Nå, men så er vi igang med OL sådan rigtigt. Startede dagen kl. 05.45 med at køre til det olympiske skydecenter og Stine Nielsen på 10 m meter luftriffel. Gode arbejdsforhold – altid dejligt at se fotovenuemanageren smide TV-hold væk fra vores pladser. Det er også en af de få arenaer hvor man kommer HELT tæt på udøverne. Desværre var Stine ikke godt skydende, men sådan er det jo til OL.
Derefter til svømning i den olympiske by. Først indledende fra 13-15.30 og så lige om lidt Jeanette Ottesen i en semifinale – kl. 22.10. Som det fremgår er dagene lidt lange, men til gengæld er jeg i godt selskab med rigtigt gode kolleger fra Norge, Sverige, USA og mange flere. Meget hyggeligt at se så mange kendte ansigter – synd det kun er hvert 4. år…..
I morgen står den på Roning og håndbold – hvis ellers busserne kører till tiden…
Mere følger.