Blog Image

Foto: Jens Dresling

Pressefoto

Denne blog handler om en pressefotografs tanker om sit arbejde.

Boost-kursus

Pressefoto Posted on fre, januar 29, 2016 20:40:19

Hvis du er medlem af Pressefotografforbundet og gerne vil vide hvordan jeg arbejder når jeg laver sport – herunder hvordan jeg sender billederne hjem meget hurtigt – så er muligheden der nu. Tjek PF´s hjemmeside for tilmelding og så ses vi måske? Det kunne være så hyggeligt.



Polen dag 15

Pressefoto Posted on fre, januar 29, 2016 20:00:10

Lidt forsinket den sidste rapport fra EM i håndbold i Polen – skrevet hjemme i lænestolen i Brønshøj. Skulle have gjort det i går, men var for træt – lang turnering…
I skrivende stund spiller Danmark mod Frankrig i Wroclaw – en fuldstændig ligegyldig kamp, som jeg gudskelov ikke dækker.
Hvordan har det så været i Polen? Tak udemærket arrangement, stort set tjek på det hele, lige bortset fra sendeproblemerne første kampdag, så har alt været i orden.
De danske spillere har som altid været helt nede på jorden og til at tale med og samarbejdet med mine gode kolleger – både skrivende og fotograferende – været fuldstændig problemfrit.
Det viste sig også at være en rigtig god ide at droppe min rullekuffert og bruge rygsæk og min lille pose til min 400 mm. På vej hjem med den meget tidelige flyver fra Wroclaw – 05.45 – var der lige en mellemlanding i Warszawa – og der vejede de håndbagagen! Dog ikke min rygsæk og 400 mm-pose, de er nemlig sorte og da jeg går i en sort jakke ser de ikke store ud når jeg – meget smilende – går forbi gatecheck-in med mine 16 kg håndbagage…..

Nu står den på lidt fri og så starter superligaen jo om ikke så længe…

God weekend.



Polen dag 14

Pressefoto Posted on ons, januar 27, 2016 21:32:29

Ak, ja, så gik den ikke længere. Dansk nederlag til tyskland og lige nu sidder vi – den danske sportspresse – og venter på Rusland- Spanien. Tager Rusland point fra Spanien skal vi videre, ellers skal vi hjem…..

Mere følger…..



Polen dag 13

Pressefoto Posted on ons, januar 27, 2016 08:25:45

De var gode de svenskere – ellers også havde danskerne en dårlig dag. Jeg havde bestemt heller ikke den bedste dag på sidelinien, men det gik da og Danmark fik uafgjort og nu skal alt afgøres i den sidste kamp her i Wroclaw mod Tyskland. Heldigvis allerede 18.15, så vi har lidt bedre tid til at aflevere.
Så nu er der faktisk to udgaver af min torsdag: Danmark får point og så skal vi til Krakow, Danmark taber og Spanien vinder og så skal vi faktisk hjem.
Personligt tror jeg mest på det første, men bolden er jo rund…..
Mere følger….



Polen dag 12

Pressefoto Posted on tirs, januar 26, 2016 08:24:31

Så er vi på den sidste uge her i Polen.
Her et billede fra første kamp i Wroclaw af EB´s Lars Poulsen og Scanpixs Liselotte Sabroe der gør sig klar til kampen i søndags. Arbejdsforholdene er i og for sig gode, wifi virker fint, men arbejdsstillingerne er ikke de bedste. Der er flere fotografer her, så det med at bruge to pladser, en til sig selv og en til computeren, der duer ikke. Min nakke og ryg har det ikke godt efter sådan en gang håndbolddækning. Det betød jeg ud over at dække pressemøde og træning brugte det meste af mandagen på lidt trækøvelser og på at slappe af.

Derfor er det eneste billede jeg vil vise fra i går dette af gangen på 4. sal. som jeg deler med det russiske håndboldlandshold. Store drenge, store sko…..
Mere følger….



Polen dag 11

Pressefoto Posted on man, januar 25, 2016 08:32:12

Så er det næsten sikkert – jeg kommer først hjem på næste mandag!
Det danske landshold spillede en forrygende anden halvleg og slog selveste Spanien.
Flot kamp og ret gode jubelbilleder.
Som noget nyt – man må jo ikke gro fast – sender jeg to hurtige billeder til vore live-opdatering efter 4-5 minutter. Jeg troede det ville tage meget fokus fra kampen, men det er indtil nu gået fint.
Meget mærkeligt i øvrigt at sidde i Hala Stulecia i Wroclaw. Den er fra 1913 og kun en 10-15 meter fra hvor Lars, Liselotte og jeg sidder har Adolf Hitler stået og holdt tale for masserne tilbage i 40´erne. Underligt at tænke på. Nu spilles der håndbold og høj popmusik.
Turen hjem fra hallen blev ekstra lang for Politikens udsendte i går aftes. Sporvogn nr. 2 går lige til hovedbanegården og der bor vi jo overfor, så den tog vi. Mærkelig vej den kørte synes vi og ganske rigtigt, lige pludselig holdt vi foran sporvognsremisen og turen var slut! Gudskelov var der en taxa lige i nærheden, så vi kunne komme hjem og få den kolde øl vi synes vi havde fortjent!
Sådan oplever man så meget ude i virkeligheden.
Mere følger..



Gary Hershorn…

Pressefoto Posted on søn, januar 24, 2016 16:29:44

….meget, meget dygtig sportsfotograf og billedredaktør. Tag et kig.



Polen dag 10

Pressefoto Posted on lør, januar 23, 2016 17:42:30

Udover dagens træning og et lille pressemøde, har jeg haft fri hele formiddagen.
Og hvad gør man så. Selv om det er koldt og blæsende, så måtte jeg simpelthen se dette her:
Se DET er en skulptur der vil noget!
Der er mere kunst i Wroclaws gader.
Og sandelig om der ikke også var demonstration på torvet i den indre by. Det var der endda en Ritzau-historie på, så Polfoto var glade for lidt billeder.
I morgen venter der en kamp mod Spanien. Uha, det bliver spændende.

Mere følger….



Polen dag 9

Pressefoto Posted on fre, januar 22, 2016 14:37:23

Jeg elsker byer med sporvogne. Wroclaw er en af dem. Til ære for Lars Dareberg, får du her et modlysbillede i sort/hvidt!
Flot ikke. Vejret er faktisk også udemærket med strålende sol, men stadigvæk rigtig koldt.
Spillehallen er over 100 år gammel og meget flot. Lyset er 1 1/2 blænde bedre end i Gdansk, så der er ikke meget at klage over. Nu er vi så klar, helt klar, men desværre er der først kamp søndag 20.30.

Om lidt er der pressemøde og så er der træning lørdag eftermiddag.

Indtil da må jeg nyde udsigten fra mit hotelværelse til den flotte hovedbanegård i Wroclaw, der ligner et ørkenfort. Vi mangler bare nogle fremmedlegionærer!
God weekend.



Polen dag 8

Pressefoto Posted on tors, januar 21, 2016 14:39:43

Er netop tjekket ind på Ibis i Wroclaw i det sydlige Polen, efter en spændende togtur på 5 1/2 time fra Gdansk. Landskabet ser ca. sådan ud det meste af vejen, men så har vi set det!
Nu er der tre dage til næste kamp og landsholdet holder fri torsdag – så det gør jeg så også!
Mere følger….



« ForrigeNæste »