De dygtige og søde kolleger fra Sydsvenskan har hver uge valgt et billede til “Ugens billede”. Alle billeder fra 2012 ser du her. Du kan også stemme på det bedste. Ovenstående er fotograferet af Lars Dareberg, du ved ham de kalder “blogkongen” i Sverige. Hvorfor. Læs selv han blog her.
Sydsvenskan bedste fra 2012
Pressefoto Posted on tors, januar 10, 2013 18:33:46- Kommentarer(0) https://foto.dresling.com/?p=587
- Del
Sevilla
Pressefoto Posted on tors, januar 10, 2013 18:23:38
Så er håndboldlandsholdet og den danske presse stort set på plads i Sevillla. Der er rigtig god grund for læsere af denne blog til at misundelige på undertegnede, for Sevilla er en helt fantastisk flot by. Det meste af den skrevne presse bor lige midt i det hele, lige i midt i de små krogede gader og de små hyggelige cafe´er og barer. Solen skinner fra en skyfri himmel og temperaturen er omkring 16-18 grader. Vi sveder….
Jeg ankom i går aften med min gode kollega Rasmus Bech. Ved 10-tiden kiggede vi lige ind på en lille cafe, lidt sen aftensmad og fodbold i fjernsynet. Øllet var også godt.
Så indtil nu går det udemærket her i det spanske.
Mere følger…..
- Kommentarer(2) https://foto.dresling.com/?p=588
- Del
Det der med navne…
Pressefoto Posted on ons, januar 09, 2013 08:45:12
Jeg har så svært ved at huske navne. Der er 5 spillere jeg ikke kender på det danske herrelandshold, så jeg har lige brugt 45 minutter på at lave et ark papir med billeder af de danske spillere. Med navn og nummer. Jeg kan dem nok om en uges tid, men indtil da har jeg altså et ark – lamineret selvfølgelig – som ekstra hukommelse.
- Kommentarer(0) https://foto.dresling.com/?p=589
- Del
Pakningslisten
Pressefoto Posted on tirs, januar 08, 2013 16:29:47
Nå, Spanien og håndbold VM for herre venter. Sevilla lægger hal til de første 5 kampe fra lørdag til fredag. 18 grader var der dernede i dag! Afgang i morgen eftermiddag med kollega Rasmus Bech.
Det er jo ikke første gang jeg er til en håndboldslutrunde, tror dette her bliver nr. 15. Rasmus har lavet over 30!
Listen over udstyr ser sådan ud:
3 Canon 1D mk IV (den ene har jeg lånt af kollega Dalsgaard der er på barsel, det er kun reserve).
16-35/2.8
70-200/2.8
400/2.8
1 Canon 580 Flash
Mikrofon til kameraet
Mikroport med mikrofon (begge dele til net-video klip)
Edirol lydoptager (til soundslides)
1 Bens-stativ
Wi-fi sender til kameraet
20 meter Ethernet kabel
Airport Express
Forlængerledning og alle opladerne (5 stk.)
Gaffatape
Mac Book Pro
Ipad
Diverse tøj til lidt varmere vejr og
selvfølgelig løbetøjet.
Det må være det, jeg gider ikke bære mere.
Lars Christiansen – det er ham på billedet – var med i Norge i 2008 til EM, ham ser jeg nok i Sevilla. Nu er han håndboldkommentator. Sådan er der så meget.
Mere følger.
- Kommentarer(1) https://foto.dresling.com/?p=590
- Del
God læsning
Teknik Posted on tirs, januar 08, 2013 09:08:59
Ok, der findes mange “In the Bag” indlæg på blogs på nettet. Tro mig, jeg har læst dem alle sammen! Denne her er rigtig god. Klik endelig på den, så pakker jeg lige til 10-20 dage i det spanske og håndbold VM for mænd. Pakningslisten lidt senere……
- Kommentarer(0) https://foto.dresling.com/?p=591
- Del
Årets Pressefoto…..
Pressefoto Posted on man, december 31, 2012 13:41:43Her er hvad jeg sender ind til Årets Pressefoto. Jeg har virkelig overvejet om jeg skulle lade være, mest fordi det ikke har været det helt store i år, men nu får de 5 fotos at kigge på. Godt nytår!
- Kommentarer(2) https://foto.dresling.com/?p=592
- Del
Sydsvenskan…
Pressefoto Posted on søn, december 30, 2012 18:00:32…skandinaviens førende bildtidning har et billedtillæg i dag: Bildspråk hedder det. Lars Dareberg skriver om det her. Gode billeder tager de, men af en eller anden grund har de et af mine billeder fra OL i London på omslaget. Jeg kan kun sige tak og hvor er jeg stolt!
- Kommentarer(0) https://foto.dresling.com/?p=593
- Del
2012 i tal – og tekst
Pressefoto Posted on søn, december 30, 2012 17:42:49Året går på hæld som det vist hedder. Her er lidt tal fra mit 2012:
Fodboldkampe: 49
Håndboldkampe: 13
Almindelige pressemøder: 25+
Statsministerens tirsdags-pressemøde: 10
Dronningens ur: 2
Afhøringer i Skattesagskommisionen: 11
EU topmøde: 1
Danmarksmesterskaber: 5
Europamesterskaber: 3
OL: 1
Antal billeder afleveret til Politiken/Polfoto: 7551
Antal billeder sendt direkte fra kameraet: Omkring 2000 (!)
Forsider med billeder sendt direkte fra kameraet: Mindst 4
Videoer til nettet: Omkring 40
Antal eksporneringer med mine to trofaste mk IV´er: Aner det ikke, men nok over 150.000.
Antal billedhjul til nettet, egne og APs billeder: Over 200
Blog indlæg: 203
Hits på min blog: 156792
659 kilometers rask løb omkring Utterslev Mose, strandpromenaden i Kolobrzeg og langs floden i Clapton som jeg ikke kan huske hvad hedder.
Årets største oplevelse var selvsagt OL i London og den største oplevelse dér var da Danmarks Mads Rasmussen og Rasmus Quist vandt guld i letvægtsdobbeltsculler. Mere sympatiske fyre skal man lede længe efter. Rigtige atleter er de.
Hvis man skal summe året op på en eller anden måde, så har det været et rigtigt hårdt år. Mange opgaver, meget rejseri og en lang, lang sommer med meget sport. Det har været rigtig sjovt selvfølgelig, men altså også ret hårdt.
Det står mere og mere klart avisbranchen står overfor stor forandringer de nærmeste år. Skal det hele over på nettet, skal avisen udkomme kun elektronisk eller stadigvæk på papir? Det er helt umuligt at spå om, men det handler om at være omstillingsparat og kunne levere hurtigt og så gerne lige skyde lidt levende billeder. Puha, det er ikke udfordringer der mangler.
Nytårsforsættet må blive jeg skal lave nogle fotoreportager med selvvalgte emner. Altså andet end de mange nyhedsreportager jeg har lavet i 2012. Hvad det bliver ved jeg ikke – nu ser vi.
Rigtig godt nytår.
- Kommentarer(0) https://foto.dresling.com/?p=594
- Del
Lidt om video med DSLR
Teknik Posted on lør, december 29, 2012 11:11:45
- Kommentarer(0) https://foto.dresling.com/?p=595
- Del
Politikens fotografers bedste…
Pressefoto Posted on ons, december 26, 2012 10:26:18
…billeder ser du her.
Mange andre aviser har billedhjul med årets bedste billeder. Alle links finder du på Pressefotografforbundets hjemmeside, klik her.
- Kommentarer(0) https://foto.dresling.com/?p=596
- Del