Blog Image

Foto: Jens Dresling

Pressefoto

Denne blog handler om en pressefotografs tanker om sit arbejde.

Smart, smartere,

Teknik Posted on fre, august 06, 2010 09:29:03

…den nye Pocket Wizard AC3 zone controller.

De gode mennesker nede hos Goecker havde en og for kun 619 kr. har jeg nu mulighed for at styre mine Canon Flash fra mit kamera.

Det er smart, rigtig smart. Da jeg skrev om Pocket Wizard Mini TT1 og Flex TT5 sidste år var jeg begrejstret. Nu er er produktet blevet endnu bedre. Den lille AC3 sætter du fast i den Mini TT1 du har i kamerarets flashsko. Her kan du så vælge om du vil køre TTL +/-3 blænder eller manual fra 1/64 til 1/1. Den ene flash på manual og de to andre på TTL – eller omvendt. Smart og gennemtænkt. Læs mere om AC3 ´eren på Rob Galbraiths side.



Farvestyring

Teknik Posted on tors, august 05, 2010 09:00:54

Jeg er glad for mine mk IV´er. De er ikke helt perfekte, men hvad er det nu om stunder. Et af problemerne er de flotte farver. Der er lidt for meget rødt i og de er ret mættede synes jeg. Så jeg prøvede at sætte saturation på minus 1 i kameraet. Det var lidt for meget der forsvandt af farverne synes jeg. Så jeg tænkte videre og faldt over denne hjemmeside. Niel Turner der er manden bag hjemmesiden har en blog og dette indlæg fik mig til at tænke. Så når ferien er forbi mandag står begge mine mk IV´er på dette her:

Du finder det under første menupunkt og “WB FLYT/BKT”. Jeg sætter altså lidt blå i og det giver forhåbentlig den samme farvestil som mine trofaste mk II´er havde. Den kunne jeg nemlig godt lide.

Efter en hyggelig sludder med min gode ven Per Buchmann fra Goecker, så vil jeg også prøve at komme væk fra AWB – altså automatisk hvidbalance – det kan også være en del af problemet. Per – der ved ALT om teknik – har selvfølgelig også en blog, den er her.

Om det så hjælper må tiden vise, men måske. Den hvo intet vover….

Mangler du lidt blogs at kigge på så er Lars Dareberg (fotochef på Sydsvenskan) altid et klik værd.



Workflow…

Teknik Posted on man, maj 03, 2010 21:52:22

…det hedder vel “arbejdsgange” på dansk. Mit workflow nu er ikke det samme som for et halvt år siden og det er med garanti anderledes om nogle måneder. Men nu får I et kig på mit workflow lige nu.

Optagelsen er stadigvæk det vigtigste for mig: eksponering og farvebalance skal være i orden, så jeg bruger mit histogram bag på kameraet meget.

Normalt skyder jeg alle billeder i RAW og en lille JPEG. Den lille JPEG bruger jeg hvis jeg skal sende et hurtigt billede til nettet fra min PDA. JPEG´en er mere farvemættet og skarpere end en JPEG genereret fra et RAW billede. Til sport skyder jeg udelukkende i JPEG, det gør mit workflow hurtigere, mere om mit sportsworkflow i et andet indlæg.

Tilbage til mit RAW-workflow.

To programmer har være hjørnestene i mit workflow siden digitalalderen begyndte: Photo Mechanic (første version var 1.3 – nu hedder den 4.6) og Photoshop (første var 4 . nu hedder den CS4). Det er ved nærmere eftertanke kun RAW-konverteren der har været variationen…..

Lige nu bruger jeg Canons DPP, Digital Photo Professional. Det virker fint og er rimeligt hurtigt. Jeg kan nå at hente en kop kaffe mens den konvertere 15 billeder. Udemærket.

Hvad der også er godt er farverne. De nye Canon 1D mk IV´er har en meget varmere farvetone end mine gamle mk II´er. Det ser fint med DPP, ikke så meget rødt i som hvis du f.eks. brugte Aperture eller Photoshops konverter.

For at tage en hurtig gennemgang af redigeringen:

1. Udvælgelse i Photo Mechanic, de udvalgte billeder kopieres til mappe på Mac´en, med IPTC billedtekster. Mappestruktur: Uge, dag, opgave.

2. Mappen åbnes med DPP, justering af RAW filerne og derefter kopieres som JPEG til en mappe på skrivebordet der hedder “Raw out”.

3. JPEG billederne fra “Raw out” åbnes nu i Photoshop. Først får den lidt “smart sharpen”, så en autolevels, måske skal nogle områder lettes lidt og hjørnerne “lukkes”. Derefter gemmes billedet i en mappe kaldet “Telefoto”.

4. Billedtekster tjekkes og derefter sendes billedet via FTP Photo Mechanic.

Færdigt arbejde. Tid pr. billede 1-2 minutter.

Prøv DPP hvis du er Canon fotograf. Det er enkelt, hurtigt – og gratis.



DSLR camera remote

Teknik Posted on ons, marts 31, 2010 18:02:28

Jeg er den stolte ejer af en helt ny Ipod Touch 32 GB. Ud over min musik og min kalender kan den også hjælpe mig i mit arbejde.

Jeg har instaleret et lille program “DSLR camera remote”.

Med et kamera koblet op på min Dell Mini med et USB kabel og med begge enheder på samme netværk, kan jeg fjernstyre kameraet fra min Ipod – smart.

Læs om det her.



Kit video…

Teknik Posted on søn, marts 28, 2010 13:08:12

…altså en video hvor man kan se hvad andre fotografer pakker ned i deres fototasker kan ses her. På youtube kan man også finde flere videoer, f.eks. om sportsfoto, se den her, her og her.

God påske.



Det var kattens…..

Teknik Posted on lør, marts 06, 2010 09:26:34

…så hurtigt det kan gå.

Det her er min kat Josefine. I mange år (hun er 13) lå der et billede af hende i min telefotomappe i vores gamle billedsystem AGT. Af den grund hed mappen aldrig andet en “kattemappen”. Nu har vi et anden system – Nica – og der ligger billederne ikke lige så længe. Nu ligger hun der imidlertid igen og det kun 30 sekunder efter jeg har taget billedet. Hurtigt, ikke?

Sidste nye tekniske udfordring er på vej på Politiken.dk – billederne kommer næsten ind “live” vha. Canons trådløse transmitter der monteres på kameraet og så et “cradlepoint” (venligst udlånt af altid hjælpsomme Jamil fra Canon). Med et cradlepoint og et 3G modem laver du dit eget trådløse netværk lige til at have i lommen. Ekstra Bladets dygtige Thomas Willmann har selvfølgelig været på forkant med udviklingen, så EB´s fotografer har brugt i lang tid.

Med et enkelt tryk på “set” knappen bag på kameraet så suser billedet afsted til redaktionen – uredigeret – men hurtigt. Josefine var forsøgskat på projektet og nu ligger hun så i Nica og kigger ud i fremtiden……

Læs med om teknikken her.



In the bag(s) – håndbold

Teknik Posted on tirs, januar 12, 2010 11:15:04

Januar har de sidste 4 år budt på VM eller EM håndbold for mit vedkommende. Søndag meget tidligt flyver jeg til Østrig og EM i herrehåndbold. 16 dage i Linz og Wien venter forude. Det bliver min 11 slutrunde hvis vi medregner 3 OL. 5 i træk med herrehåndboldlandsholdet.

Men hvad er der egentlig i fototaskerne?

2 Canon 1DmkIV

1 Canon 1DmkIIN (reserve og remotekamera)

Opladere og ekstrabatterier til ovenstående.

16-35/2.8

24-70/28 (bruger den ikke meget, men reservevidvinkel og evt. objektiv til videoindslag)

70-200/2.8

100/2.0 (reserve tele)

200/2.0

400/2.8

1.4 konventer

Flash

Edirol lydoptager til soundslides

Ekstern mikrofon til mk IV ´erne og videoindslag

CF kort, 4, 8 og 16 GB sandisk

AA og AAA batterier

2 eksterne harddiske, en bootdisk og en arkivdisk – begge 160 GB

1-bens stativ

2 Pocket Wizards multimax m. kabler

1 stativhoved og en C-klemme til evt. remote kamera

MacBook Pro med oplader

Dell Mini 9 med oplader (reserve)

Diverse kortlæsere og andet computertilbehør

Skærmskygge til Mac´en

Det hele pakken i en Think-Tank rullekuffer, en Lowepro “Stealth” rygsæk og en Mountainsmith bæltetaske.

Derudover (det er en lidt lang tur) DVD´er med film (den 3. mand må være selvskrevet – den foregår som bekendt i Wien), Ipod m. ekstra højtalere og løbetøjet.

Det er vist det hele, jeg kan ikke bære mere tror jeg…..



354.741….

Teknik Posted on tors, januar 07, 2010 20:39:31

….gange har det sagt “klik” på mine to Canon 1D mk II. Den ene har taget 181.188 eksponeringer den anden 173553. På 5 år og 3 måneder. Den ene fik skiftet lukkeren efter 80.000 eksponeringer, men ellers har der ikke været de store problemer. De er lidt slidte, men ellers i god form.

Nu går de på pension, eller måske skulle vi kalde det efterløn. Jeg kommer stadigvæk til at bruge dem, som backup og som remotes. Afløserne er to stk. splinternye mk IV der stod på mit arbejdsbord sammen med de to 1D´er der hidtil har gjort tjeneste som remotekameraer. Med min enlige mk II N blev det til ialt 7 Canon 1D, men altså 3. generationer! De to gamle 1D´er afleveres til fotochef Thomas Borberg, de øvrige bliver i aktiv tjeneste indtil de falder fra hinanden (eller batterier dør).



Canon 1D mk IV fieldtest

Teknik Posted on søn, december 20, 2009 21:00:59

For et
par uger siden havde jeg fornøjelsen af at teste Canons nye flagskib på
promarkedet – Canon 1D mk IV.



Jeg lånte
et kamera og 4 objektiver 16-35, 24-70, 70-200 og en 400/2.8 af Canon Danmark.

Meningen
var at jeg skulle prøve kameraet på de opgaver jeg normalt laver for
Politiken.dk., nemlig nyhedsreportage og sport.

World AIDS dag på Nytorv i København. 16-35/2.8 1/320 1250 iso, auto hvidbalance

Kameraet
var et ”sample” kamera, altså ikke et samlebåndskamera. Canon har ikke stillet
nogen som helst betingelser andet end at jeg skal fortælle at testkameraet
altså ikke er et helt færdigt produkt.



Jeg er
pressefotograf og ikke prof. tester som f.eks. min gode ven Rob Galbraith.
Derfor må I tage min test som en ”hands-on” fra en helt almindelig dødelig
fotograf.
 Vil I helt ind i detaljerne så må I vente til Rob eller andre gode
kræfter får fat i et kamera og gennemtestet det.



Jeg har
altså brugt kameraet i fire dage på vagt på Politiken.dk. og før det på nogle
fridage hvor jeg har taget det med til ishokey, håndbold og fodbold. Desværre
ikke i kontrastfyldt lys, der jo var mk III´erens store problem.

Statsministerens ugentlige pressemøde. 70-200/2.8 1/160 800 iso manuel hvidbalance.

Jeg bruger
selv 2 Canon 1D mk II og 1 Canon 1D II N samt en 5D. Jeg har altså ikke
været gennem det trasumatiske forløb mange kolleger har haft med Canon 1D mk
III og en autofocus der ikke virkede særligt godt.

 Så jeg er altså ”hoppet”
fra mk II til mk IV. Mine mk II´er har kørt uafbrudt og uden problemer de
sidste 5 år og men nu trænger de til en udskiftning. Jeg skal med andre ord
have nye kamerarer og har med spænding set frem til Canon 1D mk IV.

 Holder
den så hvad den lover? Er den lige så pålidelig som mine gamle mk II´er. Ja,
det gør den og ja det er den.. 



For at tage
det vigtigste først: 

Autofocus

Det er selvfølgelig det mest afgørende for mk
IV´eren. Kan den stille skarpt?




Fodbold i Farum: 400/2.8, 1/800 2500 iso Auto hvidbalance

Det gør den. Tilsyneladende. På almindelige opgaver med 16-35 og 70-200 har jeg ikke haft nogen problemer. Jeg har brugt helt nye canon objektiver og mine egne godt brugte. Jeg har ikke haft nogen problemer. Det er skarpt altsammen. Vidvinkel- og telezoom, ingen problemer.

Fodbold i Farum: 400/2.8, 1/800 2500 iso Auto hvidbalance

To soundslides ved serier fra de to fodboldkampe jeg lavede er her og her

Første serie er fra Farum Park og her står kameraet på Jpeg og på “standard” i billedstil, skarpheden er “3”. Anden serie er fra Parken og her står kameraet igen på Jpeg og billedstil “neutral” og skarphed på “0”.

Derimod er
det svært at afgøre hvordan kameraets autofokus klare sig til sport. Det er en
anelse kompliceret. Canon har valgt 1,3 forlængelse og store filer. Dvs. pixels
er meget små og derfor anbefales man bruge hurtigere lukketider end normalt.
Ellers kan der opstår bevægelsesuskarphed.

På det
betakamera jeg brugte skød jeg kun jpeg og første fodboldkamp kørte jeg 1/800.
Jeg burde måske have kørt på 1/2000 eller deromkring. Der er en del
bevægelsesuskarphed i nogle af billederne og det gør det svært at bedømme
autofokusen nøjagtigt.

Ved
fodboldkampen i Parken brugte jeg 1/3200 så her er der ingen
bevægelsesuskarphed. Tilgengæld er de fleste af billederne lidt backfokuserede
omkring 30 cm. Om det skyldes kameraet, objektivet eller autofokusen er svært
at sige. Om resultaterne kan jeg dog sige at de er meget ens. Dvs. autofokusen
følger motivet og jeg har ikke haft den typiske fejl, som f.eks. at fokusen
pludselig er på tilskuerpladserne i baggrunden. Tilbage er at vente på mere
indgående test af kameraet, før vi ved 100 % om kameraets autofokus er ok.

Filerne ser
meget flotte ud, men de er store – 46 MB. Det er en ordentlig mundfuld, men
kameraet løber ikke træt, den
buffer er næsten ikke til at skyde fuld (med jpeg large), selv om jeg brugte
ret gamle CF kort. Skal man anskaffe sig det kamera, skal der altså også være
lidt penge tilovers til nye og større kort. Jeg brugte 2 og 4 GB kort til
testen, hvor jeg kun skød jpg.

Filstørrelsen kommer til sin ret når der scores i den modsatte ende….. 400/2.8 1/800 2500 iso. Auto hvidbalance

Det er et
kamera man tager mange billeder med – 10 i sekundet – og så reagere det
hurtigt. Jeg kan ikke måle det, men det føles som om udløseren er hurtigere end
mine gamle mk II.

Kameraets
display er ganske enkelt fremragende. Knivskarpt og lyst. Knapper og kontakter
sidder rigtig godt, men dog noget anderledes fra mk II men ikke fra mk III.


Jeg har desværre ikke prøvet at sende trådløst fra kameraet. Canon laver jo
deres egen Wi-Fi transmitter, men kameraet er også forberedt for brug med
Eye-Fi SD kort. Forberedt på den måde at kameraet ikke slukker midt i en
transmission. Det er godt at vide muligheden er der.



Fodbold i parken. 400mm/2.8 1/2000 3200 iso. Auto hvidbalance

1,3 crop i
kameraet har jeg personligt ikke noget imod. Det passer fint til det jeg laver,
min 400 bliver altså stadigvæk til en 520 bl. 2.8, ikke dårligt. Nogle vil
måske gerne have haft et fullframe kamera, men ikke jeg.



Fodbold i Farum: 400/2.8 med konverter: 520mm/4.0, 1/800 5000 iso Auto hvidbalance.

Håndbold i Frederiksberg Hallen: 200/2.0 1/1250 3200 iso. Manuel hvidbalance.

ISO. Du kan
i teorien køre op til 102.400 iso. Gør det ikke. Jeg synes 12.800 iso er
acceptabelt til avis og netbrug. Op til 8000 iso synes jeg alt er godt, støjen
er ok og farvegengivelsen er fin. 3200 iso står fantastisk flot synes jeg. Jeg
ville ønske Canon havde sparet lidt på filstørelsen og gjort noget ved de høje
iso. Men alt i alt er det ok.

Politiets vandkanon præsenteres: 16-35/2.8 1/640 800 iso. Auto hvidbalance

Video. Hvad
skal vi med det pjat. Tja, hvis vi vil have job om et par år, så skal vi kunne
lave en hurtig video til nettet uden brok hvis I spørger mig. Med mk IV ´ren er
der lige som i 5D mkII mulighed for at lave video. Tiden forhindrede mig i at
sætte mig rigtig grundigt ind i funktionerne, men det afholdt mig ikke fra at
prøve da politiet præsenterede sin nye vandkanon. I modsætning til de kolleger
der skød med både still og videokamera, havde jeg det hele samlet i én enhed og
det gjorde det selvfølgelig hurtigt at skifte fra det ene til det andet. Med
øvelsen tror jeg det er en rigtig god ting. Lyden er ikke noget at skrive hjem
om, men der er stik til en ekstern mikrofon på siden af kameraet. Ellers må man
gøre som jeg gjorde i Ålsgårde, og lave interview og cleansound med min Edirol
lydoptager. Jamen, hov det
kan man jo også med 5D mkII. Ja, det kan man, men man kan ikke tage til fodbold
i Parken bagefter og komme hjem med de resultater jeg fik den torsdag. 


Klimaaktivister klipper håret af sig selv ved Bella Center. 16-35 1/160 500 iso. Auto hvidbalance.

Anden
oplevelse med stills/video var en demonstration ved Bella Center.
Klimaaktivister klippede håret af sig selv i protest mod forhandlingerne. Her
var det heller ikke noget problem at lave begge dele. Polfoto og AP fik stills,
nettet fik video redigeret helt enkelt i iMovie, alle var glade…. Lyden ville
helt klart blive bedre med en extern mikrofon, men den interne mikrofon kan i
en snæver vending klare det. Link til politiken.dk/tv her.

Videoen i bedre opløsning findes her (men det tager nok lidt tid at uploade den).


Batteriet
holder rigtig længe. En hel kamp i Farum, næsten 1.000 eksporneringen og godt
med displaytid fik batteriet ned på 80 %, så det går rigtig godt med stills.
Laver man meget video er det derimod en anden snak, det burger den mere strøm.


Så er der
de små detaljer som f.eks. muligheden for at finjustere sin hvidbalance.

Eller at
øjekorrektionsknappen ikke sidder så man uforvarende kommer til at dreje på
den.

Skyderi på Frederiksberg: 100-400/5.6 1/400 2500 iso.

Tilbage er
der kun at konkludere at med den nye Canon 1D mk IV er afløseren for mine
trofaste mk II ´er fundet. Og ikke nok med det, jeg har meget bedre muligheder
for at passé mit job på nettet, og meget enkelt kan lave både video og
stillbilleder.

Det kan jeg
lide:

Autofocus –
den virker!

10 billeder
pr. sekund uden du løber tør for bufferplads (med jpeg L)

Autowhite –
den virker forbløffende godt.

Knapper og
kontakter sidder godt og intet kan falde af.

Video – det
gør mk IV til markedets førende kamera for pressefotografen. Det eneste kamera
der kan lave bade HD video og bruges til nydhedsreportage og sport.

Høj iso: op
til 6400 iso er flot, 12.800 er acceptabelt til avisbrug.

Batterilevetiden
til stillbilleder.

Den
indbyggede mikrofon er ok i en snæver vending, ekstern kan anbefales.

Det kan jeg
ikke lide:

Filstørelsen
er lige stor nok til pressebrug.

Det ville
have været bedre hvis Canon havde lavet filerne mindre og forbedret høje iso så
f.eks. 12800 var mere anvendeligt.



Hurra for Canon 1D mk IV

Teknik Posted on fre, december 18, 2009 13:29:17

Fredagen bød på en lille demonstration på metrostationen ved Belle Center. Tyske aktivister klippede sig skaldede i protest mod forhandlingerne ved COP15.

Jeg har lånt Canon 1D mk IV igen og brugte den til denne opgave. Den er fantastisk. To forskellige medier med samme kamera.

Billedhjul her og video her.

God weekend.



« ForrigeNæste »