Blog Image

Foto: Jens Dresling

Pressefoto

Denne blog handler om en pressefotografs tanker om sit arbejde.

Udstilling!

Pressefoto Posted on man, februar 16, 2015 20:17:33

Hvis du er på de kanter og har tid, så kig forbi GaleRiget i Bøjhestrædet 12 i Faaborg.
Der udstiller jeg nemlig lidt sportsbilleder fra 21. februar til 14. marts.
Det er min meget gode kollega Lars Skaaning der står bag.



Terror

Pressefoto Posted on man, februar 16, 2015 20:11:29

Min ferie sluttede søndag morgen med en telefonsamtale med netjour 07.26. Derefter hed det terrordækning hele søndagen – og mandagen med. Rigtig, rigtig travlt, mange billeder der skulle redigeres, helst inden de blev taget! Det lykkedes mig at lave video og stills fra statsministerens pressemøde samtidig – ikke noget der kan anbefales – men det gik vel….
Det er sådan nogle dage man bruger alt det man kan og alt det gear man har. Jeg har fotograferet med alt fra 16 mm til 800 mm og redigeret tæt på 200 billeder og to videoer. Det er også blevet til en enkelt ting jeg selv synes er ok, nemlig denne billedserie.
Nu må der godt komme lidt ro på – og så starter fodbolden jo på fredag!



Sportsreportage

Pressefoto Posted on lør, januar 31, 2015 14:43:15

Hvis du er til gode reportage billeder fra sportens verden, er der en ny hjemmeside fra mine svenske kolleger. De er rigtig gode til sportsreportage – noget som dommerne i Årets Bild åbenbart ikke kunne se og derfor ikke ville uddele priser i den kategori! Meget mærkeligt!
Lars Dareberg og Jonas Lindkvist holder workshop i sportsreportage 1-3 maj. Læs mere her. De holder også sportsfoto workshop, læs mere her.
Ovenstående er fra Klampenborg Galopbane.



Over og under jorden…

Pressefoto Posted on lør, januar 31, 2015 14:00:08

Lidt mere fart på i denne uge, dejligt og nu er der kun 3 uger til fodbolden starter….
Ugen bød på en tur ned i Metroen, på et besøg på Borgen, diverse opgaver på flere forskellige skoler og en tur ud på skinnerne til kabeltyveri. Papiravisen laver denne helt “fantastiske” beskæring.
Originalt billede….
…..og det beskårede!
Jeg laver også en video som du ser her. Den kan de da ikke beskære!

Læser med interesse journalistens historie om pressefotografers arbejdsforhold.
Var selv i fredags udsat for en meget agressiv 15-årig der ikke mente jeg kunne tage billeder af hans skole (fra offentlig vej) før skoleinspektøren havde givet tilladelse. Hvad f….. er der galt med folk nu om stunder?

Ser nu frem til 2 ugers vinterferie – delvis under varmere himmelstrøg – og den kommende start på fodbolden.

Mere følger…..



Bag kulisserne og den røde løber

Pressefoto Posted on man, januar 26, 2015 09:15:35

<!–
WriteFlash('’);
//–>



Arabic Shipping News

Pressefoto Posted on søn, januar 25, 2015 14:20:44

Efter en meget kedelig uge med næste kun caseportrætter – undtagelse en kort tur til sydhavnen og nogle meget livlige kirkegængere – ruller der en e-mail ind fra min gode kollega Claus Fisker.
Claus dækker VM i håndbold i Qatar og er så venlig lige at holde mig opdateret på stemning i det fjerne land…. 300 fotografer er akkrediterede. Betydeligt flere end normalt. Claus dækkede sidste kamp ved siden af en fotograf fra “Arabic Shipping News”.
Så bliver det ikke større som Claus skriver i sin mail!
Han beretter også om utroligt langsomme internetlinier, ikke godt når der også skal sendes video hjem til redaktionerne. At der ikke kan fåes en kold øl på pressehotellet skriver han ikke noget om, det ved jeg fra en SMS fra min faste rejsemakker Rasmus Bech.
Ikke desto mindre ville jeg meget gerne have være med, men genoptræningen af mit knæ tager lidt tid. Det er vist noget med alderen……

Denne uge sluttede iøvrigt af med de sidste 6 fotografer på “Sports Illustrated” blev fyret og nu må ud på free-lance markedet. Læs mere her.

Næste uge kan kun blive bedre….



Gamle film

Pressefoto Posted on man, januar 19, 2015 08:55:06

//player.vimeo.com/video/116735360



Ugen der gik….

Pressefoto Posted on søn, januar 18, 2015 14:16:58

Tilbage på arbejde efter to måneder i lænestolen. Godt at være tilbage hos kollegerne, selv om jeg stadigvæk skal være forsigtig med mit gamle knæ…

Lidt “blød” uge uden de store overskrifter – det tog Belgien og Frankrig sig af – men sådan så den ud:
Mandag: Laver et par billedhjul og så afsted til Jyllinge hvor Beredskabsstyrelsen har taget nogle nye “Watertubes” i brug og forhindret oversvømmelser. Laver lidt video som du ser her.
Tirsdag: Pressemøde med ny landsholdstræner for damelandsholdet og derefter en tur på Borgen til spørgetime med statsmininsteren. Frygteligt mørkt i salen, men jeg bruger jo Canon, så det er ikke noget problem.
Onsdag: Afsted i sne og slud mod Grimhøj moskeen i Aarhus. Mere en video- og chauffør opgave end egentlig fotoopgave, men sådan er tiderne…… Videoen ser du her.
Torsdag redigering af video – jeg så kun til fra sidelinien og så en helt enkelt opgave med hastigheden der skal ned i villakvartererne i Gladsaxe.
Når også at vælge 30 billeder ud der skal udstilles på kollega Lars Skaaning lille galleri i Faaborg – mere om det projekt senere…
Fredag udkommer Charlie Hebdo i Danmark og efter længere tids søgen finder vi et eksemplar i Amagerbro Kiosk. Fint for både AP og Polfoto skal have billeder – og nettet en video som du ser her.
Dagen byder også på en forgæves udrykning til fogedretten, et portræt og en lille demonstration.

Alt i alt en stille uge, vi er også i januar hvor der aldrig sker det store herhjemme. Jeg plejer jo også at være til håndboldslutrunde, men ikke i år. Det lyder heller ikke så spændende med en håndbold hal ude i ørkenen og et hotel uden øl!

Mere følger….



Med David Trood i alperne

Pressefoto Posted on søn, januar 18, 2015 10:56:25

//player.vimeo.com/video/116847731Følg med David Trood på en tur fra København til de østrigske alpere…..



New York, New York

Pressefoto Posted on tors, januar 15, 2015 17:21:39

//player.vimeo.com/video/115292381Dygtige Vincent Laforet har igen været højt til vejrs. Se billederne her.



« ForrigeNæste »