Blog Image

Foto: Jens Dresling

Pressefoto

Denne blog handler om en pressefotografs tanker om sit arbejde.

Fire uafgjorte og ét brag!

Pressefoto Posted on man, november 13, 2023 08:30:38
Championes Leaque i Parken: FCK – Manchester United. Manchester Uniteds Rasmus Højlund har scoret til 0-2 og jubler med Marcus Rashford.

De sidste par uger har budt på 3 superligakampe – der alle endte uafgjort – en Conference League – der endte uafgjort – og så braget i Campiones League i Parken mellem FCK og Manchester United.

Championes Leaque i Parken: FCK – Manchester United. Manchester Uniteds Christian Eriksen og FCKs Viktor Claesson.
Championes Leaque i Parken: FCK – Manchester United. FCKs Diogo Goncalves har scoret til 2-2 og der jubles.
Championes Leaque i Parken: FCK – Manchester United. FCKs Lukas Lerager har scoret til 3-3 og jubler med Orri Oskarsson og Jordan Larsson.
Championes Leaque i Parken: FCK – Manchester United. Glade FCK spillere efter sejren.

Faktisk virkelig en kamp op af bakke – for hvad skal du satse på? Højlund og Eriksen – landsholdets store stjerner spiller jo for modstanderen, men jeg valgte altså at sidde i FCKs angreb. Som kampen endte en god ide, men det er jo ikke til at vide fra start, og slet ikke når Højlund netter to gange mod sin gamle klub.

Nu endte det med en 4-3 sejr til FCK, stor kamp, men virkeligt hårdt arbejde for den gamle fotograf. Sendeproblemer ind imellem og mange fotografer på baglinjen.

Superliga i Parken: FCK – Brøndby. Brøndbys Patrick Pentz redder et forsøg fra FCKs Viktor Claesson.
Superliga i Parken: FCK – Brøndby. Brøndbys Daniel Wass med FCKs Orri Oskarsson og Rasmus Falk.

Så var der mere ro på til derbyet mellem FCK og Brøndby – i det omfang man kunne se banen for røgen fra de mange romerlys.

Nu lige et par fridage. Mere følger….



Farvel til Ellemann

Pressefoto Posted on ons, oktober 25, 2023 08:59:04

Jeg følger jo politikerne på Christiansborg ret tæt. Nu har Jakob Ellemann-Jensen så sagt farvel og tak. Her er lidt billeder fra hans tid på borgen.

Venstre holder pressemøde ved sommergruppemødet på Kragerup Gods. Venstres Jakob Ellemann-Jensen, Venstres Lars Løkke Rasmussen og Venstres Kristian Jensen ankommer i en golfvogn til pressemødet.
EP19: Valgaften på Christiansborg. Udlændinge og integrationsminister Inger Støjberg, Minister for offentlig innovation Sophie Løhde, Venstres Karen Ellemann, Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers og Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.
Venstre holder ekstraordinært landsmøde i Herning Kongrescenter. Jakob Ellemann-Jensen er valgt til ny formand og lykønskers her af sin far Uffe Ellemann Jensen og mor Alice Vestergaard.
Statsministeren afgiver redegørelse i Folketingssalen på Christiansborg. Vicestatsminister og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V).
Doorstep pressemøde på Kastellet med Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen (V) og Konservative Folkepartis formand Søren Pape Poulsen (C) om FE-sagen.
Pressemøde på Marienborg. Statsminister Mette Frederiksen (S), Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen (V) og Moderaternes Lars Løkke Rasmussen (M) præsenterer regeringsgrundlaget
Forhandlinger om genåbning af Danmark på Marienborg. Venstres Jakob Ellemann-Jensen.


Travl uge…..

Pressefoto Posted on fre, oktober 06, 2023 17:54:37

Det er lang, lang tid siden sidste blogindlæg. Du får lige et kig på en travl uge:

Mandag starter med jeg må vende bilen og rulle hjem fra Rådhuspladsen – politiet har nemlig spærret dele af Uttelslev mose af.

Politiet efterforsker på Pilesvinget i Brønshøj, hvor en 21-årig mand er død.

Derefter forberedelser til tirsdagens åbning af Folketinget – codereplacements skal tjekkes og ajourføres.

Tirsdag åbner Folketinget med gudstjeneste i Slotskirken og derefter den formelle åbning.

Folketingets medlemmer ankommer til Gudstjeneste i Christiansborg Slotskirke før åbningen af Folketinget. Sambandsflokkurins Anna Falkenberg, Inuit Ataqatigiits Aaja Chemnitz Larsen og Radikales Zenia Stampe (B).
Folketingets åbning. Danmarksdemokraternes Inger Støjberg (Æ).
Folketingets åbning. Vicestatsminister og økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen (V).
Folketingets åbning. Vicestatsminister og økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og Statsminister Mette Frederiksen (S).

Redigere i presselogen og på bladet og ruller derefter i Parken, for dagen er endnu ikke slut, FCK møder Bayern München i Champions League.

Champions League i Parken: FCK – FC Bayern München. FCKs Lukas Lerager har scoret til 1-0 og der jubles.
Champions League i Parken: FCK – FC Bayern München. Triste FCK spillere efter kampen.

Travl dag der slutter 00.30. 16 timer for fuldt knald og 245 redigerede billeder – puha!

Onsdag bliver det til et enkelt portræt – den dag arbejder jeg hjemme fra….

60 år: Lena Brostrøm, bestyrelsesformand, rådgiver, skribent. Her fotograferet i sit hjem i Valby

Torsdag Eksplodere der en bombe på Frederiksborgvej, den når jeg lige på vej ind til åbningsdebatten i Folketinget, sidder i presselogen fra kl. 8 til 15 og sender lidt over 200 billeder hjem. Derefter en lille pause og så til fodbold i Farum. FC Nordsjælland vinder 7-1 og der var virkelig ingen gode jubelbilleder fra hvor jeg sad…..

Eksplosion på Rentemestervej/Frederiksborgvej. Politiet arbejder på stedet.
Folketingets åbningsdebat. Statsminister Mette Frederiksen (S).
Folketingets åbningsdebat. Danmarksdemokraternes Inger Støjberg (Æ) og Konservative Folkepartis formand Søren Pape Poulsen (C).
Folketingets åbningsdebat. Vicestatsminister og økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og Statsminister Mette Frederiksen (S).
Folketingets åbningsdebat. Blå og rød: Statsminister Mette Frederiksen (S) og SFs formand Pia Olsen Dyhr (F).
Folketingets åbningsdebat. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Liberal Alliances partileder Alex Vanopslagh (I).
Conference League på Farum Park: FC Nordsjælland – Ludogoret. Jubel efter FC Nordsjællands scoring til 4-1.
Conference League på Farum Park: FC Nordsjælland – Ludogoret. FC Nordsjællands Mario Dorgeles.

Fredag: Først en rottefænger i Brøndby, så Beredskabets Dag i Holmens Kirke og så en tur til Brøndby igen til et pressemøde hos DBU.

Skadedyrsbekæmper Morten Nielsen arbejder i en ejendom i Brøndby med rottebekæmpelse.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) overrækker Den danske Redningsberedskabspris til det hold fra Specialtjenesten i Hovedstadens Beredskab. Det var holdet der i forbindelse med skyderiet i Fields den 3. juli 2022, trængte ind i centeret og foretog en livreddende nødbehandling af 3 skudramte ofre. Deres indsats skete parallelt med politiets indsats og var af livreddende karakter.
Doorstep med DBU formand Jesper Møller i Fodboldens Hus i Brøndby.

Nu holder jeg lige en pause lørdag, så er der bold igen søndag og forhåbentlig flere blog indlæg…

Mere følger.



Ferie, ferie, ferie…

Pressefoto Posted on fre, juli 28, 2023 10:54:14

Nu må det være nok. Ikke flere caseportrætter, storke, cykelryttere , lokomotivførere eller fodboldspillere i den næste måned.

Campingområdet på Roskilde Festivalen mandag morgen – efter festen er slut.
Ugens billede til Rejser: Storkerede med én unge ved Gundsølille nord for Roskilde.
Ugens billede til Rejser: På Brandhøjbanen i Hedeland kan man for beskedne 25 kr. få sig en tur med minijernbanen der er hele 1200 meter lang.
Superligafodbold på Farum Park: FC Nordsjælland – Viborg. FC Nordsjællands FC Nordsjællands Ernest Nuamah jubler efter sin scoring til 1-1.
Tour de France vinder Jonas Vingegaard hyldes på Rådhuspladsen i København.

Jeg trækker stikket og er frisk tilbage i slutningen af august.

Mere følger…



Fodboldpause – næsten…

Pressefoto Posted on ons, juni 07, 2023 10:02:02

Superligaen er slut for denne sæson. FCK mestre, FCN sølv efter en ordentlig basker i Brøndby hvor de tabte 5-1, Lyngby bliver oppe efter nærmest kun at have været over nedryknings stregen én gang – nemlig til sidst! – men det er vel også det der tæller. Hvidovre er oppe fra 1. div., så næste sæson bliver med fem hold i Storkøbenhavn – dejligt.

Jeg har ikke skudt så mange kampe i foråret – vel en omkring 15-16 stykker, du får de bedste billeder fra de sidste uger her:

Superligafodbold i Farum Park: FC Nordsjælland – Randers FC. FC Nordsjællands Mads Bidstrup og Mads Kristian Hansen jubler efter scoring til 3-1.
Superligafodbold på Lyngby stadion: Lyngby – AaB. Lyngbys Marcel Rømer og holdkammerater jubler efter sejren.
Superligafodbold på Brøndby stadion: Brøndby – FC Nordsjælland. Brøndbys Mathias Kvistgaarden slår flik-flak efter sin scoring til 4-1.
Superligafodbold på Brøndby stadion: Brøndby – FC Nordsjælland. FC Nordsjællands Mads Bidstrup og Kian Hansen efter Brøndbys scoring til 5-1.
Glade FCK spillere fejre mesterskabet med deres fans ved midnatstid på Frederiksberg Rådhusplads.
Superligafodbold i Parken: FCK – Randers FC. En glad Carlos Zeca med pokalen.
Superligafodbold i Parken: FCK – Randers FC. FCKs Carlos Zeca og Rasmus Falk med pokalen.
Superligafodbold i Parken: FCK – Randers FC. FCKs Carlos Zeca med pokalen.

Nu venter der kun en landskamp næste fredag i Parken, så er der en lille fodboldpause.

Mere følger….



Kvadratisk i Hvidovre

Pressefoto Posted on fre, maj 19, 2023 12:07:03

Forrige fredag var jeg en tur på Hvidovre Stadion for at lave en reportage om 1. divisionsklubben Hvidovre, der – måske – er ved at komme i superligaen. Det var jo som sagt fredag – fujifredag – så det var nærliggende at bruge netop en Fuji. Valget faldt på en lille Fuji X70, indstillet på kvadratiske billeder – i sort/hvid. Jeg havde selvfølgelig også mine Canon´erne med – der skulle også laves billeder af trænere mm, men hovedreportagen er altså lavet med en lille Fuji. Det blev ok, synes jeg, selv om det ene billede du kan se faktisk er taget med en Canon.

Hvidovre – en fodbolddinosaureren er på vej tilbage. Salg af billetter til fans fra udeholdet foregår fra dette vindue.
Hvidovre – en fodbolddinosaureren er på vej tilbage. Banen er ikke den bedste…
Hvidovre – en fodbolddinosaureren er på vej tilbage. Hvidovres mandskab på vej på banen til opgøret mod Vejle.
Hvidovre – en fodbolddinosaureren er på vej tilbage. Hvidovres Marcus Lindberg og Vejles Stefan Velkov.
Hvidovre – en fodbolddinosaureren er på vej tilbage. Over 4.000 tilskuere til kampen mellem Hvidovre og Vejle.
Hvidovre – en fodbolddinosaureren er på vej tilbage. God stemning inden kampen i klubhuset.

Og Hvidovre? De er ikke rykket op endnu….

Mere følger…



Derby!

Pressefoto Posted on ons, maj 17, 2023 15:12:37

Altid en stor oplevelse – et københavnerderby – Brøndby – FCK. Denne gang endte det med sejr til FCK på 3-1 i den hårde sol over Brøndby stadion. Havde fire kameraer med: En remote bag det ene mål med en 24 mm og så tre med en 24-70 mm, 70-200 mm og et med en 400 mm med 1.4 konverter. Gettys Lars Rønbøg havde dog fire (!). Nå, men det gik jo og nu venter Pokalfinalen i Parken. Imens kan du jo tage et kig her:

Superligafodbold på Brøndby stadion. Brøndby – FCK. Brøndbys Mathias Kvistgaarden og kampens dommer Mikkel Redder.
Superligafodbold på Brøndby stadion. Brøndby – FCK. FCKs Christian Sørensen og Brøndbys Daniel Wass.
Superligafodbold på Brøndby stadion. Brøndby – FCK. Brøndbys Josip Radosevic og FCKs Viktor Claesson.
Superligafodbold på Brøndby stadion. Brøndby – FCK. Brøndbys Mads Hermansen henter bolden i målet efter FCKs Viktor Claessons har scoret til 0-1.
Superligafodbold på Brøndby stadion. Brøndby – FCK. FCKs Lukas Lerager og Brøndbys Rasmus Lauritsen.
Superligafodbold på Brøndby stadion. Brøndby – FCK. FCKs Christian Sørensen har scoret til 1-3 og der jubles.
Superligafodbold på Brøndby stadion. Brøndby – FCK. FCKs Kamil Grabara og glad fan efter kampen.
Superligafodbold på Brøndby stadion. Brøndby – FCK. FCKs spillere og fans jubler efter sejren.


Opladningskuffert

Pressefoto Posted on man, maj 08, 2023 08:22:17

Min svenske kollega Andreas Hillergren er manden bag ideen til denne “opladningskuffert”. Han sad på sidelinien til VM i håndbold i Malmø med sådan en – sådan en måtte jeg også lave! Ekstern strøm ind fra siden og så opladere fra – for mit vedkommende – Canon, Fuji, AA batterier og en strømforsyning til opladning af Mac, mobil og 4G sender. Alt sat fast med dobbeltklæbende tape, kufferten er fra Harald Nyborg og koster 250 ,- kr, det smalle fordelerstik køber du i Sverige. Pris ex. opladere 400,- kr. Fordelen er du har husket alt når du er på rejse – hjemme på kontoret er den hurtig at pakke væk.

Ideen er hermed givet videre.



Så gik april….

Pressefoto Posted on fre, maj 05, 2023 08:10:58

Der har været dage hvor der har været tryk på – så jeg har ikke lavet et blog indlæg siden sidst i marts.

Beklager meget – tag et lille kig på nogle af billederne fra sidste måned.

Ugens billede til Rejser: 10-årige Raul Vildoso fra Peru forsøger sig på Fælledparken Skatepark – med 4500 m2 udendørs skatepark er den Danmarks næststørste skatepark – der iøvrigt har døgnåbent.
Ugens billede til Rejser: Utterslev Mose. Kun syv kilomneter fra Rådhuspladsen venter naturen: Utterslev Mose, et en gang tre kilometer stort naturområde der tidligere var en del af Københavns befæstning. På grund af vandet, rørskov og krat, er der intet andet sted i København hvor så mange fugle yngler. Her tørrer en skarv sine vinger i Kirkemosen – en af de fire søer der er i Utterslev Mose.
Superliga i Farum Park: FC Nordsjælland – Brøndby. FC Nordsjællands Ernest Nuamah har scoret til 1-0 og der jubles med Mario Dorgeles.
Håndboldlandskamp: Danmark – Sverige i Royal Arena. Danmarks Simone Petersen stoppes af Sveriges Linn Blohm og Emma Lindquist.
Håndboldlandskamp: Danmark – Sverige i Royal Arena. Danmarks Anna Kristensen i aktion.
Det er først rigtigt forår når kirsebærtræerne på Bispebjerg Kirkegård blomstrer.
Superliga på Brøndby stadion: Brøndby – AGF. Brøndbys fans i modlys.
Politiet arbejder på en villavej i Korsør. Her bor en 32-årig mand, der er sigtet i Filippa-sagen.
Bagsiden tager på patrulje med Vlado Lentz – superstjernen fra programmet Politijagt. 20.26: Tjek af nummerpladelys og en selfie.
Superligafodbold på Brøndby stadion: Brøndby – Randers FC. Brøndbys Rasmus Lauritsen og Brøndbys Joe Bell.
Doorstep i Finansministeriet om årets finanslov. Finansminister Nicolai Wammen (S), Indenrigs- og Fungerende økonomiminister Stephanie Lose (V), Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), SFs formand Pia Olsen Dyhr (F), Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt (O), Liberal Alliances Ole Birk Olesen (I) Radikales Samira Nawa Amini (B), Dansk Folkepartis Peter Kofod (O) og Moderaternes Henrik Frandsen (M).
Formand i FH Lizette Risgaard taler med pressen foran Fagbevægelsens Hovedorganisations hovedkvarter på Islands Brygge.

Mere følger – jeg lover!



Når man sidder i den rigtige side…..

Pressefoto Posted on søn, marts 26, 2023 11:27:36

Danmark – Finland i Parken i torsdags – havde jeg siddet på den anden side af målet havde det set helt anderledes ud. Nu sad jeg på den rigtige side til de to første mål og så var alt jo godt. Næste kamp – hm – hvem ved….

EM-kvalifikation i Parken: Danmark – Finland. Danmarks Rasmus Højlund har scoret til 1-0 og der jubles.
EM-kvalifikation i Parken: Danmark – Finland. Danmarks Rasmus Højlund har scoret til 1-0 og der jubles.
EM-kvalifikation i Parken: Danmark – Finland. Danmarks Rasmus Højlund har scoret til 1-0.
EM-kvalifikation i Parken: Danmark – Finland. Danmarks Rasmus Højlund har scoret til 1-0 og jubler.
EM-kvalifikation i Parken: Danmark – Finland. Danmarks Rasmus Højlund har scoret til 1-0 og der jubles med Alexander Bah.
EM-kvalifikation i Parken: Danmark – Finland. Dansk jubler efter scoring til 1-0.
EM-kvalifikation i Parken: Danmark – Finland. Danmarks Rasmus Højlund har scoret tilæ 2-1 og jubler med Victor Nelsson.
EM-kvalifikation i Parken: Danmark – Finland. Danmarks Rasmus Højlund jubler efter sin scoring til 2-1.
EM-kvalifikation i Parken: Danmark – Finland. Danmarks Rasmus Højlund har scoret til 2-1 og der jubles.


« ForrigeNæste »