Blog Image

Foto: Jens Dresling

Pressefoto

Denne blog handler om en pressefotografs tanker om sit arbejde.

Sports weekend

Pressefoto Posted on søn, marts 13, 2011 21:23:35

Lørdag 11.30 og afgang mod Herning og FC Midtjylland mod FC Nordsjælland. Omkørsel via Horsens, da de tre indehavere af Sportsagency skulle fotograferet til Danske Sportsjournalister.

Fine forhold i Herning, god buffet og hurtigt net. Altid sjovt at komme et nyt sted…

Derefter hurtigt (ikke for hurtigt selvfølgelig) til herrehåndboldlandsholdets kamp mod Rusland i Forum Horsens. Starter kl. 20.15. Ankommer til hallen da nationalmelodierne spilles.

Efter redigering og en hurtig optankning i Vejle, hjemme i Brønshøj klokken et.

Søndag kamp i Brøndby. Remoten virker bedre dennegang, selv om min trofaste fodpedal står af.

Det må være bold nok for nu……



Jamen, hov….

Pressefoto Posted on søn, marts 13, 2011 21:02:56

…er det ikke mit billede. Tænkte jeg sidste søndag på Brøndby stadion. Den nye “sydsiden” er blevet malet, bl.a. med dette maleri af Bent Christensen.

Jeg gik i arkivet (harddisk 1) og sandelig om ikke jeg har noget der ligner: 17 april 2000, kamp mod Herfølge.

Kodak DCS 620 og en 80-200 zoom som jeg husker det.

Meget pålideligt kamera, men også meget, meget tungt og klodset. Har det endnu oppe på loftet.

Om det er mit billede der er udgangspunktet for maleriet, der jo så må være spejlvendt, ved jeg ikke. Men det ligner.



Rønn…

Pressefoto Posted on fre, marts 11, 2011 18:09:51

De kunne godt lide Birthe Rønn Hornbech billedet på avisen.



Trådløse ministre

Pressefoto Posted on tirs, marts 08, 2011 22:17:33

Regeringsrokade. Travl dag på nettet. Netchef Christian tygger altid nokotintyggegummi når “vi går i gult” (når der er breaking news). Det gjorde vi flere gange tirsdag omkring regeringsrokaden – så chefen løb nærmest tør for tykkegummi ud på eftermiddagen.

Selv prøvede jeg for første gang min WiFi transmitter med et 3G cradelpoint og der virkede rigtig godt. Nettet havde 5 billeder hjemme, inden ministrene gik tilbage til bilerne efter præsentationen på Amalienborg slotsplads. I alt sendte jeg 20-25 billeder hen over dagen – til nettet og til Polfoto.

Kantinen i Integrationsministeriet var pakket og meget varm til ministeroverdragelserne. Det lykkedes dog at fastholde Birthe Rønn Hornbechs i en stille stund. Nu må vi se om det finder vej til avisen.

Vil du se mere fra dagen gør du det her. Flere billeder af Birthe Rønn her.

Vil du have mere politik og foto ser du det på denne video fra guds eget land….



Det var den uge…

Pressefoto Posted on søn, marts 06, 2011 20:07:25

Statsministerens pressemøde – vi venter stadigvæk på en valgdato….

Venstres gruppeformand Christian Jensen taler med pressen om Birthe Rønn Hornbeck.

Demo for efterlønnens bevarelse.

Sportsredaktør Rasmus Bech (th) holder jubilæum i Politikens Hus, bl.a. med deltagelse af Reimer Bo Christensen og statsminister Lars Løkke Rasmussen som Rasmus cykler til Paris med hvert år.

Priser til borgere der har hjulpet politiet – i parolesalen på Politigården.

Rodet kontor – nem opgave – redaktionen ser sådan her ud….

De syngende pensionister – har skrevet om dem før – laver også video på den opgave.

Pressemøde på TV2s nye krimiserie der starter på søndag. Den ser rigtig god ud.

Mindre ildebrand på en skole på Østerbro.

Den nye indlandschef på Politiken, Bo Søndergaard, skal lige have taget et portræt.

Døde svanger i Peblinge søen – hurtig nethistorie.

Ugens højdepunkt (nok ikke for Brøndby spillerne) var Brøndby – Lyngby på Brøndby stadion. Havde en remote bag det ene mål, men stod lidt uheldigt og var vist ikke helt skarp… Prøver igen næste weekend.

Derudover 16 billedhjul til nettet.

Med andre ord: Bladet fik noget for deres penge i denne uge….

Tjek iøvrigt lige denne lille svenske TV udsendelse om det svenske Årets Bild.



Mens vi venter…..

Pressefoto Posted on lør, marts 05, 2011 18:38:46

….på jeg får snøvlet mig sammen til næste iPad indlæg, så tag en tur forbi iTunes store, brug 30 gode danske kroner og køb Dave Blacks “The way I see it….”. Den kan skam købes som bog, men altså også som iPad app.

Klik her og se nærmere.

Vi taler sportsfoto på højt, højt plan og gerne med flash.

Tjek også hans hjemmeside og youtube her og her.

Nikon har også noget om Dave her.



Årets Pressefoto…..

Pressefoto Posted on fre, marts 04, 2011 16:23:38

…. er skam taget af kollega Martin Lehman. Som om det ikke var nok blev kollega Peter Hove Olesen Årets Pressefotograf og Martin fik endnu en pris. Alle billederne kan ses her og her. Lærke Posselt tog dette billede af Martin (tv) og Peter efter overrækkelsen. Det er bare så velfortjent. Hurra og god weekend



Video…

Teknik Posted on tors, marts 03, 2011 17:48:48

Video, hm. Nå, men det skal jo prøves og gøres, så i dag blev nogle uskyldige (næsten uskyldige) syngende pensionister så udset til et lille video forsøg. Lad det være sagt med det samme: Det er ikke nemt at lave video og stills samtidig, men det kan lade sig gøre hvis man har en plan og ved hvad man vil. Jeg havde selvfølgelig glemt min mikrofon, så lyden er med den indbyggede i mine mkIV´er. Videoen er redigeret i iMovie og det tog omkring 1/2 time. Tjek den her. Ikke stor kunst, men jeg lærte noget også i dag og det er ikke det værste. Jeg kæmper videre…..

På Sydsvenskan bruger de Final Cut tror jeg, min gode ven Lars Dareberg skriver i alt fald om det her.

Sådan her så stillbilledet ud…. Man skal kunne en hel del som pressefotograf nu om dage.



Joey Terrill…

Pressefoto Posted on ons, marts 02, 2011 19:33:27

…amerikansk fotograf har netop startet en blog. Jeg mødte ham i Colorado Springs på et sportskursus. Han er rigtig, rigtig god til lyslægning og iøvrigt bror til Mark der er APs bedste sportsfotograf i Los Angles. Joyes hjemmeside ser du her. Der er også nogle fremragende videoer på sportsshooter.com om lyslægning. Dem ser du her. Kan anbefales på det varmeste.



Lars Hansen…

Pressefoto Posted on man, februar 28, 2011 19:03:01

…kollega gennem marge år, fyldte 80 år i søndags. Det blev selvfølgelig fejret på sædvanlig Politiken vis, med stort fremmøde på privaten. Det er Lars med Leicaen i døren.

Der ligger nogle få eksempler på han virke på Politiken her.



« ForrigeNæste »