Blog Image

Foto: Jens Dresling

Pressefoto

Denne blog handler om en pressefotografs tanker om sit arbejde.

Rygter, rygter….

Teknik Posted on tirs, juni 30, 2009 22:34:47

…. om den nye Canon mk VI.

Bare de tager sig sammen hos Canon.

Læs mere her og her.



Mere grej….

Teknik Posted on lør, juni 20, 2009 18:46:39

Jeg har nogle gang meget travlt på mine vagter på Politiken.dk. Nettet skal have billeder hurtigt, meget hurtigt. Så nogle gange bruger jeg mere tid på at sende end på at fotografere. Ærgeligt og meget stressende. Man står der og fumler med sin PDA og prøver at følge med i begivenheden.

Nu er der en løsning.

Man tager et Eye-Fi SD kort og sætter i sin Canon Mk II (nej Nikon drenge og piger, det duer ikke i jeres smarte D3´er, den har to CF kort slots, men intet til SD – ærgeligt!), og vha. den nyeste software fra Idruna – bedre kendt som Pocket Phojo – kan man uden de store besværligheder sende sine taggede billeder hjem til redaktionen via sin mobiltelefon.

Smart ikke?

Det lille SD kort har indbygget Wi-Fi og hvis man sætter sin PDA rigtigt op, sender kortet billederne til en mappe på PDA´en som derefter tekster, giver unsharp mask og sender på FTP, e-mail eller hvad man nu vil. Og man behøver kun at tagge billedet i kameraet, resten er automatisk. Nemt.

Men det var det nu ikke. Af en eller anden grund ville min PDA ikke installere Pocket Phojo og det gav anledning til mange timers arbejde, banden og svovlen og et sammenbrud på min hjemlige trådløse forbindelse mm. Men nu virker det altså.

Sådan ser skærmbilledet ud på PDA´en når den arbejder. Trykker man på “Transmit” får man dette billede op:

PDA´en modtager altså på Wi-Fi og sender på 3G. Man kan altså – næsten – glemme alle sendeproblemer og koncentrere sig 100 % om fotograferingen. Nu får vi se den næste uge hvordan det virker, men det ser godt ud – og mit trådløse netværk er oppe igen…….

Mere om Phojo og Eye-Fi på Rob Galbraiths hjemmeside her og her



Nyt grej…

Teknik Posted on fre, juni 19, 2009 09:44:56

Her er noget grej pressefotografer vil købe og bruge i mange år fremover. INGEN fotograf med respekt for sig selv kan undvære de nye Pocket Wizard Mini. De er ved at være på trapperne herhjemme, men jeg har de sidste 2 uger kunne bruge et par stykker. Jeg har nemlig amerikanske pocket wizards (der er forskel på europæiske og amerikanske frekvenser) og for at kunne bruge dem med de nye mini, skulle de indkøbes via B&H i New York.

Er de gode? Ja for f….. De er langt bedre end Canons egen infarøde dims, der aldrig virkede i sollys. De rækker langt bedre, men ikke så langt som LPA design, der fabrikere dimserne skriver. 250 meter er meget optimistisk, men hvor langt væk skal din flash egentlig stå? Vel ikke mere end max 50 meter og det rækker de små radioer.

Men det bliver bedre. Nu kan man bruge 1/4000 med flash der f.eks står på stativ. Godt hvis man gerne vil have helt mørk himmel til et portræt, eller fange en hurtig begævelse. Mulighederne er uendelige.

De er rigtig nemme at bruge: tænd og kør! TTL eller manuel – det er lige fedt – det virker!

Hvis du har almindelige pocket wizards, kan du indstille mini´erne til den rigtige frekvens med et lille program fra LPA design. Har du f.eks to Canon flash på hver sin Mini Flex TT5 (det er den på billedet overover) og så en anden flash på en multimax på f.eks. kanal 17 så virker det fint på alle lukketider på 1/250 og under på min Mk II´er.

Går jeg på 1/2000 sek så slå multimax´en fra og kun de to Canon flash er med. Smart! Størrelsen er til at have med at gøre, de kan godt være med i fototasken uden de store problemer.

Vil du læse mere om de nye pocket wizards, har min gode ven Rob Galbraith mere om dem, her, her og her.

Nikon ejere (de stakler) må vente lidt, de Pocket Wizard Mini og Flex der er på markedet lige nu er kun til Canon. Nikon udgaven kommer senere på året.

Herhjemme forhandles Pocker Wizard af det ganske udemærkede firma Goecker.



Dell Mini 9 – fieldtest

Teknik Posted on fre, maj 22, 2009 11:26:35

Hedder det ikke det – fieldtest? Nå, men læsere af denne blog vil vide jeg for et stykke tid siden erhvervede mig en Dell Mini 9, en mini computer. Jeg sender rigtig meget fra min PDA, og jeg ville gerne have en lidt større computer med Photoshop og Photo Mechanic på. Det ville højne kvaliteten af de billeder jeg sender til nettet fra nyhedsopgaverne. Det er ingen hemlighed det var min gode ven Rob Galbraith der tippede mig om Mini´en. En eller anden hviskede mig i øret, den også ville kunne køre Leopard styresystemet fra Mac hvis man strøg den lidt med hårene….

Jeg investerede i en 32 GB SSD harddisk og 2 GB ram (Dell mini 9 leveres med 16 GB SSD, 1 GB ram og Windows), og har fået OS X til at køre. Hånden på hjertet, jeg ved ikke om man må. Men jeg tror det. Jeg har 3 andre Mac, der er købt og betalt og leveret med software, så mon ikke det er ok. Ellers må Apple tage sig sammen og lave efterfølgeren til den dejlige 12 tommer de lavede for få år siden.

Nå, men jeg har altså denne her lille sag, der køre Photoshop CS3, Photo Mechanic 4.6, TDC 3G opkobling og det hele. Det er også muligt at kalibrere stærmen. Virker den. Ja, for fa…. det gør den. 

Den er lille, let og helt stille. Hvis der er et problem så er det størrelsen i forhold til mine store fingre, men det er ikke computerens skyld. F-tasterne sidder ikke det bedste sted, men det kan man vende sig til. Et andet problem er skærmstørrelsen, det er ikke alle vinduer i Photo Mechanic der kan minimeres så man kan trykke på “ok”, “save as” osv.nederst i højre hjørne. Det er muligt at komme udenom dette problem ved at lukke vinduet i øverste venstre side og derefter sige “ok” til at genne ændringerne.

Den er ikke så hurtig at arbejde med som min MacBook, men fordelen med Mini´en er altså også at den kan ligge i min bæltetaske.

Jeg har brugt den til et par fodboldkampe og her har den fungeret perfekt. Billederne har stået fint i Politikens NICA-billedsystem. 

Jeg har stadigvæk windows harddisken og her virker alle programmer også perfekt. 

Så mangler du en lille, let og billig computer er dette her måske løsningen. Lige nu fåes den for under 3.000 kr.

Og strømmen – tja, jeg vil tro der er til 3 timer uden de store problemer.  



Remotes…..

Teknik Posted on fre, april 03, 2009 18:10:42

…eller et kamera der fjernudløses har jeg brugt i mange år efterhånden.

Der er to måder at gøre det på: Med radio eller med ledning.

Uansat hvad så kræves der en ledning fra kameraet og til radioen/ledningen. Den kunne man købe fra LPA design der laver markedets bedste radioer: Pocket Wizard. Men den kommer hurtigt op på 1.200 kr. Dyrt tænkte jeg og lavede hurtigt mine egne for omkring 300 kr. Men nu har det lille amerikanske firma Flashzebra lavet nogle meget billige udgaver for kun 25 US $. Jeg har selvfølgelig købt et par stykker og de virker fint.

Men hvis man ikke vil bruge de 3.000 kr. pr Pocket Wizard så kan man bruge ledning.

“Hard wire” som amerikanerne siger. Jeg bruger det ind imellem, på den amerikanske måde med “add-a-taps” der er amerikanske strømstik.

De virke godt til kameraer eller til flash. Brug dem aldrig til strøm! Det er 100% hard wire virker, radioerne er lidt mere usikre.

Vil du se mere om remotes så kig på sportsshooter,  der har en historie i deres seneste

nyhedsbrev. Der er også lidt om remotes på min hjemmeside. Klik på teknik.



Kursus…..

Teknik Posted on fre, april 03, 2009 16:23:22

….i Final Cut Pro.

For dem der ikke ved det er det et videoredigeringsprogram. Det skal man kunne når man som jeg laver multimediaproduktioner. Så jeg har været på kursus i programmet. Et skræmbillede ser sådan ud:

Forvirret? Jeg er – ialtfald hvad angår hvilke formater videoerne skal ind og ud af programmet. Selve redigeringen er til at finde ud af, lyddelen er jo ikke den store overraskelse når man har lavet over 200 soundslides……

Ellers venter vi jo allesammen på Anders Fogh Rasmussens afgang, der kan komme når som helst, men helst ikke mandag aften. Der er en stor del af de københavnske pressefotografer nemlig til lysfest i Tivoli. En gammel tradition fra lige efter besættelsen. God mad og drikke og en aften med gode kolleger. Ikke værst. Men lad os nu se….

I øvrigt tankevækkende at Lars Løkke bliver den 3. statsminister i træk der hedder Rasmussen. 

Vi er klar på nettet med billedhjul på både Fogh og Løkke (Løkkehjul!) og med Roald Als bedste tegninger. Men altså ikke før han går af…… Jeg fik lavet et lille billedhjul torsdag aften da Fogh bliv officiel kandidat, se det her.



Lad der blive lys……

Teknik Posted on fre, marts 27, 2009 21:58:14

Joe hedder han, McNally til efternavn. Amerikansk fotograf der kan noget med en-to-tre små flash. Jeg så ham i København i efteråret, han er helt forrygende. Han har netop udgivet denne dagbog om lyslægning

Den er rigtig, rigtig god. Køb den hvis du gerne vil være bedre til lyslægning, eller hvis du savner noget inspiration. Amazon har den her.

Dette her var blogindlæg nr. 100 siden jeg startede. Det skulle have været lidt bedre, men en kold aften på Nørrebro er ikke det bedste for en lidt slidt fotograf….

Hvad jeg lavede på Nørrebro? Se det her.

God weekend.



Mere video.

Teknik Posted on ons, marts 11, 2009 09:31:46

På mit ynglings webside, sportsshooter.com, er der en meget interessant artikel om den nye Canon 5D mk II og navnlig video- og lyddelen af kameraet.

Læs den her.



Mini computer….

Teknik Posted on søn, februar 22, 2009 13:25:36

Det er søndag og endelig har jeg haft tid til at kigge nærmere på min seneste anskaffelse: Dell Mini 9. 

Jeg har købt den som et alternativ til min PDA. Jeg har haft god brug for den med alle de skyderier der finder sted i København for tiden. Men den har sine begrænsninger, f.eks. optagelser i dårligt lys – det er her jeg tænker den lille nye Dell kunne komme ind i billedet.   

Hvis man sammenligner de tre bærbare computere ser det sådan ud:

Og hvis man kigger på skærmbilledet mellem min MacBook og mini Dell ser det sådan ud:

Der er ikke meget plads på den harddisk, der ikke er en harddisk på den lille Mini 9 – kun 16 GB, så jeg har bestilt en 32 GB SSD. UPS kommer forbi med den en af dagene og så er det det sjove starter, nemlig at få Mac OSX ind på den lille maskine. Mere følger. Læs i mellemtiden om de forskellige computere på Rob Galbraiths hjemmeside her.



Skyd altid RAW – 2

Teknik Posted on lør, januar 03, 2009 09:15:13

Jeg skrev forleden om fordelene ved at skyde RAW. Her er endnu et eksempel. Statsminister Anders Fogh Rasmussen overhældes af maling af en aktivist på Christiansborg. Det sker foran udenrigspolitisknævns lokaler, hvor der er kunstlys. Jeg skyder altså på kunstlysindstillingen på min gode gamle DCS 620/Nikon/Kodak. Men da statsministeren går hastigt mod statsministeriet, kommer han ind på en gang hvor der er mørkt og så bliver jeg nødt til at bruge flash. Det går så stærkt, at jeg ikke når at skifte indstilling på kameraet og så kom billedet, en blanding af dagslys fra flash og kunstlys på kameraet til at se sådan ud:

Blog Image

Da Kodak kameraerne kun kunne optage i RAW, kunne jeg uden nogen problemer slå filen over i dagslys og så så billedet sådan ud:

Blog Image

Derfor skyder jeg RAW til alle opgaver, undtagen sport. Der er hastigheden afgørende og jeg kan på en god dag aflevere 8-10 billeder, med billedtekster med navne på spillerne, i pausen mellem to halvlege.

Mere om det senere.

Og billedet af Statsministeren overhælde med rød maling? Det bragte Politiken i sort/hvid!



« ForrigeNæste »