…hvor en mand var en mand og en film var en Tri-X.
For at huske det hænger ovenstående udklip på min opslagstavle. Mit første pressefoto.
Ikke det store tekniske hit, men rent journalistisk helt fint. Debutanten scorer det afgørende mål i sidste minut. Min gode ven Kim Agersten fremkaldte filmen dagen efter i sit lille mørkekammer under taget i “Op og ned langs kystens” trange lokaler i Foilstræde i Helsingør tilbage i 1976. Jeg fik 10 film – tri-x naturligvis – for billedet og stolt var jeg. Det er iøvrigt taget med en Zenit E og 50 mm og er vel 2 blænder undereksporneret.
Jeg synes vi mangler den slags billeder i aviserne nu om dage, billeder der er taget i det afgørende øjeblik og måske ikke er teknisk perfekte, men som har SJÆL.
God weekend – husk det er forår på mandag.
Hej Ole
Undskyld jeg ikke fik svaret omkring blu-ray skiverne – der var lidt travlt i denne uge.
Måske er det en mulighed, men det er dyrt, så jeg tror jeg ender med harkdisk (måske én stor og flere små) backup. Det er hurtigere i den daglige drift. Jeg har sjældent brug for backup, politikens NICA system er blevet mere driftsikkert.
Venlig hilsen
Jens
hvor har du dog ret – flere artikler forfladiges pga. af et stock-foto der intet har med den aktuelle begivenhed at gøre.
Forresten Jens, jeg spurgte til om du benytter blu-ray skiver og brænder dertil, under artiklen: Ildsjæle
jeg håber at du svarer på mit spørgsmål – for jeg er helt sikker på at der er flere der faktisk er ret interesseret i at vide hvilket foto ‘isenkram’ der bruges, og som kan inspirere andre af de mange foto entusiaster der lader sig motivere af andres kunnen og deres valg af ‘isenkram’