Så kom regeringens 2020-plan. Endelig. Måske kommer valget snart. Forhåbentligt. Hjemme hos os fylder det kommende valg en del. Når nu fruen er politisk redaktør på Jyllands Posten og jeg tuller rundt på Pol.dk giver det vist sig selv.

Nå men Løkke og alle de andre styrtede rundt på Borgen og i Finansministeriet – ganske som vi plejer. Så er det om at finde en anden vinkel på endnu et pressemøde.

Det blev til dette her, om det holder ved jeg ikke rigtig, men det kom da på forsiden og det er vel ok.

I Finansministeriet var Brian Mikkelsen i vældigt humør, så da Finansministeren væltede hele planen på gulvet var det ikke et øje tørt.

Det blev så til dagens side 2 billede.

De øvrige billeder kan du se her.

I øvrigt er alle billeder lavet med 2 mk IV´er 16-35 og 70-200 og en enkelt flash. Det handler om at være mobil når man skal rende rundt på gangene på 2. sal.

Så lidt kan jeg ikke klare mig med i morgen. Royal tvillinge barnedåb i Holmens Kirke. Klik forbi Pol.dk omkring 15.30 og se om vores live billedhjul ruller.