Læsere af denne blog vil vide at min uge altid starter søndag og slutter fredag. Jeg viste jo godt uge 41 ville blive travl – Folketinget åbner som altid den første tirsdag i oktober – men nok ikke SÅ travl.
Men lad os komme igang med søndag, hvor den stod på to fodboldkampe: Først Lyngby – SønderjyskE der endte 2-2.
Derefter en tur i Parken og FCK – FC Nordsjælland, der endte 3-2:
Mandagen går med diverse små opgaver – bl. a. bagsidenredaktøren der prøver at spise sin frokost med maske på – og så planlægning af åbningen tirsdag.
Starter tirsdagen med gudstjeneste for Folketingets medlemmer og derefter selve åbningen. Det er jo noget jeg har gjort en del gange før, så det er som det plejer og så alligevel ikke. Der er ingen tur på gulvet i salen lige inden åbningen og ikke de samme billeder som jeg plejer at få. Aflevere løbende til nettet – regner ikke med avisen bruger noget og det kommer til at passe. Har så tilgengæld gode arkivbilleder til senere brug.
Onsdag har jeg min søde niece Ella med som erhversvpraktikant. Vi starter i en næsten helt øde Kastrup lufthavn og en lille rundspørge og har derefter en opgave på Den sorte Diamant. Bemærker godt nogle Radikale folketingsmedlemmer der går gennem caféen, men lægger ikke noget i det.
Efter lidt redigering og frokost må Ella og jeg dog hurtigt tilbage til Diamanten og det der viste sig at være en meget langt Radikalt krisemøde.
Det ender med Morten Østergaard må trække sig som leder og så fik jeg travlt. Så travlt at jeg i alt løberiet efter Østergaard flækkede en tand….
Torsdag er der traditionen tro åbningsdebat, men inden da er jeg lige et smut forbi Politigården og en pressemøde….
—og så de Radikales gruppemøde på Borgen…
…inden jeg dækker de første seks timer åbningsdebat.
Fredag bliver det kun til en WC-børste (til bagsiden), en klimademo og pensionsforhandlinger.
Og det var så den uge – 622 billeder afleveret – og et par videoer.
Nu holder jeg fri i hele weekenden og så starter det hele igen mandag.
Jo, jeg er her endnu. Efter en sommerferie i noget ustadigt vejr, er jeg tilbage på arbejde i hedebølgen!
Men der er nu lidt stille. Det er nu blevet til diverse opgaver – Corona reportager, fodbold og så arkivbilleder af det ene og det andet.
Har brugt lidt tid med min nyindkøbte Fuji X-Pro-2, jeg erhvervede mig fra kollega Rønbøg – han er skiftet til Sony og har ikke brug for et let kamera med en vidvinkel. Det er et fremragende lille kamera og allerede nu har jeg også en 18 og en 50 mm udover den 23 mm der fulgte med.
Har også brugt lidt tid med at sætte en “lys rullekuffert” op med en Godox AD 300 og nogle Canon flash jeg havde tilovers. Håber jeg får brugt den. Mere om den i et senere indlæg.
Nu er det så bare at vente en uges tid – så starter fodbolden igen – jeg glæder mig. Mere følger.
Vi er langsomt ved at være tilbage til normalen – altså tingene som de var før Corona-krisen. Så her kommer sidste uge:
Mandag – 2. pinsedag – tog jeg et smut til Herning og dækkede FC Midtjylland – AC Horsens. Historien var jo de mange tilskuere der sat i deres biler ude på parkeringspladserne. Så dronen tog jeg med.
Fløj i starten af 1. halvleg og havde inden da dækket fansene i bilerne.
Politiken brugte fans og Ekstra Bladet billeder fra kampen. Lavede også lige en hurtig video til nettet, så jeg fik prøvet en del den dag….
Tirsdag en hurtig udrykning til Carlsberg Byen og et højhus der taber facaden…..
….hurtigt videre til Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, der som eneste udsmykning på sit kontor har min kollega Morten Langkildes berømte billede af Preben Elkær efter et misset straffespark ved EM i fodbold i 1984.
Slutter dagen på Brøndby stadion og kampen mellem Brøndby og Sønderjyske. Dejligt at møde mine gode fodboldkolleger.
Onsdag morgen afsted til afbrændings- og fjernvarmeanlægget i Roskilde. Ret spændende at se hvordan der ser ud inden i…..
Laver en del arkivbilleder og tager lidt tidligt hjem…
Torsdag er der ret stille, så jeg ruller forbi DR-byen og tager lidt friske billeder af stedet – DR-journalisterne er måske snart i konflikt.
Fredag holder jeg fri
Lørdag en hurtig tur til Farum Park og en kamp i kvindeligaen. Tager kun første halvleg og dermed undgik jeg haglvejret i anden…..
Søndag endnu en tur til Farum Park og en kamp i superligaen. Fik jeg sagt det er dejligt superligaen er igang……
Tog til første superligakamp efter Corona-nedlukningen i Aarhus torsdag aften. Det er et af mine favorit stadions, det ligger smukt og der er god plads. Hyggeligt at møde gode kolleger jeg ikke har set på længe. Men man bliver lidt rusten efter næsten tre måneder uden fodbold.
Opgaven var jo at vise storskærmen med alle fansene på den ene langside og så nogle spillere foran. Svært, men det gik og så alligevel ikke, for den redigerende tog desværre det billede jeg havde sendt fra kameraet og ikke den redigerede fil. Sådan er der så meget – men det var en meget smuk tur gennem den lyse nat hjem til København.
Mere bold mandag – i Herning. Kender vejen efterhånden….
Det for virkelig været et meget specielt forår. 11. marts gik statsministeren til et pressemøde og lukkede nærmest Danmark ned – helt ned. Det har selvfølgelig sat sit præg på mine arbejdsrutiner. På Politiken har vi kun haft nyhedsberedskabet tilstede på redaktionen på Rådhuspladsen – alle vi andre har arbejdet hjemmefra. Rent teknisk har det i disse digitale tider ikke været noget problem – men det har været en logistisk udfordring – og ret kedeligt. Normalt ville. jeg have haft travlt med superligaen – den lukkede ned – og med politikerne på Christiansborg – der var ingen adgang for fotograf undtagen for én fotograf fra Ritzau Scanpix. Så jeg dækkede kun de aktuelle Corona relaterede historier – og dem var der en del af. Jeg har også brugt lidt tid til at flyve med dronen i det helt øde København.
Jeg har også været så heldig at min gode kollega Lars Rønbøg inviterede mig til optagelse at podcasten “Sportsfotograferne”. Det var rigtig hyggeligt og du finder den og tre andre podcast med kollegerne Lars Krabbe og Per og Anders Kærby her: https://www.youtube.com/channel/UCz6vOlmQ4Ho3bFnSzT0fmzw
Nu lysner det så småt – superligaen starter på torsdag og Christiansborg er igen åben for alle fotografer – men det har virkelig været et forsømt forår.
Den sidste uges tid har jeg haft en Canon 1DX mk III til test. Det nye flagskib hos Canon der skal tage kampen op med Sonys A9 II, som mange kolleger er skiftet til.
På papiret ser Canon 1DX mk III rigtig godt ud, men holder det i praksis? Svaret må være et meget stort ja, det gør den.
Ikke bare mht. opgradering af autofokus, antal billeder i bufferen, skarphed i filerne og så videre. Men det er helt enkelt at tage kameraet op og så fungere det jo på samme måde som mine 1DX´ere og min 1DX mk II.
For knapperne sidder de samme steder og alt er som det plejer at være og det skal man ikke undervurdere, hvis man skyder nyheder og sport hvor det går hurtigt.
Canon har tænkt sig rigtigt godt om og lavet kameraet som en hybrid. Det er nemlig også i stand til at fotografere elektronisk – og dermed helt lydløst. Man udnytter så også de ialt 3869 autofokuspunkter kameraet bruger når man fotografere elektronisk. Jeg var lidt skeptisk i første omgang, for så man skal bruge den i øvrigt fremragende skærm bag på kameraet i stedet for søgeren, men de to opgaver hvor jeg prøvede det – to interviews – virkede det fremragende.
Det er nok ikke en mulighed til sport og nyhedsreportage, men et samråd på Borgen, en klassisk koncert eller andre opgaver der kræver absolut stilhed, der har du så lige pludselig muligheden. Det er godt tænkt. Og ALT er knivskarpt.
En bombeeksplosion foran en tatoo forretning i Valby en tidlig morgen gav mig anledning til at prøve kameraet på høje iso – 8000-10000 iso – og det gik godt. RAW -Filerne er de nye CR3, som lige nu kun kan konverteres i Canons Digital Photo Professional (DPP). Da det er det program jeg bruget til dagligt har det ikke være noget nyt for mig, dog må jeg sige det tager 3-4 gang så lang tid at konvertere en CR3-fil som en CR2-fil fra en mkII, nemlig omkring 45 sekunder pr. fil. Jeg tror nu det er noget der hurtigt bliver fikset med en opdatering af DPP.
Filerne ser rigtig gode ud. Der er stadigvæk meget “bund” og skyggerne kan hæves 2-3 blænder uden tab.
Og så har Canon – endelig – lavet et kamera med indbygget Wi-fi. Og jo, man kan hvis man vil, få en sender til at skrue på siden, men det er ikke nødvendigt hvis man har sin 4G sender i lommen.
Jeg har prøvet video en enkelt gang og det virkede fint, men jeg er ikke den rette til at udtale mig om videodelen af kameraet, da jeg kun bruger det til meget korte nyhedsindslag til Politiken netavis. Men videodrengene på redaktionen synes RAW video lyder rigtigt godt.
Det er meget tydeligt at autofokus har fået et kraftigt skub fremad. Det har jeg kunne se til de to fodboldkampe jeg har haft kameraet med til. Jeg har prøvet at bruge kameraets ansigtsgenkeldelses autofokus – det kan man skam også når kameraet bruges som DSLR – til den ene af kampene. Det virker fremragende, men er måske ikke så velegnet til lige fodbold. Jeg tror mere på den funktion til almindelig nyhedsfotografering.
Til gengæld er det en klar, klar forbedring at man nu kan vælge en auto funktion for de fire predefinerede autofokusindstillinger. Kameraet har så meget processorkraft at det selv kan finde ud af hvilken funktion der skal bruges. Det er godt tænkt og det virker rigtigt godt.
En anden godt tænkt ting er af-on knappen, der nu er en “smart controller” hvor man med fingeren kan flytte sit autofokuspunkt. Det kræver nok lidt tilvænning, men det kommer nok.
Canon har valgt at bruge det samme batteri som i 1DX mk II – og strømforbruget med mindre end i 1DX mk II ´eren. 1400 eksporneringer til en kold fodboldkamp i Farum bruger omkring 30 procent af batteriet.
Konklusionen på denne meget korte test må være Canon har lavet er rigtigt, rigtigt godt kamera til pressefotografen der både skal lave nyheder, sport, portrætter, lidt video – og det i al slags vejr.
Det er et markant spring fremad fra 1DXmkII og det må, på trods at den ret høje pris, være et godt bud på markedes pt. bedste prof-kamera.
Det kan jeg lide:
Kameraets knapper er de samme steder som på 1DX og 1DX mk II
Indbygget wi-fi – endelig
Farvel til CF kort og goddag til CFexpress og en buffer der bliver ved
191 AF-punkter (inkl. ansigtssporing og Eye AF) når kameraet bruges som DSLR
3869 AF-punkter som elektronisk kamera
Batteriet er det samme – gode – som i 1DX mk II
Bedre auto hvid balance
Bedre og hurtigere autofokus
Bedre filer ved høje iso – 10.000 iso er helt ok
Displayet på bagsiden er det bedste jeg har set indtil nu – nu med touch skærm.
Kameraet ligner sine forgængere – det er meget soligt bygget og forseglet. Det er nok også derfor der ikke er en skærm der kan vippes.
Det kan jeg ikke lide:
Prisen – men på den anden side koster kvalitet penge…..
Det er næsten 100 g lettere end 1DX mk II, men en Sony A9II vejer det halve.
Januar er for mig lig med håndbold. Således også i år. Glædede mig faktisk rigtigt meget til at fotografere de danske håndboldherre ved EM – og så lige på den anden side af Øresund – i Malmø.
Gode forhold i Malmø Arena. God plads og hurtigt net, computeren kunne faktisk huske login fra sidste gang, det var VM i 2011. Men lyset er altså ikke det bedste: 5000 iso 1/1250 bl. 2.8 er lige på kanten af hvad mine aldrende Canon kan klare. Men ellers var alt godt, når man har gode kolleger lige ved siden af kan det ikke gå galt, eller hur?
Men ak, det gik jo som bekendt skidt for det danske landshold der meget mystisk røg ud af turneringen nærmest inden den var gået igang.
Så nu er jeg tilbage i den daglige trummerum – der er laaang tid til superligaen starter.
Så gik 2019. Puha, puha, men nu er det overstået. Masser af sport og masser af politik. Og ny personlig rekord i antallet af afleverede billeder til Politiken: 12.087. Altså de redigerede! Læg dertil lidt video og lidt billedhjul.
Håber 2020 bliver lidt mindre travlt, men det ser ikke sådan ud: Først EM i herrehåndbold i Sverige i januar, så EM i fodbold i juni – på hjemmebane i Parken – så OL i Tokyo i juli/august og så endelig EM i damehåndbold i Herning i december. Det bliver altså et stort sportsår.
I får lige et par billeder – nemlig det første jeg tog i 2019 og det sidste og så lidt politikere indimellem…..
Det har været et ret travlt år for mig. Rigtig meget politik, men som sædvanlig også meget sport. Omkring 60 fodboldkampe, en ca. 20 håndboldkampe og så det løse….. Her er nogle af de bedste, god jul og godt nytår.
Jeg plejer at sætte et fjernudløst kamera – en remote – op bag det ene mål når jeg dækker en fodboldkamp. Det giver ikke noget hver gang, men der må være et eller andet med Herning…. Tre gange har det givet flotte billeder, således også i søndags hvor FC Midtjylland og FCK spillede.
Billedet blev brugt i Politiken som bærende og mine venner på ekstra Bladet brugte det på et opslag – tak for det!
De to andre billeder ser du her:
Dejligt det lykkes engang i mellem – jeg prøver igen på fredag til landskampen i Parken.
Jeg er pressefotograf på dagbladet Politiken i København. Har været fotograf siden 1979, de sidste 40 år i Politikens Hus. Fotograferer gerne nyheder, sport og politik, men dækker alle mulige opgaver for avisen. Se også min hjemmeside på: www.dresling.com Jeg kan kontaktes på mail: jens@dresling.com