Søndag var jeg lige et smut i Haderslev – SønderjyskE – Randers FC. Altid hyggeligt at møde de gode og hårdt arbejdende jyske kolleger, Søren Gylling fra Jysk/Fynske Medier, Claus Fisker der nu er freelancer i Fredericia og på arbejde for sin tidligere arbejdsplads Scanpix og så Jan Christensen fra Getty, der dog bor i Hvidovre, men nærmest tilbringer hele arbejdsugen i det jyske….
Nå, men de er altså søde i Haderslev, kommer man helt fra København får man to pølsebilletter. Fint, men måske lige i overkanten, for de er gode de pølser…..!
Det regnede ret meget hele kampen, men jeg har gudskelov gode regndækkener fra Canon så det gik jo. Ikke det store lys på stadion, men med min nye Canon 1DX mk II er det intet problem at køre på 5000 iso.
Bedste billeder var efter kampen hvor Randers FCs spillere var skuffede over ikke at komme med i slutspillet. Men jeg skulle nok have lavet nogle flere billeder fra Randers træner. Hm, ingen er perfekt.
Det var en lang tur hjem i regnvejret…… Men hyggeligt var det altså i Haderslev!