været over nedryknings stregen én gang – nemlig til sidst! – men det er vel også det der tæller. Hvidovre er oppe fra 1. div., så næste sæson bliver med fem hold i Storkøbenhavn – dejligt.

Jeg har ikke skudt så mange kampe i foråret – vel en omkring 15-16 stykker, du får de bedste billeder fra de sidste uger her:

Superligafodbold i Farum Park: FC Nordsjælland – Randers FC. FC Nordsjællands Mads Bidstrup og Mads Kristian Hansen jubler efter scoring til 3-1.
Superligafodbold på Lyngby stadion: Lyngby – AaB. Lyngbys Marcel Rømer og holdkammerater jubler efter sejren.
Superligafodbold på Brøndby stadion: Brøndby – FC Nordsjælland. Brøndbys Mathias Kvistgaarden slår flik-flak efter sin scoring til 4-1.
Superligafodbold på Brøndby stadion: Brøndby – FC Nordsjælland. FC Nordsjællands Mads Bidstrup og Kian Hansen efter Brøndbys scoring til 5-1.
Glade FCK spillere fejre mesterskabet med deres fans ved midnatstid på Frederiksberg Rådhusplads.
Superligafodbold i Parken: FCK – Randers FC. En glad Carlos Zeca med pokalen.
Superligafodbold i Parken: FCK – Randers FC. FCKs Carlos Zeca og Rasmus Falk med pokalen.
Superligafodbold i Parken: FCK – Randers FC. FCKs Carlos Zeca med pokalen.

Nu venter der kun en landskamp næste fredag i Parken, så er der en lille fodboldpause.

Mere følger….



« ForrigeNæste »