Nations League i Parken: Danmark – Portugal. Danmarks Mika Biereth og Portugals Vitinha.
Fodboldlandsholdet vandt over Portugal i Parken forleden. 1-0. God kamp og god stemning i Parken.
Nations League i Parken: Danmark – Portugal. Danmarks Rasmus Højlund og Portugals Goncalo Inácio.
Jeg kan godt lide at fotografere fodbold – for du er aldrig sikker på hvor der sker noget. Således også i torsdags. Sædvanligvis sidder jeg med to Canon R3 med en 70-200 mm og så en 400 mm med 1.4 konverter der giver en brændvidde på 560 mm. Nu spillede det danske hold rigtig godt og der var flere chancer i første halvleg – så da anden halvleg startede tog jeg konverteren af og sad så med en 400 mm.
Så scorer Rasmus Højlund – og løber til den “forkerte” side – altså den modsatte side af hvor jeg sad.
Nations League i Parken: Danmark – Portugal. Danmarks Rasmus Højlund har scoret til 1-0 og der jubles.
Og det er så her jeg tager en hurtig – og forkert – beslutning og bruger 12 sekunder på at sætte min konverter på for at lave jubelbilleder. Så jeg har ikke Højlund der laver “En Ronaldo”. Det har min meget gode kollega Liselotte Sabro der sad samme sted som mig – men hun er altså også meget dygtigere end jeg.
Nations League i Parken: Danmark – Portugal. Danmarks Rasmus Højlund har scoret til 1-0 og der jubles.
Men altså øv for en dårlig beslutning. En hel fodboldkamp tager 5.400 sekunder – men man skal kun bruge 12 sekunder – så har man ikke billedet……
Nations League i Parken: Danmark – Portugal. Portugals Cristiano Ronaldo og Danmarks Jannik Vestergaard.Nations League i Parken: Danmark – Portugal. Danmarks Landstræner Brian Riemer og Rasmus Højlund jubler efter kampen.
Man må jo aldrig gå ned på gear – og slet ikke med nye fototasker/rygsække. Normalt skriver jeg kun om nyt gear til nytår med de ti julegaver til pressefotografen der har alt – men denne her kan jeg ikke vente med. Den er for smart. Det handler om ThinkTanks nye DarkLight 20 l Taktical Camera Backback. I den har jeg plads til to Canon R3, 24-70, 70-200, 2xtelekonverter, Flash og ekstra batteriet og så min Mac.
Set hos Goecker til 1.795 kr.
Der er “Molle” system på forsiden og så plads til at sætte Think Tanks tasker på den ene side. Computeren ligger i en lomme bagerst – tæt på ryggen.
Sådan har jeg pakket mit grej – R3´eren med 24-70 mm ´eren kan tilgås fra toppen når rygsækken står på jorden.
Den fåes også i en 14 l udgave – der er der kun plads til en iPad.
Efter seks fridage var det tilbage på avisen og vinterferien. Troede der ville være ret stille, men så alligevel. Tag et kig på mine sidste to uger på arbejde:
Kryolit fotograferet på Naturhistorisk Museum.
Mandag ruller jeg forbi Naturhistorisk Museum for at tage et billede af noget kryolit, det står i en montre med glas foran, men det går.
Ugens billede til Rejser: Hvis man har lyst til at udforske København på en anden måde end de traditionelle seværdigheder – så gå en tur rundt i byen og kig på gavlmalerier. Et af mange eksempler er de 16 kunstgavle på Rentemestervej og Møntmestervej i Københavns Nordvest-kvarter.
Tager lige “Ugens billede” til Rejser på vej hjem. Får også opdateret code replacements for alle superligahold i løbet af dagen.
Tirsdag:
Politibetjente fra Københavns Politis færdselsafdeling og nærpolitiet fra NordVest laver razzia på Vanløse Torv med fokus på tjek af stelnumre på cykler.Politibetjente fra Københavns Politis færdselsafdeling og nærpolitiet fra NordVest laver razzia på Vanløse Torv med fokus på tjek af stelnumre på cykler.
Først en meget kold, men hyggelig reportage fra Vanløse Torv, hvor politiet undersøger stelnumre på cykler. Dejlig at lave rigtig reportage – det ender også på forsiden næste dag.
Sverige holder tirsdag kl. 12 et minuts stilhed for ofrene i sidste uges angreb i Orebro. Det svenske flasg på halv foran Rådhuset.
Derefter i al hast ind i et tog til Malmø hvor der skal holdes ét minuts stilhed for ofrene for skoleskyderiet i sidste uge. Det er der ikke mange der gør – så det bliver til en rundspørge og et enkelt flag på halv stang. det viste sig der stod mange mennesker på et andet torv end der hvor jeg stod – bedre held næste gang.
Onsdag:
Brandfoilk fra Hovedstadens Beredskab arbejder på Hvidovrevej i Rødovre, hvor en lastbil har påkørt beboelsesejendom og en varevogn.
Udrykning til Hvidovrevej i Rødovre hvor en lastbil er kørt ind i et hus. Sender et par hurtige ind til nettet.
Investeringsportalen Nordnets kontor på Havneholmen i Københavns Sydhavn.
Når også lige et billede af Nordnets hovedkvarter i Sydhavnen.
Torsdag:
Conference League i Parken. FCK – FC Heidenheim. FCKs Jordan Larsson har scoret til 1-0 og der jubles.
FCK spiller Conference League I Parken – meget sent, kampstart kl. 21 er lige det seneste. FCK taber og jeg er hjemme lige omkring midnat. Sjovt iøvrigt – nogle gange er der gode jubelbilleder – men ingen brug for dem efterfølgende….
Fredag:
Interview med bordtennistræner Peter Sartz
Svenskeren, der har været dansk landstræner, er vendt tilbage efter en dyb depression pga anklage om sexisme, her fotograferet i Söderslättshallen i Trelleborg.Interview med bordtennistræner Peter Sartz
Svenskeren, der har været dansk landstræner, er vendt tilbage efter en dyb depression pga anklage om sexisme, her fotograferet i Söderslättshallen i Trelleborg.
Starter med en meget smuk tur over Øresundsbroen – anden opgave i Sverige på en uge – og en tur til Trelleborg.
Superligafodbold på Brøndby stadion: Brøndby – Viborg. Brøndbys Mathias Kvistgaarden og Yuito Suzuki jubler efter scoring til 1-0.
Derefter til en meget, meget kold fodboldkamp i Brøndby – minus fem grader
Så holder jeg helt fri i weekenden – al fodbolden er i det jyske.
Mandag:
Startende fly fra Københavns lufthavn. Til arkiv. Swiss Airbus A220-100.Skibstrafik på Øresund, Øresundsbroen og landende fly i Kastrup.
Der sker ikke rigtigt noget så jeg ruller en tur til kastrup og fotografere fly til arkivet – med min 400 mm og 2xkonverteren – altså 800 mm. Ruller også forbi Amager Bakke for at fotografere byggeriet på Lynetteholmen. Det bliver også til et enkelt billede af Øresundsbroen i det flotte vejr.
Tirsdag:
Spørgetime med statsministeren i Folketingssalen på Christiansborg. SFs Karsten Filsø (SF) (stedfortræder), Statsminister Mette Frederiksen (S) og SFs formand Pia Olsen Dyhr (SF).
Spørgetime med statsministeren på Christiansborg – lyset driller lidt, men det går nogenlunde.
Onsdag:
Det bliver en lang og sjov dag:
Københavns Lufthavn var lukket i tre timer, efter en biltyv påkørte hegnet ind mod lufthavnen ved Flyvergrillen og undløb ind på lufthavnsområdet.Kontroltårnet i Københavns Lufthavn en tidlig vintermorgen.
Først udrykning til Kastrup hvor en bil er kørt igennem hegnet ind til lufthavnen. Der er ikke meget trafik gennem København kl 6 om morgenen skal jeg hilse og sige. Det bedste billede er dog det af kontroltårnet i morgenrøden… Det er taget med min nye 70-200 med 2xkonverter. Det er et rigtigt godt objektiv de har laver der.
Ankommster til Statsministeriet, hvor partilederen skal til en orientering om oprustningen af forsvaret. Fungerende forsvarschef General Michael Wiggers Hyldgaard.Ankommster til Statsministeriet, hvor partilederen skal til en orientering om oprustningen af forsvaret. Statsminister Mette Frederiksen (S) og Sophie Bremer, presse- og kommunikationschef, StatsministerietPartilederne taler med pressen efter en orientering om oprustningen af forsvaret i Statsministeriet. SFs formand Pia Olsen Dyhr (SF), Danmarksdemokraternes Inger Støjberg (DD), Det Konservative Folkepartis formand Mona Juul (K) og Liberal Alliances partileder Alex Vanopslagh (LA).
Der efter afsted til Statsministeriet hvor partilederne skal orienteres af bl.a. forsvarschefen. Der er to indgange til Statsministeriet: På anden sal – rød gang – og så fra Prins Jørgens Gård ved Højesteret. Jeg satser på det sidste og det var godt, for her kommer statsministeren, forsvarschef og andre vigtige personer. Efter ankomsten ruller jeg – på cykel – rund om Christiansborg og op på den røde gang for at tage partilederne når de kommer ud.
Pressemøde i Statsministeriet om styrkelse af forsvarets kampkraft. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), Statsminister Mette Frederiksen (S) og Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).Pressemøde i Statsministeriet om styrkelse af forsvarets kampkraft. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), Statsminister Mette Frederiksen (S) og Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).
Dage slutter med et pressemøde i Statsministeriet – jeg er hjemme ved syvtiden – dejligt der er noget at lave….
Torsdag:
Møde i Udenrigspolitisk Nævn på Christiansborg. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).
Når kun et møde i Udenpolitisk Nævn inden møde i Politikens Hus med mine kolleger.
Fredag:
Superligafodbold på Lyngby stadion: Lyngby – Randers FC. Tæt, tæt tåge på Lyngby stadion.
Holder fri inden fodbold i Lyngby. Meget tåget og så 0-0….
Søndag:
Først fodbold i Farum….
Superligafodbold påFarum Park: FC Nordsjælland – Sønderjyske. FC Nordsjællands Lucas Høgsberg, Levy Nene og Mario Dorgeles jubler efter udligning til 1-1.
….og derefter i Parken
Superligafodbold i Parken: FCK – FC Midtjylland. FCKs Magnus Mattsson jubler efter sin scoring til 1-0 på straffespark.
Og det var så de to uger – 736 billeder afleveret – nu holder jeg lidt fri og får varmen….
Jeg er hjemme igen efter en uge i Oslo og finalerunden i VM i herrehåndbold.
VM i håndbold, finalerunden i Unity Arena i Oslo: Semifinale: Danmark – Portugal. Danmarks Simon Pytlick, Emil Nielsen og Magnus Landin jubler efter kampen.VM i håndbold, finalerunden i Unity Arena i Oslo: Finale: Kroatien – Danmark. Danmarks Rasmus Lauge er nede.VM i håndbold, finalerunden i Unity Arena i Oslo: Semifinale: Danmark – Portugal.
Danmarks Landstræner Nikolaj Jacobsen.VM i håndbold, finalerunden i Unity Arena i Oslo: Finale: Kroatien – Danmark. Danmarks Mathias Gidsel.VM i håndbold, finalerunden i Unity Arena i Oslo: Finale: Kroatien – Danmark. Danmarks Magnus Saugstrup løfter VM-trofæet.
Danmark vandt ikke overraskende guld for fjerde gang – meget fortjent – men desværre også ret kedeligt – de er alt for gode de håndboldherrer. Det er meget underligt, men VM er nemmere end EM! Nå, men oppe i Norge, der hvor de har så mange penge, der er der altså ikke noget lys i deres håndboldhaller.
Lyset i Boxen i Herning var mere end en blænde bedre end i Arenaen i Oslo. 6400 iso, 1/1250 bl. 2.8. Uha, uha.
Nå, men jeg var da gudskelov i godt selskab med Scanpixs Bo Amstrup, Ekstra Bladets Rene Schütze, Reuters Susanna Vera og andre gode kolleger.
Ugens billede til Rejser: Vigelandsparken er en skulpturpark i Frognerparken i Oslo, med over 200 skulpturer lavet av Gustav Vigeland (1869–1943). Vigeland har selv tegnet parken, der indeholder det meste af hans kunst.Oslo – til arkiv. Alle mand af huse i solen – her mellem Operahuset og Munch museet.Oslo – til arkiv. She Lies, som ligger i havnebassinet lige ud for den nye Opera, er et 12mtr. højt stykke glaskunst som ligner et isbjerg.
Der var også tid til at kigge lidt op Oslo – og lave lidt arkivfoto.
Lige om lidt venter superligasæsonen og der er lyset i alt fald bedre…..
Vi er i januar og dermed også midt i en håndboldturnering – VM i herrehåndbold. Danmark stryger afsted i turneringen og er klar til kvartfinale i Oslo på onsdag.
VM i håndbold, mellemrunde i Boxen i Herning: Danmark – Tyskland. Tysklands Julian Köster kan ikke stoppe Danmarks Mathias Gidsel.VM i håndbold, mellemrunde i Boxen i Herning: Danmark – Tyskland. Tysklands Lukas Stutzke og Danmarks Mathias Gidsel.VM i håndbold, mellemrunde i Boxen i Herning: Danmark – Tyskland. Danmarks Mathias Gidsel.VM i håndbold, mellemrunde i Boxen i Herning: Danmark – Schweiz. Danmarks Rasmus Lauge med Schweizs Lucas Meister.VM i håndbold, mellemrunde i Boxen i Herning: Danmark – Schweiz. Danmarks Emil Nielsen redder – igen.VM i håndbold, mellemrunde i Boxen i Herning: Danmark – Schweiz. Danmarks Simon Pytlick med Schweizs Lucas Meister og Samuel Röthlisberger.
Jeg har de sidste seks dage opholdt mig i Herning og har dækket mellemrunden der overhovedet ikke har givet de danske spille problemer. Det har faktisk været lidt kedeligt synes jeg. Nu jeg alligevel har været i det jyske så har der også været andre opgaver, et par cases og så featurebilleder til Rejsetillægget. Det har givet lidt kilometer på de jyske landeveje – faktisk meget hyggeligt i stedet for at sidde og glo på hotelværelset…
Det er ikke det nemmeste det der lys i Boxen – og slet ikke med det mørkeblå og lysegule gulv. Men det går, ikke mindst takke være mine Canon R3´ere.
Glæder mig til næste år – der er der nemlig EM i herrehåndbold – i Boxen i Herning – og der er gulvet lyseblåt…..
Så gik 2024 – og hvordan har det så været rent arbejdsmæssigt? Tja, på trods af jeg ikke har været på arbejde siden slutningen af november så er det blevet til 13.403 afleverede billeder til Politiken. Altså de redigerede. Det har været et lidt atypisk år med i alt 60 hotelovernatninger og det kun i Tyskland og Frankrig. Først et EM i håndbold i München, Hamborg og Köln, så EM i fodbold i Freudenstadt, Stuttgart, Frankfurt, München og Dortmund og så endelig OL i Paris.
Ialt er det blevet til 55 fodboldkampe og 31 håndboldkampe – fodboldkampene er selvfølgelig inc. den hjemlige superliga.
2025 ser mindre travlt ud rent rejsemæssigt, i januar venter en lille tur til Herning og Oslo til VM i herrehåndbold og så er der ikke planlagt yderligere.
2024 var året hvor jeg endelig blev spejlløs og fik opgraderet mit Canon udstyr. Mine to R3´ere har været et fantastisk bekendtskab, de har virkeligt gjort det godt under sommerens sportsture.
2024 var også året hvor jeg kunne fejre mit 40 år jubilæum på Politiken, meget mærkeligt, men når man ser hvor få fastansatte fotograf der er tilbage er det jo helt ok.
Du får lige lidt billeder fra 2024 – godt nytår!
EM i herrehåndbold: Finale Frankrig – Danmark i Lanxess Arena I Köln. Danmarks Mikkel Hansen efter kampen.Superliga i Parken: FCK – Brøndby. Brøndbys frans med romerlys – kampen blev afbrudt i 17 minutter efter dette her…EM i fodbold i Tyskland: 1/8-finale på BVB Stadion Dortmund: Tyskland – Danmark. Danmarks Christian Eriksen efter kampen.Superligafodbold på Brøndby stadion: Brøndby – AGF. Brøndbys Mathias Kvistgaarden efter kampen.OL i Paris 2024: BMX race: Malene Kejlstrup Sørensen (i rødt og med nummer 175) i aktion i semifinalen.OL i Paris 2024: Dressurridning, hold: Danmarks Nanna Skovborg Merrald på Zepter.OL i Paris 2024: Håndbold, finale: Tyskland – Danmark. Stor krammer til Mikkel Hansen fra Kong Frederik.OL i Paris 2024: Triatlon: Danske Alberte Kjær Pedersen i aktion.OL i Paris 2024: Bordtennis: Danmarks Anders Lind mod Portugals Marcos Freitas.OL i Paris 2024: Gymnastik. Den amerikanske gymnast Simone Biles.OL i Paris 2024: Åbningsceremoni. Selveste Lady Gaga optræder for atleterne ved Port De Sully i starten af ruten.OL i Paris 2024: Badminton Finale: Danmarks Viktor Axelsen mod Thailands Kunlavut Vitidsarn, ThailandGruppemøde hos Moderaterne på Christiansborg. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).Cyklister i Vester Voldgade i forårssolen.EP-valgaften på Christiensborg. Stor jubel hos SF.Konservative Folkepartis formand Søren Pape Poulsen (C) bisættes fra Viborg Domkirke. SFs formand Pia Olsen Dyhr (F) og Danmarksdemokraternes Inger Støjberg (Æ).Supermåne over Brønshøj – og et fly.
Traditionen tro er her 10 julegaver til pressefotografen der har alt – 2024.
En af de dygtigste og sødeste norske pressefotografer var Harald Henden. Indtil sin alt for tidlige død i år, dækkede han konflikter over det meste af verden for den norske avis Verdens Gang. Hans udgav en bog med sine bedste billeder kort før sin død, godt hjulpet af gode kolleger. Den er absolut et kig værd. Bestil den her.
550 norske kr. og så forsendelse.
Canon er kommer med endnu en 70-200/2.8 til deres RF bajonet. I modsætning til den “normale” model er denne her forberedt til video og der kan bl. a. monteres en motor så siden og blænden kan betjenes trinløst. Den er markant hurtigere i autofokus end forgængeren. Og så fås den i både hvid og sort – virkeligt COOL. Set til 29.495,- incl moms hos Goecker
3. Kamerarem. Selv om de nye spejlløse kameraer er lettere end forgængerne, er der stadigvæk en del at slæbe på. Denne Black Rapid rem bruges af en af landets førende ugebladsfotografer, der anbefaler den meget.
4. Powerbank. Det der med ekstra strøm er vigtigt – denne Anker powerbank kan oplade din computer, dit 5G modem, din iPhone, din iPad og såmænd også dit kamera (i alt fald min Canon R3). Den fylder ikke meget og så er du sikker på altid at få billedet…..
Lige nu kan du få den hos AV-Cables til 785 kr. incl moms.
5. Presspass. En af de mange, mange tasker fra laves af det amerikanske firma ThinkTank er den nye Presspass-serie. Lige til at have et par objektiver, en flash, wi-fi router og lidt batteriet i. Du kan have den over skulderen eller om livet. Set hos Goecker til 1.000 kr. inc moms.
Batterilader. Indrømmet, der er en gratis oplader med i papkassen når du køber et nyt kamera. Der er således ikke nogen brug en ekstra, men så alligevel. Bronine opladeren laves i Sydkorea og er ikke alene 2-3 gange hurtigere til at oplade kamerabatterier – den kan også oplade flere forskellige typer fra forskellige kameramærker samtidig! Man køber en lade enhed med to eller fire tilslutningsstik og så holdere til de batterier man ønsker at oplade. Holderne kan så iøvrigt stables og er magnetiske. Den lader fire Canon LP-E19 batterier på under to timer! Det er lidt svært at få den i Europa, men tag alligevel et kig på deres hjemmeside.
7. Mini wi-fi. Engang for ikke længe siden lavede Apple en airport – et lokalt wi-fi netværk der bare krævede et ethernet kabel og lidt strøm. Det gør de ikke mere, men til gengæld kan man for næsten ingen penge købe denne meget mindre wi-fi router. Op til fem enheder kan kobles til den, f.eks. to kameraer og en computer. Nem opsætning, den skal bare have lidt strøm fra en powerbank og så fylder den intet i fototasken. Set til 194,- kr incl. moms.
8. Kabel deler. Hvis man ikke på bruge sit eget medbragte netværk – det er ofte tilfældet til store sportsbegivenheder – men stadigvæk gerne vil kunne sende fra to kameraer og kun har et ehernet kabel, så er denne splitter lige sagen. Den skal så også lige have lidt strøm fra din powerbank, men ellers kræver den ingen opsætning. Set hos 24shop.dk til 159 kr. incl. moms.
9. Varmesåler. Det er koldt derude – nogen gange! I mange år har sportsfotograferne bruge nogle smarte éngangs varmesåler, men eller er der også mere permanente muligheder, som disse genopladelige varmesåler fra Nordic Heat. Set til 495,- kr. inc. moms.
10. Tilta Fan. Det er varmt derude – nogle gange. Når man filmer video med sine spejlløse kameraer bliver kamera og hukommelseskort varme – nogle gange meget varme. Nu er der håb, man kan nemlig montere en blæser bag på sit kamera. Fås til flere forskellige kameramærker. Set til 754,- kr. incl moms. hos Proshop.
Tilbage er der kun at ønske rigtig god jul og godt nytår.
Jeg dækkede VM i banecykling i sidste uge – i Ballerup Super Arena. Normalt dækker jeg kun banecykling til OL, men her var der altså et VM 20 minutters kørsel fra København. Meget var fint, men desværre var der også enkelte ting der ikke fungerede i Arenaen. Til et OL er der dedikerede pladser til fotograferne mellem tilskuerpladserne, men ikke i Ballerup. Det internationale cykelforbund var ikke til den store hjælp da vi klagede vores nød, men det gik da nogenlunde. Mange danske medaljer og så er der forhåbentlig noget tid til jeg igen skal slås med dårlige fotopositioner igen…..
Du får lige lidt billeder:
VM i Banecykling i Ballerup Super Arena. Danmarks Julie Norman Leth under dagens opvarmning.VM i Banecykling i Ballerup Super Arena. Det danske hold i 4 kilometer holdforfølgesesløb med Carl-Frederik Bévort, Niklas Larsen, Frederik Rodenberg Madsen og Rasmus Pedersen i aktion.VM i Banecykling i Ballerup Super Arena.VM i Banecykling i Ballerup Super Arena. Julie Leth i kvindernes pointløb.VM i Banecykling i Ballerup Super Arena. Indledende løb i mændenes Keirin.VM i Banecykling i Ballerup Super Arena. Julie Leth vinder guld i kvindernes pointløb.VM i Banecykling i Ballerup Super Arena. Tobias Aagaard Hansen vinder guld i mændenes udskillelsesløb.VM i Banecykling i Ballerup Super Arena. Michael Mørkøv og Niklas Larsen i parløb.VM i Banecykling i Ballerup Super Arena. Michael Mørkøv og Niklas Larsen i parløb.
Jeg var til fodbold i mandags. I Farum hvor FC Nordsjælland mødte Randers FC. Altid hyggeligt at komme på det stadion, men lige i mandags var det bedre end det plejer at være. Ikke bare fordi der var en flot fuldmåde over stadion i anden halvleg.
I mandags var det nemlig 40 år siden jeg blev fastansat i Politikens Hus – virkelig mærkelig fornemmelse.
Mine meget gode kollegaer Liselotte Sabro og Lars Rønbøg havde blomster med til den gamle fotograf, der glædeligt overrasket fik dem overrakt på banen inden kampen. DRs Andreas Kraul smed mikrofonen og tog billeder. Nej, hvor har jeg nogle gode, dygtige og søde kolleger.
Endelig tilbage i mere normal vagtplan på Politiken efter en lang sportssommer. Lidt over 40 hotelovernatninger på seks forskellige hoteller i Frankrig og Tyskland. Mange kilometer i bil, tog og til fods og her er så den første uge tilbage i almindelig vagt, der jo som bekendt hedder søndag til fredag:
Superligafodbold i Parken: FCK – Brøndby. FCKs Kevin Diks jubler efter sin scoring til 2-0.,Superligafodbold i Parken: FCK – Brøndby. FCKs Cheftræner Jacob Neestrup jubler.
Søndag er der derby i Parken og FCK vinder 3-1 over Brøndby. Masser af fyrværkeri og deraf følgende dis i Parken. Sidder virkelig modsat af de gode billeder hele kampen, sådan er det nogle gange.
Udenrigsminister og formand for moderaterne Lars Løkke Rasmussen (M) taler med pressen efter ni timer hasteindkaldt møde på Christiansborg om krænkelsessager.Udenrigsminister og formand for moderaterne Lars Løkke Rasmussen (M) taler med pressen efter ni timer hasteindkaldt møde på Christiansborg om krænkelsessager.
Mandag: Jeg lige tager forbi krisemøde hos Moderaterne i Proviantgården på Christiansborg, kan umuligt tage mere end et par timer, men det udvikler sig til ni timers venten! Det er en vigtig historie, så der er ikke andet at gøre end at vente og vente og vente… Lang dag.
Gruppemøde hos Moderaterne på Christiansborg. Minister for digitalisering Caroline Stage Olsen (M).
Tirsdag: Gruppemøde hos Moderaterne. Er eneste fotograf da Digitaliseringsministeren undskylder forløbet hos de ansatte i Moderaterne på vej ind til gruppemødet.
Enhedslisten holder pressemøde i bibliotekshaven efter deres sommergruppemøde. Enhedslistens Trine Pertou Mach (Ø), Enhedslistens politiske ordfører Pelle Dragsted (Ø) og Enhedslistens Rosa Lund (Ø).
Tager lige forbi Enhedslistens pressemøde efter deres sommergruppemøde og så tilbage til Moderaternes gruppeværelse.
Gruppemøde hos Moderaterne på Christiansborg. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).
“Dit pressekort er udløbet” fortæller en ny folketingsbetjent mig da jeg skal ind på Borgen igen – og han har ret. Jeg kommer dog ind – de andre betjente kender mig jo – og skynder mig at bestille et nyt pressekort. Godt nok utroligt jeg betaler 750 kr. om måneden til Dansk Journalistforbund om måneden – og så kan de ikke sende et nyt pressekort når det gamle er udløbet….
Københavns kommune har indført 40 km/t som hastighedsbegrænsning, f.eks. her på Godthåbsvej.Den svenske klimaaktivist Greta Thunberg var blandt de anholdte under en demonstration i Krystalgade i det indre København onsdag morgen.
Onsdag: Starter med de nye hastighedsbegrænsninger i København på vej ind og derefter kommer der en melding om et eller andet stort politiopbud ved Synagogen i Krystalgade. Hurtig udrykning – det viser sig at være studerende der har besat noget af Københavns Universitet – pludselig kommer den svenske klimaaktivist Greta Tunberg ud af bygningen – hun er anholdt og køres væk af politiet. Sender hurtigt ind til nettet.
Elektriker Christian Bruun på 57 år arbejder med at sætte ladestandere op – i øjeblikket hos Scania i Ishøj. Manglen på elektrikere bliver større og større år for år.Ugens billede til Rejser: Hovedstadens Letbane kommer til at gå fra Lundtofte Station i nord til Ishøj Station i syd. Banen åbner i 2025, men allerede nu er der testkørsler, som her ved Glostrup.Reportage fra Red Barnets Slet det-rådgivning, der modtager 2.000 opkald om året fra børn, unge og forældre om digitale krænkelser, mobning og voldsomt onlineindhold. En ny rapport fra Red Barnet viser, at 7 af 10 børn og unge mellem 9 og 17 år har oplevet én eller flere digitale krænkelser eller grænseoverskridende indhold inden for det seneste år. Det er næsten en fordobling i omfang siden 2021. Generalsekretær Johanne Schmidt-Nielsen.
Derefter en case i Ishøj og så får jeg lige tid til ugens billede til Rejsesektionen – den nye letbane holder prøvekørsler ved Glostrup, inden jeg slutter hos Red Barnet og et portræt af Johanne Schmidt-Nielsen.
PS Direkte: Tidligere overvismand Michael Svarer fotograferet på Sct. Annæ Plads i København.Nationsleague i Parken: Danmark – Schweiz. Schweizs Manuel Akanji og Danmarks Kasper Dolberg.Nationsleague i Parken: Danmark – Schweiz. Danmarks Landstræner Lars Knudsen og Assistenstræner Daniel Agger.Nationsleague i Parken: Danmark – Schweiz. Danmarks Patrick Dorgu har scoret til 1-0 og jubler med Andreas Skov Olsen.Nationsleague i Parken: Danmark – Schweiz. Danmarks Patrick Dorgu har scoret til 1-0 og jubler med Jonas Wind, Andreas Skov Olsen, Morten Hjulmand og Alexander Bah.
Torsdag: Et portræt i et sommervarmt København af en tidligere vismand og så afsted til Parken og landskamp Danmark – Schweiz. Det ender 2-0 til Danmark – ok billeder, men det bliver noget natteroderi når kampen slutter omkring 22.45…..
Iben Gammeltoft Alstad er lige blevet fem og har lært at cykle. Her træner hun med sin mor Pernille i Enghave Parken.
Fredag: Tidligt ind på avisen og lidt redigering og derefter en lille reportage med fem-årige Iben der netop har lært at cykle. Meget hyggelig opgave – holder tidligt fri allerede kl. 13.
Jeg er pressefotograf på dagbladet Politiken i København. Har været fotograf siden 1979, de sidste 40 år i Politikens Hus. Fotograferer gerne nyheder, sport og politik, men dækker alle mulige opgaver for avisen. Se også min hjemmeside på: www.dresling.com Jeg kan kontaktes på mail: jens@dresling.com