OL….
Pressefoto Posted on man, januar 02, 2017 09:48:59- Kommentarer(0) https://foto.dresling.com/?p=105
- Del
Året der gik…
Pressefoto Posted on søn, januar 01, 2017 12:38:07 Det var så 2016. Man kan sige meget om det, men stille og roligt var det altså ikke…..!
Året var det værste år nogensinde mht. fyringer af gode kolleger over hele landet incl. en større sparerunde i Politikens Hus. Det har ikke været sjovt.
For mit eget vedkommende er det blevet til 55 fodboldkampe, 40 håndboldkampe, et OL, to håndboldslutrunder, hele to åbningsdebatter i Folketinget, en regeringsomdannelse, alt for mange skyderier og så alt det andet – kort sagt et meget travlt år.
Ialt har jeg afleveret 10638 redigerede billeder og lavet omkring 15 videoer. Nogle af de billeder ser du foroven.
Nu vil jeg sætte mig med min nye Canon 1DX mk II som min flinke chef Thomas Borberg har bevilget og så hvordan den ser sat sammen…..
Godt nytår!
- Kommentarer(1) https://foto.dresling.com/?p=106
- Del
Joel Marklund
Pressefoto Posted on tors, december 29, 2016 08:00:22Læs her om en af sveriges bedste sportsfotografer.
- Kommentarer(0) https://foto.dresling.com/?p=107
- Del
2016 med Nordjyske øjne
Pressefoto Posted on man, december 26, 2016 20:03:25 Mine gode kolleger fra Nordjyske har samlet nogle af deres bedste billeder. Du ser dem her.
Godt nytår deroppe!
- Kommentarer(0) https://foto.dresling.com/?p=108
- Del
Med McCurry på tur
Pressefoto Posted on tors, december 22, 2016 09:34:41
- Kommentarer(0) https://foto.dresling.com/?p=109
- Del
EM i Sverige
Pressefoto Posted on ons, december 21, 2016 08:21:34 EM i kvindehåndbold i Sverige var sådan ca. min 20 slutrunde i håndbold. Den fjerde eller femte i Sverige. Den tredie i år! Om en måned sidder jeg i Frankrig til VM i herrehåndbold. Hm.
Nå, men EM i Sverige er nu overstået og jeg har kun lavet 10 kampe, ingen træninger og pressemøde, kun kampe. Ret fedt egentlig. Jeg har heller ikke boet på hotel, men kørt frem og tilbage over broen.
Dejligt nemt faktisk og hyggeligt for jeg havde godt selskab noget af vejen – forrige fredag af min søde niece og hendes far – sidste fredag og søndag af Gettys Jan Christensen.
Det blev til to ture til Gøteborg og to nederlag til landsholdet.
Arrangementet har der ikke været noget at udsætte på, men de måtte godt have haft lidt mere lys i hallen i Helsingborg!
Nu mangler jeg bare en enkelt vagt – 1. juledag – og så har jeg fri resten af året.
- Kommentarer(0) https://foto.dresling.com/?p=110
- Del
Rønbøgs bedste – fra 2016
Pressefoto Posted on fre, december 16, 2016 08:33:14 Min meget gode og dygtige kollega Lars Rønbøg har udvalgt sine bedste skud fra 2016.
Se dem her.
- Kommentarer(0) https://foto.dresling.com/?p=111
- Del
Tiananmen Square
Pressefoto Posted on fre, december 16, 2016 08:24:16
- Kommentarer(0) https://foto.dresling.com/?p=112
- Del
“Hvis vi begrynder at skyde, så smid jer ned” – eller ugen i billeder….
Pressefoto Posted on lør, december 10, 2016 15:07:58 Mandag:
8.30: Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll fotograferet på sit endnu ret tomme ministerkontor på Slotsholmen.
10.00: Åbningsdebat i Folketingssalen – igen! Laver alle de billeder jeg kan – nye ministre osv. det bliver til 99 afleverede billeder på 5 timer…
20.45: Første kamp ved EM for kvinder i Malmø. Her lidt sendeproblemer, men det går jo, har jo en vis rutine i netop håndboldslutrunder…..
Her er Lars Poulsen og Jan Christensen ved at gøre klar til kamp i Arenaen i Malmø,
Tirsdag:
08.00 Møder tidligt tirsdag – lidt træt. 8.49 tweeter Vestegnens Politi en mand er skudt foran politigården i Albertslund.
Der er kun én ting at gøre – sætte kursen mod vestegnen.
Der er stor dramatik foran politigården. Politibetjente i t-shirts, skudsikkervest og maskinpistoler står på vagt og flere betjente er ved at spærre af. Alle har trukket deres tjenestevåben. Det er ikke noget man ser hver dag. “Hvis vi begynder at skyde, så smid jer ned” sagde de til de få pressefolk der var på stedet.
I min morgentræthed har jeg selvfølgelig glemt mine wi-fi sendere til min 1DX´ere derhjemme, men gudskelov har jeg mit lånekamera fra Canon der har en sender.
Svært lys og svær opgave fordi alt er afspærret, men det går jo alligevel. Det er først på vej hjem jeg tænker over situationen, en politibetjent skudt ned på vej på arbejde. Forfærdeligt!
Onsdag:
07.30: Starter med at køre til politistationen i Albertslund igen. Der er ingen blomster, men derimod en af betjentens kolleger som jeg taler lidt med. Ruller ned til retten i Glostrup hvor der er retsmøde med den anholdte. Ikke de store billeder, så derfor retur til Albertslund og eftersøgningen efter den pistol der blev brugt.
Hundepatruljer fra Fyn og Jylland er kommet for at hjælpe kollegerne.
Tilbage på redaktionen får vi besøg af Stefan fra Canon der får 1DX´mk II eren tilbage med tusind tak for lån. Har nu søgt om en hos chefen, så må vi se om der er råd….
18.00: Derefter til Malmø og endnu to håndboldkampe, den første kamp til Politikens førsteudgave og så Danmarks kamp til andenudgaven. Sidder på den anden side af målet end jeg plejer at gøre, men det giver faktisk gode billeder af bl.a. målmanden(kvinden) der jubler. Hjemme kl. 23.30.
Torsdag:
07.30: Politigården i Albertslund. Blomster foran og flaget der går på halv. Politimanden der blev skudt er nemlig død. Det er virkelig en balancegang hvordan man optræder, når så mange mennesker er påvirket på det. Jeg prøver virkelig at hold så lav profil som mulig, men samtidig er det vigtigt at fortælle historien.
11.00 Forhandlinger om Europol på Christiansborg. Bliver nødt til at gå midt i det hele fordi jeg skal tage et portræt af klimaministeren.
Tidligt hjemme – allerede kl. 16.00.
Fredag:
11.00: Kulturens praktikans prøver et glas Pingus til 500 kr. i Mad og Vin i Magasin.
11.30: Hostrups Have på Frederiksberg er gået konkurs.
20.45: Danmarks spiller sidste kamp i den indledende runde i Malmø og vinder efter en spændende kamp. Hjemme kl. 24.
Det var de fem dage. 481 billeder og en enkelt video afleveret.
Nu mangler bare en enkelt fodboldkamp i Brøndby i morgen…. Sæsonens sidste.
Mere følger….
- Kommentarer(0) https://foto.dresling.com/?p=113
- Del
Med 1DX mk II på arbejde
Teknik Posted on søn, december 04, 2016 18:31:55 De flinke folk ud hos Canon har været så søde at låne mig en Canon 1D mk II. Nu kan den nemlig også have en billedtekst på billederne, ud over mulighederne for at beskære billederne inden jeg sender dem via Wi-Fi.
Har nu prøvet to fodboldkampe og lidt andre ting og det virker perfekt! Dejligt at kunne aflevere billeder der er beskåret med IPTC info direkte fra kameraet til Polfoto.
Filerne ser lidt anderledes ud end på mine 1DX´ere, det virker som om der er større toneomfang. Jeg kan ikke se den store forbedring på autofokus (det behøver der nu heller ikke at være!), men der er nogle små detaljer hvor kameraet er meget interessant for mig. Som f.eks. silent mode som nu kan køre kontinuerligt.
Næste test er mandag aften i Malmø og EM i kvindehåndbold. Så ser vi hvordan det kører.
Mere følger….
- Kommentarer(0) https://foto.dresling.com/?p=114
- Del