Blog Image

Foto: Jens Dresling

Pressefoto

Denne blog handler om en pressefotografs tanker om sit arbejde.

Video – stills: 20-0

Pressefoto Posted on søn, maj 04, 2014 17:03:12

Måske er det et kig ind i fremtiden. Tallene for hvor mange der klikker på video og hvor mange der klikker på billedhjul.
Over 40.000 klikkede på videoen fra Fælledparken, mens kun 1.500 klikkede på billedhjulet.
Hm!
Nu venter nyklassikeren FCK – Brøndby og derefter en uge der ser rigtig “tæt” ud. Masser af Eurovision Song Contest og så lidt bold.
Mere følger….



1. maj

Pressefoto Posted on tors, maj 01, 2014 18:37:15

Statsministeren fik den velkomst der var ventet i Fælledparken. Nu har jeg ikke alene ondt i ryggen (for mange fodboldkampe) men kan heller ikke høre noget! 200 aktivister piftede i deres fløjter som besatte. Ok billeder på trods af lyset og videoen blev ok tror jeg.
Godt man ikke er statsminister!
Billedhjulet er her og videoen er her.



Det er forår…

Pressefoto Posted on tors, april 24, 2014 08:47:35

…så her er en video om hvordan man fotografere sport – om vinteren!
//player.vimeo.com/video/92339885



Som i gamle dage….

Pressefoto Posted on fre, april 18, 2014 11:22:37

Skærtorsdag havde jeg det lidt som for 30 år siden! Dengang var jeg på Helsingør Dagblad og der gik de fleste fodboldkampe i gang på samme tid! Serie 1 og 3 tror jeg det var. Altså startede jeg i Hornbæk med 20 minutters fotografering (Nikon FM med 180 mm og så Tri-X husker jeg) og kørte derefter hastigt til Tikøb og 20 minutter til kampen der, for derefter at ende i Espergærde og de sidste 20 minutter af den kamp.
Igår var det næsten samme fornemmelse: 20 minutter til Brønshøj-Vejle (nu med Canon 1DX med 400 mm og et Lexar CF kort!), der startede kl. 13 og derefter ud i bilen og til Herfølge og HB Køge – AC Horsens der startede kl. 14.30. Meget vejarbejde på Køge Bugt motorvejen, men det gik. Derefter tilbage til Gladsaxe stadion og AB-Silkeborg, den kamp startede kl. 15.00. Alt gik som det skulle, selv om jeg kørte mere i bil end jeg fotograferede. Polfoto fik 48 billeder fra deres 3 1. divisionkampe til Vejle Amts Folkeblad, Horsens Folkeblad og Midtjyllands Avis og så var alle vist glade…..

Lidt vildt, men meget sjovt og lidt som i gamle dage…..

På Politiken.dk er det også som i gamle dage. Vi markerer 150 årets for slaget ved Dybbøl med “live” dækning af begivenheden, så forsiden ser sådan ud lige nu…..
God påske.



Error 01

Pressefoto Posted on lør, april 12, 2014 09:27:39

Jeg havde fortsat problemer med forbindelsen mellem kamera og objektiv til fodboldkampen på Brøndby stadion i søndags. Ret mange “Error 01” under kampen.
Spændende.
Derfor afsted til Visual Service i Vallensbæk. Der blev både min 400 mm, min 1.4 konverter og et af mine kamerahuse “indlagt” og der er de endnu.
Men servicen er høj hos Canon/Visual Service, så jeg har lånt tilsvarende udstyr indtil fejlen er fundet.
Derfor kunne jeg arbejde som sædvanligt til pokalsemifinalen i Farum i torsdags. Tak for det!
God weekend!



God kamp på heden

Pressefoto Posted on søn, april 06, 2014 08:17:13

Scanpix Claus Fisker fra Fredericia, synes vist han var lidt i undertal, da alle “københavner-fotograferne” kom til Herning for at dække Midtjylland-AaB i går. Nu er Frontzonesports Lars Rønbøg fra Skælskør og Torben Hansen fra Nordjyske fra Aalborg, men eller var der en del københavnere på heden i går.
Rigtig god kamp, god stemning, drama (også for mig, for jeg fik en “Error 01” på min 400 mm!) og blodet flød som det vist hedder. Billedhjulet ser du her.

God dag på heden, men jeg kunne godt være foruden al den tåge på vej hjem…..



En forfærdelig uge

Pressefoto Posted on fre, april 04, 2014 13:03:43

Det har været en helt forfærdelig uge.
Lørdag døde min kollega Per Folkver pludseligt. 61 år gammel. Han havde været min fotochef og siden min kollega her på Politiken siden 2001. Læs Bo Maltesens fine nekrolog her.

Nu er APs Anja Nideringhaus død, skudt i Afganistan. Hende har jeg kendt siden starten af 90´erne. Mødt – og krammet – hende både her i København og til alverdens sportarrangementer rundt omkring i verden. Læs mere her. Se nogle af hendes fine billeder her.

Der behøver ikke at ske mere i denne uge.



Løverne….

Pressefoto Posted on tors, marts 27, 2014 19:09:39

går verden rundt! Her New York Times. Meget underligt….



Zoo

Pressefoto Posted on ons, marts 26, 2014 18:25:11

Det er åbenbart noget med dyr i denne uge. Mandag den døde hval og i dag onsdag historien om de døde løver i Københavns Zoo. Igen med reporter Elisabeth Astrup – historien læser du her. Det er åbenbart en historie der går verdens rundt, for jeg fik et billede ud på AP kort tid efter jeg afleverede billederne til Polfoto.
Nu er der flere løver, denne gang på græs i Parken. FCK forstås og pokalseminifinale mod FC Nordsjælland.
Flere dyr i morgen.
Mere følger.



Død hval lugter lide…

Pressefoto Posted on tirs, marts 25, 2014 18:08:16

De to døde hvaler fra Henne strand har den sidste måned ligget “i blød” i fire containere i Veksø i det nordsjællandske. Jeg har allerede lavet én historie fra stedet, men reporter Elisabeth Astrup og jeg besluttede vi måtte kigger til dem igen. Sammen med chefkonservator Abdi Hedayat, der er verdens mest gladeste mand når der er hvaler i nærheden. Det gik fint, der er gode billeder her og video her.

Men – det lugtede rigtig fælt og det gjorde Elisabeth og jeg også da vi kom tilbage på redaktionen. Vi var ikke populære, men historien blev skrevet. Læs den her.



« ForrigeNæste »