Blog Image

Foto: Jens Dresling

Pressefoto

Denne blog handler om en pressefotografs tanker om sit arbejde.

Klar til superligaen!

Pressefoto Posted on søn, juli 19, 2015 10:03:02

Den er igang – superliagen – men jeg er på ferie en uge endnu. Nu har jeg dog ordnet mine codereplacements for næste sæsons superligakampe. Måske skulle jeg også lige tjekke om batterieerne er ladet op og 400 mm´eren er klar…..



Video fra Sverige

Pressefoto Posted on tors, juli 16, 2015 09:22:57

Fine og dygtige Peter Holgersson har lavet denne video – tag et kig selvom det er på svensk.



London – nu

Pressefoto Posted on tors, juli 16, 2015 09:20:52

Hvis du alligevel er på de kanter, så slå et smut forbi Somerset House på Strand i London. Deres lille cafe er udemærket og kig så – gratis – på “Unseen Waterloo”. Det er en fotoudstilling lavet fotografen Sam Faulkner, der har fotograferet deltagerne i den årlige gengivelse af slaget ved Waterloo. Linket er her.



London – for 10 år siden

Pressefoto Posted on tirs, juli 07, 2015 14:33:34

Det var en torsdag, 7. juli 2005.
Dagen efter to dages hektisk dækning af den amerikanske præsidents besøg i København.
Lige pludselig var der intet at lave – agurketid.
Så ringede fotochefen: “Kan du tage til London om 1 1/2 time? Der er sket et eller andet, vi ved ikke rigtigt. Måske får du bare en forlænget weekend i London”. Ok, intet problem og så afsted hjem og pakke lidt gear og så med taxa til lufthavnen. Chaufføren kørte 170 hele vejen, så jeg nåede maskinen sammen med to gode skrivende kolleger.
Ved landingen i Heathrow fortalte stewardessen “der havde været en mindre forstyrrelse i det centrale London”. Typisk engelsk underdrivelse!
Vi tog toget til Paddington og så var det slut med offentlig transport! Al transport stod stille.
Så journalist Bo Søndergaard og jeg tog den på gåben ind mod centrum. Alle – altså alle – var til fods. Hvor skulle vi tage hen? Hysteriske redaktører ville have mig ud på et hospital for at tage billeder. Jeg valgte dog at gå til det eneste sted der var over jorden, nemlig den dobbeltdækker bus der var sprængt i luften.
Den stod langt væk den bus, men en 100-400 og en 1.4 konverter og så lidt udsnitsforstørrelse på computeren var nok til at fange gerningstedet.
Deadline nærmere sig, så jeg sendte 6-7 billeder på en langsom telefonforbindelse hjem til redaktionen – inden deadline og lige i tide til at pakke sammen og gå de 7 kilometer tilbage til hotellet – i regnvejr.
De næste dage rapporterede vi fra forskellige steder i byen, altid lidt foran vore danske kolleger, som startede med at komme med den flyver der først gik to timer senere fra Kastrup. Det betyder alverden at komme først og så tage de rigtige beslutninger.
Det endte med 5 lange dage i London, tragiske omstændigheder, men sådan er det nogle gange i dette her job.



Et godt tip

Teknik Posted on fre, juni 26, 2015 09:05:11

Indrømmet, jeg er ikke den store Facebook fan. Men nogle gange er det smart, som f.eks. dette link fra Camerabits. Tjek det endelig ud.



Sport

Pressefoto Posted on tors, juni 25, 2015 14:17:49

https://player.vimeo.com/video/131544577



Se lyset!

Pressefoto Posted on tors, juni 25, 2015 09:21:50



Paul Hansen

Pressefoto Posted on ons, juni 24, 2015 14:28:01

Se endelig denne dokumentar om den svenske fotograf Paul Hansen.Linket er her.



Ugen der gik….

Pressefoto Posted on søn, juni 21, 2015 19:37:46

Mandag: Valgkampen inde i sin slutspurt, Lars Løkke Rasmussen er i Lyngby og uddeler valgmateriale.
Derefter afsted til arbejdsretten og møde i Ryanair konflikten. Ikke hver dag de røde faner er ude….
Tirsdag: Hurtigt portræt af kunstner på Dronning Louises Bro.
Helle Thorning-Schmidt er i Valby, uddeler roser, møder unge vælgere og uddeler krammere – også til en buschauffør der holder ind til siden….
Videre til Nørreport station og Dansk Folkeparti der uddeler slik, pølser og valgmateriale.
Ekstra Bladet bruger fem – incl forsiden – og Politiken et billede fra DF og ingen fra Socialdemokratiet – sådan er der så meget!
Onsdag: Valgforberedelser på Borgen og derefter videre til endnu et pressemøde…
…med Socialdemokraterne…..
….så et med Venstre……
…og endelig et ting til papiravisen med Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti.
Torsdag: Valgdag og den starter jeg med at fotografere Helle Thorning-Schmidt der stemmer på Kildevælgskolen på Østerbro – tæt på hendes hjem. Rimeligt kaotisk må man sige – men det går.
Derefter skal jeg dække de Radikales valgaften på Borgen og det er rigtigt kedeligt, men til sidst kommer Morten Østergaard så jeg kan sende lidt billeder hjem.
Venter derefter 1 1/2 time på trappen hvor Lars Løkke Rasmussen skal komme – og der gør han også til sidst. Ok billede, som så kommer på PS forsiden søndag.
Hjemme kl. 3 – træt.
Fredag: Starter kl. 9 i Svanemøllehallen med fintælling af stemmer.
Derefter møde i Publicistklubben med alle partilederne. Det giver altid gode billeder ved jeg og der gør det også denne gang.
Hurtigt videre til Amalienborg og en Dronningerunde. Der ser måske lidt kaotisk ud, men det var det ikke. Politiet har sendt én mand – “Men jeg har jo også garderne” som han sagde. Alt i alt en fin eftermiddag, som jeg afslutter med at redigere billeder fra publicistklubben og Dronningerunden siddende ved rytterstatuen.
Lørdag: Skal der forhandles på Christiansborg med den kongelige undersøger Lars Løkke Rasmussen. Lyset er virkelig en udfordring, specielt fordi jeg er lidt træt, men det går.

Det var så den uge – fuldstændig uden sportsopgaver – én uge mere og så skal jeg altså have lidt fri.



Gary Hershorn

Pressefoto Posted on søn, juni 21, 2015 07:04:51

https://youtube.com/watch?v=hh3bECrTGls%3Ffeature%3Dplayer_detailpageDygtig, dygtig bureaufotograf – tidligere på Reuters nu på flipboard. Der er mange gode billeder og nu får du historien bag billederne….



« ForrigeNæste »