De sidste 30 år har jeg på vej hjem fra arbejde tænkt dagen igennem. Hvad lavede jeg af fejl og hvad gik godt? Hvis der er noget man ikke skal være bange for i dette job, så er det at lave fejl. Dem lære man nemlig noget af. Således også i tirsdags. Der var faktisk meget at tænke på, på hjem hjem til Brønshøj.
Danmark spillede mod Portugal i en vigtig EM-kval-kamp, med start kl. 20.45. Dårligt tidspunkt for avisen, som kun når kampen i en 2. udgave.
Min plan var som følger: Fire kameraer, to X´ere og to mk IV´ere. En X´er – med Wi-fi transmitter til de hurtige netbilleder – med en 600 mm (mere om den senere), en X´er med en 70-200 med en 1.4 konverter, en IV´er bag målet med en 16-35 og endnu en IV´er med endnu en 16-35 som vidvinkel kamera til indmarch og evt. jubel.
Så kom regnen.
På med regnslag og væk med vidvinkel IV´eren. Remoten bag målet stod i læ under parkens sammenrullede tag.
Jeg har været så heldig at låne en 600 mm fra Canon – de er så flinke Stefan og Jamil – og hvornår ville jeg igen have muligheden for at skyde en landskamp med mit drømmeobjektiv? Nok aldrig. Altså på med den lange – meget lange – 600 mm og jeg blev ikke skuffet. Det er ganske enkelt det bedste teleobjektiv jeg nogensinde har brugt.
Men det gav lidt problemer når danskerne kom ind under mål og det blev lidt for “tæt” med en 600 mm foran mål.
Altså skiftede jeg til kameraet med 70-200 og konverter, men det virkede ikke efter hensigten. Måske forbi jeg altid bliver viklet ind i regnslagene og ikke når at holde ordentligt på kameraet. Næste gang – lørdag i Farum – må jeg sidde tæt på mål og skyde med en 70-200 uden konverter.
Wi-fi har været et problem i Parken siden det blev opfundet, men nu virker mit TDC-modem fint og jeg fik sendt lidt hurtige billeder til Polfoto og AP under kampen. Det er her det virkelig viser sig at være en god ide med en rigtig lang tele – jeg kan ikke beskære billederne når jeg sender direkte fra kameraret.
I pausen når jeg kun at sende 6 billeder – mod normalt 10 – fordi jeg selv rev internetstikket ud af Mac´en. Må huske at sætte gaffetape på næste gang….
Efter kampen kigger jeg mit remotekamera igennem – hurtigt overstået for det gik slet ikke af under kampen! Hvorfor ved jeg ikke, men kollega Lars Rønbøg fra Getty havde også store problemer. Det må jeg finde en løsning på. Hvis det ikke regner prøver jeg igen i Farum lørdag… Det stod ellers rigtig godt i forhold til Ronaldos scoring….
Sidste punkt på dagsordenen var at få lavet et billedhjul – men ak, vores “backend” virker stadigvæk ikke, så jeg måtte køre hjem uden at kunne vise læserne de mange, mange skarpe skud jeg havde fået med 600 mm´eren.
Så altså en aften for jeg prøvede et par nye ting og nogle gamle. En aften hvor noget gik godt og noget gik skidt.
Endnu en aften hvor jeg lærte noget – husk af lave fejl og husk man aldrig, aldrig bliver færdiguddannet.