…blev vundet af FC København over AC Horsens. Lidt forudsigeligt måske, men sådan er det jo med det der fodbold. Billedhjulet er her. Det virkelig positive er den mærkelige fornemmelse jeg havde af min autofocus forleden er væk, dels tror jeg fordi de meget dygtige og flinke mennesker ude hos Visual Service tog sig godt af mit grej, dels fordi det viste sig min 70-200 mm lige skulle strammes lidt op. Jeg havde en låne 70-200 med i Parken og det gik meget bedre end i Farum i mandags.
Pokalfinalen….
Pressefoto Posted on tors, maj 17, 2012 21:44:31- Kommentarer(0) https://foto.dresling.com/?p=737
- Del
Flyvende fotoudstyr
Pressefoto Posted on ons, maj 16, 2012 19:44:00Fotografer har ikke altid gode arbejdsbetingelser. Søndag gik det løs i Viborg efter en håndboldkamp. Ungarnske “fans” overfaldt et fotograf der forsøgte at lægge sig imellem vagterne og tilskuerne. Billedhjul her.
Læs også dette indlæg fra en Reuters fotografs overvejelser i forbindelse med en mesterskabskamp i Istanbul. 10 tilskadekomne fotografer, 3 ødelagte kameraer, 10 objektiver ødelagt eller stjålet (incl en 400 mm) og en ødelagt computer!
Forhåbentligt går det ikke så galt ved morgendagens pokalfinale i Parken…….
- Kommentarer(0) https://foto.dresling.com/?p=738
- Del
Webfotograf kursus
Pressefoto Posted on ons, maj 16, 2012 10:08:24Sammen med min gode kollega Michael Bager fra Fynske Medier afholder jeg et kursus i Web fotografering på Fynske Medier 17-19. september. Læs mere her. Det er vigtigt at være åben overfor udfordringerne på nettet, for det er der fremtiden ligger. Jeg håber mange kolleger vil give det en chance, jeg ved Michael og jeg vil gøre alt for at dele ud af vores viden på netop det område.
Billedet ovenover er en mindre tagbrand i Industriens Hus på Rådhuspladsen i går – fotograferet med min iPhone. Mine kameraer lå jo ude i Glostrup på Visual Service…….
- Kommentarer(0) https://foto.dresling.com/?p=739
- Del
Eftersyn
Pressefoto Posted on man, maj 14, 2012 22:53:29
Tirsdag morgen ruller jeg ud til Glostrup og Visual Service. Mine to Canon 1D mk IV´ere skal lige til eftersyn inden sommerens ture til EM og OL. Jeg ved ikke rigtig, men der er et eller andet galt. Måske er det fotografen – nu lader jeg lige Jacob kigge kameraerne igennem. Bilen skal også lige omkring værkstedet inden turen til Polen. Men det er ikke det eneste der trænger til et eftersyn. Hvad med Socialdemokratiet? Henrik Sass Larsen er tilbage og nu gruppeformand! Hold kæft, hvor hvor var jeg træt af både politikere og TV-journalister der var på “live” efter en lang dag på Christiansborg i torsdags….. Kunne journalister og politikere ikke lige få et eftersyn….. Eller hvad med FC Nordsjællands angreb? Uafgjort mod bundproppen OB, når de nu havde chancen for at ligge på førstepladsen. Billedhjul her.
- Kommentarer(1) https://foto.dresling.com/?p=740
- Del
Mere Faas
Pressefoto Posted on søn, maj 13, 2012 20:27:52
- Kommentarer(0) https://foto.dresling.com/?p=741
- Del
Horst Faas er død
Pressefoto Posted on lør, maj 12, 2012 13:17:07Et af APs virkelige stjerner, Horst Faas, er død 79 år gammel. NYT har en historie og billeder her.
Jeg mødte ham faktisk engang i Damstadt til et EPU-møde. Dygtig og meget heldig var han. Flere billedhjul her og her.
- Kommentarer(2) https://foto.dresling.com/?p=742
- Del
Go early leave late…
Pressefoto Posted on tirs, maj 08, 2012 18:41:31…hedder det i et gammel ordsprog for pressefotografer. I dag kom jeg tidligt til pressemøde i Statsministeriet (men gik dog ikke sent). Det blev der et lille billedhjul ud af. Du ser det her. Det er så frygteligt svært at varierer billederne fra de pressemøder, men jeg forsøger. Ikke det store, men det er jo en vigtig historie, så eh….
Ellers har der været et par fodboldkampe i weekenden, det strammer jo til i superligaen. Billedhjul fra FCK-OB her. OB skulle have vundet synes jeg, men bolden er jo rund….
Jeg tror jeg mangler 3 superligakampe, en pokalfinale og så to landskampe før EM i Polen og Ukraine starter. Det bliver nok til en frygtelig masse træning, 3 kampe og så hjem….
Det bliver i det hele taget en sommer på rejsende fod, for derefter kommer der lidt sommerferie som husets overkommando (min kone) synes skal gå til Kroatien – i bil.
Lige derefter går turen til OL i London i lidt over 3 uger. Jeg er hjemme midt i august.
Ok, jeg er faktisk lidt stresset over alt det rejseri, men det skal nu nok blive sjovt.
- Kommentarer(0) https://foto.dresling.com/?p=743
- Del
Det var rigtig, rigtig…
Pressefoto Posted on lør, maj 05, 2012 20:16:57
….kedeligt på Lyngby Stadion.
- Kommentarer(0) https://foto.dresling.com/?p=744
- Del
Godt og skidt…
Pressefoto Posted on lør, maj 05, 2012 08:40:02De sidste 6 dage har budt på både gode ting og mindre gode ting:
Søndagens to fodboldkampe, en rimelig god i Lyngby og en kedelig i Parken. Flot lys i Lyngby, men pølserne var brændt på…..
Mandag havde jeg besøg af en praktikant fra en højskole i det mørke jylland – Kirstine Toft. Det var rigtigt hyggeligt og hun skal nok blive til noget. Dagens anden positive oplevelse var medaljeoverrækkelsen på Kastellet. Det var mennesker der havde det rigtigt skidt, men de stod der og det var ret bevægende. Billedhjul her.
Tirsdag var det 1. maj og jeg startede i Ballerup med Villy Søvndals første 1. maj-tale. Villy er totalt nede på jorden og det var hans tale desværre også….
Fælledparken var der ingen andre fotografer der ville ud til, så jeg satte kursen og løb ind i ugens værste oplevelse. Ikke fulde folk, parkeringsproblemer, eller udstyr der ikke fungerede. Næ, det var såmænd LO-Storkøbenhavn der ikke ville have still-fotografer ind bag scenen! Det var et “arbejdsområde” som de sagde. Nu har jeg dækket 1. maj siden 1984 og vi har altid fået adgang, men nej sagde fagbevægelsen! Så blev jeg sgu sur og ringede til LOs presseafdeling, sagde jeg ville klage og så kom vi ind. Men jeg er stadigvæk sur – lidt. Bag scenen fik jeg det vigtige billede af Helle Thorning-Schmidt og LO-formand Harald Børsting der jo skal til trepartsforhandlinger lige om lidt.
Skal vi endelig sige lidt positivt om 1. maj i Fælledparken, så er det statsministeren i cowboybukser der tog sig rigtigt nydeligt ud der på scenen…..
Billedhjul her og oprydning dagen efter her.
Bedste oplevelse denne uge var helt klart fodboldkampen mellem FC Nordsjælland og FCK i Farum Park i onsdags. Det var en forrygende flot aften, fuldt stadion og når man så sidder der i selskab med gode kolleger og tager billeder af en kamp hvor nummer 2 møder nummer 1, så bliver det ikke bedre….. Billedhjul her.
- Kommentarer(0) https://foto.dresling.com/?p=745
- Del
Portland – time lapse
Pressefoto Posted on fre, april 27, 2012 21:47:36
- Kommentarer(0) https://foto.dresling.com/?p=746
- Del