Blog Image

Foto: Jens Dresling

Pressefoto

Denne blog handler om en pressefotografs tanker om sit arbejde.

Olympiske overvejelser

Pressefoto Posted on tors, maj 22, 2008 18:35:59

Blog ImageSig nærmer tiden – for OL i Bejing. 4. august tager Politikens 8 udvalgte mænd og kvinder til OL. Jeg er eneste fotograf for avisen og nettet på stedet. Nu begynder forberedelserne, de mentale og de mere fysiske. For hvordan skal jeg dog transporterer alt det grej rundt i Bejing? Og hvilket grej? Noget giver sig selv: Kameraer, der bliver det 3 stk Canon 1D mk II samt batterier og oplader. En enkelt flash må jeg også hellere have med. Så er der 2 MacBook computere med kabler, kortlæsere osv. Objektiver? Tja, en 400/2.8 er næsten normalobjektiv til OL, en vidvinkel i form af den nye Canon 200/2.0 skal også med, primært til herrehåndbold. Et par konventere, en 1.4 og en 2.0 er heller ikke af vejen. Måske en 16-35 og en 70-200 også finder vej til, ja til hvad? for hvordan skal jeg komme rundt i bus og undergrund og ikke mindst gennem 6-8 daglige sikkerhedstjek? I Athen havde jeg det hele samlet i en rullekuffert. Det kan jeg nok ikke i Bejing. Men nu ser vi. En mulighed er min egen lowe rullekuffert eller min pelicase 1510 og så en rygsæk.  Så er der måske også plads til min trofaste lydoptager til soundslides og måske mine pocket wizards radioer til fjernbetjeningen af mine kameraer og så min fodpedal. Måske skulle jeg allerede nu leje en kuli? Mere følger…..



Bold og blus

Pressefoto Posted on tirs, maj 20, 2008 21:54:31

Blog ImageDer er altid god stemning på Brøndby stadion. Det er nok det bedste stadion i København, Parken er for stor og upersonlig, Farum lidt for lille og Lyngby er meget slidt.Brøndby er bedst, åbenbart også til fodbold for de vandt kampen med 2-1 og så kunne Chris Katongo lave sig berømte flip-flop – endelig sad jeg rigtigt.Men ellers var historien jo romerlysene eller nødblussene som FCK-fans smed ned i hovedet på Brøndbys familietribune. Desværre brugte Politiken ikke billederne særligt godt, men nettet brugte flere billeder og en soundslide.Blog Image



Brøndby – FCK

Pressefoto Posted on lør, maj 17, 2008 18:29:17

Blog ImageJeg ved intet, absolut intet om fodbold. Det siger mig ikke rigtig noget at se fodbold på TV, jeg stod altid sidst tilbage når der blev valgt hold i folkeskolen. Men jeg synes det er fantastisk at fotografere det. Måske er det fordi det er det ikke planlagte, det du at du ikke kan lave det om der er det sjove. Eller også er det bare stemningen på stadion.. De sidste 30 år har jeg dækket jeg ved ikke hvor mange kampe, fra serie 3 og opefter.  
Søndag mødes rivalerne Brøndby og FCK på Brøndby station – en “nyklassiker” som de siger. Det er som regel det samme slæng der mødes: Lars Rønbøg og Lars Møller fra sportsagency, Per og Anders Kjærbye, Lars Poulsen, Ekstra Bladet, Lars Krabbe, Jyllands Posten og så undertegnede. Altid hyggeligt sådan en søndag eftermiddag/aften i selskab med gode kolleger.



« Forrige