Blog Image

Foto: Jens Dresling

Pressefoto

Denne blog handler om en pressefotografs tanker om sit arbejde.

ISO 1200

Teknik Posted on lør, februar 25, 2012 19:32:49

Har du lyst til at se og lære om alt mulige forskellige fototeknikker, så klik ind på denne hjemmeside.

Ovenstående er bare et enkelt eksempel. Der er rigtig mange videoer. God fornøjelse.



Den nye Canon 1DX…

Teknik Posted on tirs, februar 07, 2012 15:47:04

…..kan næsten alt andet end at lave kaffe.

Så der var ikke noget at sige til Canons Jamil Olsen var rigtig glad på sin egen stille måde, da han viste mig et “Sample” kamera tirsdag eftermiddag.

Det ser rigtigt godt ud, også fordi Canon også præsenterede sin nye 24-70 mm – et længe savnet objektiv.

Ganske kort: Full frame kamera, 54 MB filer, video siger sig selv, ethernetstik i selve kameraet, at dømme efter det billede jeg kunne se bagpå ikke meget støj ved høje iso, der iøvrigt går op til 51200 med mulighed for at udvide til 204800. Forbedret autofocus, op til 14 billeder pr. sekund og rigtig mange andre ting.

Jeg får mulighed for at teste den inden for de nærmeste måneder og det glæder jeg mig rigtig meget til. Det virker som om der er tænkt rigtigt meget over tingene her.

Interessant var også indstillingerne til forskellige sportsgrene – her er det tennis! Som det ses er der også atletik, cykelløb, fodbold, skøjteløb og gymnastik.

Men kaffe kan den altså ikke lave – den tog vi fra automaten i kantinen ude hos Canon.

Læs mere om kameraet her og her.



Lyset….

Teknik Posted on man, januar 23, 2012 16:24:45

Indrømmet, jeg er vild med McNally, Joe McNally. Han er bare så dygtig til det der med flash. Se f.eks. her:

<!–
WriteFlash('’);
//–>Jeg er ikke så tit på portrætopgaver, men i dag var der en lille én. Med Joe i baghovedet drog jeg afsted til Frederiksberg. Flash, stativer og softbokse og her er resultatet:

Tekniske data: Canon 1DmkIV med 24 og 70-200 (dog ikke på én gang…), en Canon flash i en lille softboks og pocket wizard radioer til at udløse.

Fungerer det. Nja, det ved jeg ikke rigtigt, men jeg lærte noget og næste gang……



En god ide der ikke virkede..

Teknik Posted on lør, november 12, 2011 10:36:39

Alle tror jeg er den helt store teknikfreak – men nej, desværre ikke. Hvad jeg derimod altid er på jagt efter, er teknik der gør livet lettere for mig når jeg er på opgave. Så jeg kan koncentrere mig om netop opgaven og få de helt rigtige billeder.

De sidste par fodboldkampe – og mange andre opgaver – foregår nu i kunstlys eller hvad det nu er. Normalt er auto hvid på kameraet i sommerhalvåret udemærket. Men i den mørke vinter er det nogle gange noget rigtig skidt. Skyd bare RAW siger du? Jo, men det går jo ikke rigtigt hvis der skal sendes direkte fra kameraet, vel? Altså har jeg prøvet at sætte kameraet på en k-værdi. Kelvin grader. Vi gør det til håndbold, til statsministerens pressemøde (3500 k, hvis I skulle kommer forbi engang), så hvorfor ikke på Brøndby stadion?

Ned i kælderen og gemmerne. Nu må jeg jeg altså få ryddet op i det skab! Efter lang tids søgen, fandt jeg dette Minolta Color Meter II fra dengang en fotograf var en fotograf og skød både Tri-X og Ektachrome (film med andre ord). Politikens fotografer fik dengang hver et colormeter og rigtig mange meget dyre filte. 81B og 82C og hvad de nu hed.

Nu køre det tænkte jeg, satte et batteri i og tog afsted til Brøndby stadion for både at fotografere endnu et Brøndby nederlag og så måle farvetemperaturen!

Hm!

Nogle gange går det ikke som man regnede med og det er måske her mine tekniske evner ikke rækker til. 7200 k sagde måleren da mørket sænkede sig over banen og kunstlyset var det dominerende lys.

Det holdt ikke – overhovedet ikke! Hvorfor ved jeg ikke, men nu er det da afprøvet. Colormeteret er lagt på hylden og mine gråkort fundet frem igen. De virker hver gang, de er meget billigere og så løber de ikke tør for strøm!



Det blev en X

Teknik Posted on tirs, oktober 18, 2011 07:22:06

Canons nye 1D hedder altså ikke mk V men X. Læs alt om den her.



Tid til at lege…

Teknik Posted on fre, oktober 14, 2011 12:38:59

Efter nogle – synes jeg selv – velfortjente fridage, har det være tid til at lege lidt med teknikken. Kraftigt inspireret af Billed Bladets dygtige Hanne Juul, har jeg kastet mig ud i et forsøg med mine Pocket Wizard MiniTT1 og FlexTT5. Det er ikke noget særligt rent fotografisk, bare nogle frugttræer og blomster i min baghave, men lukketiden på kameraet er altså 1/4000 sek! Det giver nogle helt nye muligheder. Læs alt om Pocket Wizard her. Husk det er vigtigt bare at lege engang imellem…..



Ny Canon?

Teknik Posted on fre, oktober 07, 2011 17:02:57

Rygterne om en kommende Canon mk V siger det bliver et 18 mp, full frame kamera med 14 billeder i sekundet. Læs mere her. Altså kun rygter indtil nu, men en pålidelig kilde så betakameraer til VM i atletik i sidste måned – så måske……



Nyt legetøj?

Teknik Posted on tors, august 25, 2011 06:53:30

Lars Dareberg, bildchef på Sydsvenskan, tipser om denne her dims. Måske en ide til uro på “Staden”……



Dobbeltjob?

Teknik Posted on tors, juli 14, 2011 20:39:47

Doug Mills, fotograf på New York Times Washington kontor, dobbeltjobber. Han skyder nemlig både stills og video på samme opgave. Videoer som nedenstående:

Ret smart faktisk, men det ser lidt tungt ud med en mk IV´er og en 5D´er sat sammem på dette stativ:

Læs hele historien her.



På job med Ipad

Teknik Posted on søn, juni 05, 2011 16:45:17

Nu har jeg efterhånden haft en iPad i lidt over et halvt år.
Dejligt legetøj, gode spil, sjovt at læse avis med og aldeles glimrende at se
film på. Men hvad med Ipad´en som arbejdsredskab? Efter nogen tids søgen efter
de rigtige programmer, kun forsinket af manglende tid og lyst, er min iPad nu
sat op og fungerer som en ekstra mulighed når der skal hurtige billeder hjem
til redaktionen.

Min Ipad har wi-fi, men ikke 3G. Intet problem, for jeg har
en udmærket 3G trådløst netværk som jeg bruger til min Canon EFT-2 wi-fi sender
og min MacBrook Pro.

Nederst i min computertaske lå der to Eye-Fi SD kort,
indkøbet til brug sammen med min PDA. Systemet kom aldrig rigtig til at virke,
men kortene gemte jeg til senere brug. Det er så nu.

Hvis du vil sende billeder og nogle gange også redigere lidt
i dem skal du bruge to programmer (apps): ShutterSnitch og Photogene.

Prisen er ganske lav: Shuttersnitch koster 99 kr og
Photogene 18 kr. Et Eye-Fi kort ligger omkring 1.000 kr.

Opsætningen mellem 3G, Ipad, og Eye-Fi kortene er ganske
enkel. Du kan vælge at sende alle dine billeder ind i ShutterSnitch eller kun
dem du tagger (låser) bag på kameraet. Jeg gør det sidste. I øvrigt er alle
billeder i JPEG, jeg kører med RAW på mit CF kort. Billederne dukker op i den
mappe du har valgt i programmet. Derfra har du flere muligheder: Du kan
automatisk sende dine billeder videre til en FTP-server, med en lille IPTC
billedtekst, eller også kan du vælge at sende billedet videre til Photogene.

Photogene er et meget enkelt redigeringsprogram, men hurtigt
at bruge. Her kan du f.eks. croppe, give lidt skarphed og måske lette dele af
billedet. Og så er der også her indbygget FTP sende mulighed – også med lidt
IPTC informationer. Ganske fikst synes jeg.

Her skærmbillede af ShutterSnitch med billeder fra tirsdagens debat.

Til tirsdagens afslutningsdebat sendte jeg 55 billeder (i
JPEG M2 – næstmindste størrelse) fra mine to kameraer, alle kom igennem uden
jeg skulle gøre andet end at trykke bag på kameraet. Lidt nemmere end Canons
transmitter (som man i øvrigt også kan bruge sammen med ShutterSnitch), og så
har man mulighed for at vise journalisterne hvad det er man har sendt hjem.
Nogle billeder kunne selvsagt godt trænge til lidt beskæring og indimellem blev
de for tunge, men alt i alt en stor succes. Dagen efter dækkede jeg en blokade
foran CSCs hovedkvarter i Valby. Ipad´en lå i min rygsæk og jeg skød løs. Igen
intet problem. Alle billeder kom hjem.

Crop funktionen i Photogene.

Redigerings funktionerne i Photogene.

FTP mm. i Photogene.

Det stopper ikke her. Sender du et hurtigt billede fra dit
Eye-Fi kort, kan ShutterSnitch lave et back-up til din Mac. Så ligger alle
sendte billeder i en mappe hvor du nu vil have det og så kan du redigere i
photoshop hvis det er det du vil.

Vigtigst af alt, så virker det som om Ipad og programmer er
meget stabile, Ipaden har strøm til omkring 10 timers arbejde og det må være
mere end rigeligt til de fleste opgaver jeg kommer ud på.

Ipad´en er derfor blevet en rigtig rejsekammerat. Ikke alene
står den for underholdningen på hotelværelset om aftenen med musik, film og spil. Den
kan nu også fungere som back-up for min Mac. Jeg kan sende og redigere billeder
selv om min Mac er nede.

Rob Galbraith har selvfølgelig testet ShutterSnitch. Testen ser du her.



« ForrigeNæste »