Fredagen var dagen hvor regentparret “hejste kommando” på Kongeskibet Dannebro – Flådens skib nr. 1.

Det sker med salut fra batteriet Sixtus og det hele. Med alle matroser og officere på det der hedder “jubelrulle” fortalte kollega Søren Steffen.

En anden god kollega – Keld Navntofte fra Scanpix var også på arbejde på Toldboden i fredags. Han var også med da jeg dækkede regentparrets tur til Grønland sommeren 1989 eller deromkring. Det sidste jeg så om aftenen inden vi tørnede ind på sygelukafet på fiskeriinspektionsskibet “Beskytteren” var Keld der kravlede op i overkøjen. Det var dengang der skulle fremkaldes film og sendes analogt (30 minutter for et farvebillede!). Det gik fint, men efter 2 uger med besøg på plejehjem og modtagelse på diverse rådhuse på den grønlandske vestkyst var vi lidt trætte.

Nå, men det var et sidespring, jeg lavede en lille soundslide på Dannebro, se den her

Ellers er ugen gået med diverse billedhjul og andet fortfaldende fotografisk arbejde som det hedder.

Jan Grarup har sagt sin stilling på Politiken op. Se hvad mit fagblad journalisten skriver om det her.