Julen nærmer sig og traditionen tro har jeg lavet min egen lille ønske seddel til fotografer der har alt. Se den på pressefotografforbundets hjemmeside her.
Bedste bud er dette Canon kamera…..
Julen nærmer sig og traditionen tro har jeg lavet min egen lille ønske seddel til fotografer der har alt. Se den på pressefotografforbundets hjemmeside her.
Bedste bud er dette Canon kamera…..
Hvis du klikker på dette link, kan du se nogle af de soundslides, deltagerne på mit soundslidekursus på Norsk Institutt for Journalistik lavede for to uger siden.
Det var et godt kursus med gode norske kolleger. Nu er der lidt pause i min kursusvirksomhed indtil marts.
Julen står for døren og i morgen starter politiken.dk´s lille julekalender. 24 billeder! De seks er allerede i hus, 18 mangler. Tjek ind på kalenderen her.
Her en lile forsmag, udvidet juleudsmykning i Brønshøj.
…sidder der en fotograf og keder sig lidt. Efter 6 timer i bil er jeg nu på Institutt for journalistik i den lille by Fredrikstad, lige nord for grænsen til Sverige. Institutet ligger vel nærmest i et villakvarter, 20-25 minutters gang fra centrum. Her godt nok mørkt, heroppe i Norge. Og koldt. Så udover en lille gåtur i eftermiddags, er det ikke særligt tillokkende at begive sig udenfor.
Nå, men jeg har netop gjort klar til soundslidekursus nr. 8 i år.! Denne gang altså på norsk. 9 fotografer og journalister deltager, det skal nok blive hyggeligt. Onsdag skal jeg undervise dem i lydredigering. Og så var det bare jeg synes I skulle se, hvordan et ni-foldigt leve for Dronningen ser ud:
De kære kursusdeltagere skal klippe mine lydoptagelser fra Dronning Margethes fødselsdag sidste år sammen som øvelse i lydredigering. Man skal som sagt kunne meget som fotograf i dag…..
Som regel skal mine opgaver jo afleveres med det samme. Så nogle gange er det godt med et lille projekt hvor der er god tid. Dette lille projekt er meget langtids. Hanna Britt Milling – Politikens galopekspert – og jeg følger et hold føl hos et stutteri i Hørsholm. Fra de er helt små til de er i aktion på galopbanen- om 3 år! Jeg var forbi i eftermiddags i det flotte efterårsvejr.
Her et hurtigt billede – projektet fortsætter – og ender vel med en eller anden form for multimedia i 2010.
Tirsdag hedder det afsted til undervisning på Institutt for Journalistik i Fredriksstad i Norge frem til fredag. Et kursus i soundslides med 11 gode norske kolleger.
Sådan en travl onsdag på nettet, med billedhjul og forskellige fotoopgaver for både avis og net, så kan man godt blive lidt kynisk. Når man i eftermiddagsmørket ruller til Allerød for at fotografere endnu en udvist flygtning. Endnu en siluet, fordi flygtningen vil være anonym. Rutine. Jeg har været 24 år i Politikens Hus, så det er ikke første gang jeg laver det her. Flygtningene har været fra Irak, Iran, Somalia, Bosnien, Kosovo, Libanon, Rusland og så en kinesisk muslim i Allerød.
Men hver gang er det en forfærdelig historie man står overfor. Et menneske der går til pressen fordi det måske ville hjælpe… Nogen gange gør det, andre gange ikke. Gør det en forskel at fotografere en siluet i Allerød? Måske……
På mandag, det er den 3 november, optræder jeg sammen med min gode kollega Finn Frandsen (det er ham til venstre) i Pressen i Politikens Hus. Det er fotochef Per Folkver der har overtalt os til at vise billeder og fortælle om livet som pressefotograf. Så hvis du har lyst til at se os og en masse billeder levende live, så duk op i Pressen kl. 20. Det koster desværre 100 kr. hvis man ikke er plus medlem, men det ville være så hyggeligt hvis du kiggede forbi.
Skal man så tæt på at man skal bruge gasmaske under gadeuroligheder på Christianshavn?
Jeg er lidt i vildrede efter onsdag aften i Prinsessegade. Efter nedrivning af 1. salen på et hus på Christiania, gik det hårdt for sig i gaderne omkring fristaden. Det skal selvfølgelig dækkes bedst muligt, men hvor tæt skal man på?
Politiet brugte masser af tåregas og det var rimeligt umuligt at arbejde på store dele af Christianshavn. Det ville helt sikkert have hjulpet med en gasmaske, selv om det ville have svært at fotografere med den på.
Men så er spørgsmålet: Skal man så tæt på? Hvor stor risiko skal man løbe for at få sten eller fyrværkeri i hovedet. Der er ingen der siger tak når man ligger i sygesengen med hul i hovedet, så jeg holder mig væk fra gasskyerne….. Man kan altid udsnitsforstørre sig ud af det.
En lille multimedia ting, det er 6 soundslides om mit udstyr samlet i en flashproduktion, ligger klar på mit hjemmeside, klik på “teknik”. Det er muligt af den soundslide om flash ikke virker, jeg arbejder med sagen…….
Tag et kig.
Vi står foran nogle ordentlige udfordringer i mit fag – pressefotografiet. I en tid hvor nettet giver flere og flere klik og avisernes oplag falder nærmest frit, er det bare om at udforske nye metoder at formidle….
Så jeg prøver at lave video engang imellem. Ganske vist har politiken.dk tre videofotografer, men de kan ikke være alle steder. Så til terrorretsmøde i Glostrup i tirsdags skød jeg lidt video med min lille Canon G9.
Den er ikke så tosset til det, det er nærmere ham klummerhovedet der betjener det der skal øve sig lidt…. Du kan se resultatet her. Det er på ingen måde fantastisk, men jeg tror det er den eneste måde at lære det på: ud i marken, tryk på knappen og vær ikke bange for at lave fejl. Jo flere fejl, jo mere lære du.
Nu vil jeg begive mig ud i regnen og lave nogle flere fejl til Brøndby – FC Midtjylland.
Man bliver aldrig uddannet i dette her fag….
God søndag.