Har nu 2 uger fri for at afvikle de fridage jeg ikke fik holdt under valget og Cykel VM. Dejligt, for hold op hvor er jeg træt. Måtte dog lige en lille tur ind på Borgen søndag og dække nogle gruppemøder hos de nye regeringspartier. Sluttede med et meget sødt billede af den kommende statsminister Helle Thorning-Schmidt og nogle fans i slotsgården inde hun kørte til Amalienborg. Det bliver aldrig brugt, men jeg var glad for jeg tog det. Måske en dag…. Billedhjul her.

Helt uden foto, bliver de næste uger dog ikke. I morgen starter PF-konferencen i Nyborg, der er mange gode navne, men ikke mindst ser jeg frem til at møde min gode svenske ven Lars Dareberg som jeg stort set ikke har set siden OL i Bejing.

A propos OL, så får jeg fornøjelsen at være en del af Politikens hold til OL i London næste år, det bliver fantastisk!

Mandag d. 10 oktober står jeg så sammen med Peter Hove Olesen og skal holde fotoforedrag i Pressen i Politikens Hus. Læs mere om det her. Måske ses vi?