Blog Image

Foto: Jens Dresling

Pressefoto

Denne blog handler om en pressefotografs tanker om sit arbejde.

Ugen der gik….

Pressefoto Posted on søn, juni 21, 2015 19:37:46

Mandag: Valgkampen inde i sin slutspurt, Lars Løkke Rasmussen er i Lyngby og uddeler valgmateriale.
Derefter afsted til arbejdsretten og møde i Ryanair konflikten. Ikke hver dag de røde faner er ude….
Tirsdag: Hurtigt portræt af kunstner på Dronning Louises Bro.
Helle Thorning-Schmidt er i Valby, uddeler roser, møder unge vælgere og uddeler krammere – også til en buschauffør der holder ind til siden….
Videre til Nørreport station og Dansk Folkeparti der uddeler slik, pølser og valgmateriale.
Ekstra Bladet bruger fem – incl forsiden – og Politiken et billede fra DF og ingen fra Socialdemokratiet – sådan er der så meget!
Onsdag: Valgforberedelser på Borgen og derefter videre til endnu et pressemøde…
…med Socialdemokraterne…..
….så et med Venstre……
…og endelig et ting til papiravisen med Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti.
Torsdag: Valgdag og den starter jeg med at fotografere Helle Thorning-Schmidt der stemmer på Kildevælgskolen på Østerbro – tæt på hendes hjem. Rimeligt kaotisk må man sige – men det går.
Derefter skal jeg dække de Radikales valgaften på Borgen og det er rigtigt kedeligt, men til sidst kommer Morten Østergaard så jeg kan sende lidt billeder hjem.
Venter derefter 1 1/2 time på trappen hvor Lars Løkke Rasmussen skal komme – og der gør han også til sidst. Ok billede, som så kommer på PS forsiden søndag.
Hjemme kl. 3 – træt.
Fredag: Starter kl. 9 i Svanemøllehallen med fintælling af stemmer.
Derefter møde i Publicistklubben med alle partilederne. Det giver altid gode billeder ved jeg og der gør det også denne gang.
Hurtigt videre til Amalienborg og en Dronningerunde. Der ser måske lidt kaotisk ud, men det var det ikke. Politiet har sendt én mand – “Men jeg har jo også garderne” som han sagde. Alt i alt en fin eftermiddag, som jeg afslutter med at redigere billeder fra publicistklubben og Dronningerunden siddende ved rytterstatuen.
Lørdag: Skal der forhandles på Christiansborg med den kongelige undersøger Lars Løkke Rasmussen. Lyset er virkelig en udfordring, specielt fordi jeg er lidt træt, men det går.

Det var så den uge – fuldstændig uden sportsopgaver – én uge mere og så skal jeg altså have lidt fri.



Gary Hershorn

Pressefoto Posted on søn, juni 21, 2015 07:04:51

https://youtube.com/watch?v=hh3bECrTGls%3Ffeature%3Dplayer_detailpageDygtig, dygtig bureaufotograf – tidligere på Reuters nu på flipboard. Der er mange gode billeder og nu får du historien bag billederne….