Det er mørkt udenfor, lidt koldt og meget, meget kedeligt. Altså ikke den store uge indtil nu. Har haft lidt travlt med billedhjul fra Israel og andre steder med gang i den….

Rent billedmæssigt har ugen været en ørkenvandring af kedelige opgaver, men det er måske en lille efterårsdepression……

Nå, men der er andre der har det værre, f.eks. de ansatte hos SAS. Billedet er fra Kastrup i mandags, hvor jeg prøvede at dække fyringerne på en eller anden måde. Intet billede i papiravisen, men mine gode venner på Jyllands Posten brugte et på forsiden og det var endda sendt direkte fra kameraet!

Dagen endte med et rockerretsmøde i Østre Landsret.

Tirsdag skete der endelig lidt nyt på statsministerens pressemøde, da en “journalist” blev bortvist for ikke at opføre sig ordentligt.

Onsdag stad jeg – og resten af pressen – ved en forkerte indgang (bagindgangen!) da der var afhøringer i Skattesagskommissionen. Hm!

Senere var Dronning Margrethe den mindste da “Dronningens Ur” skulle uddeles til en tårnhøj garder på Rosenborg Slot.

Torsdag stod jeg så ved den rigtige dør (hoveddøren) ved Skattekommissionen.

Så en hurtig prøvebil mellem billedhjulene.

Fredag pressemøde om DRs julekalender….

Søndag venter der en enkelt fodboldkamp – forhåbentlig med noget der kan fotograferes…….

God weekend.