Blog Image

Foto: Jens Dresling

Pressefoto

Denne blog handler om en pressefotografs tanker om sit arbejde.

Med Lars til Amsterdam..

Pressefoto Posted on fre, april 29, 2016 16:46:00

Mens jeg holder lidt fri (og prøver at sætte to Nikon 5D op til en lille testperiode) så tag et kig på Lars Darebergs lille tur til World Press Photo i Amsterdam. God weekend.



Sportsfoto på dansk og svensk…

Pressefoto Posted on fre, april 22, 2016 10:26:28

https://youtube.com/watch?v=vxUXMxrTkGE



100-800

Pressefoto Posted on tirs, april 19, 2016 15:20:26

Der har været rigtigt travlt på det seneste, meget fodbold, statsbesøg,retsmøder og meget andet godt. Jeg ville have skrevet om det, men har ikke haft tid…..
Nu vil jeg dog lige nævne min Canon 100-400/4.5-56 zoom. Det var forgængeren der var en af årsagerne for mit skifte til Canon for 12 år siden. Sidste år fik jeg så afløseren og den er ganske enkelt fremragende. Og mere end det, faktisk.
Den er god at have når man er “låst” af afspærringer, som f.eks. ovenstående statsbesøg fra Mexico….
….eller når terrortiltalte bliver kørt ind til retsmøde i Byretten (altid godt at have afstand til sværtbevæbnede mennesker….
Men i dag til en bombealarm i Dr. Tværgade, der gik det op for mig hvor god den egentlig er.
Jeg satte nemlig min 2xconverter på den og havde derfor en 200-800/9.0-11. Meget praktisk når afstanden fra politiafspærringen var over 100 meter. Alle billeder er skudt på 2000 iso, bl.a. forbi det blæste meget og jeg derfor rystede kameraet.
Resultatet er ganske enkelt fremragende!

Mere af det Canon!



Sportsfotokursus i Sverige

Pressefoto Posted on tirs, april 12, 2016 19:06:27

Der er stadigvæk ledige pladser på Lars Darebergs og Jonas Lindkvists sportsfotokursus.
Det er ganske enkelt fremragende – tag et kig her.



I det jyske….

Pressefoto Posted on tirs, april 12, 2016 19:03:40

Det danske herre håndboldlandshold spillede OL-kvalifikation i denne weekend. I Herning selvfølgelig. Så min weekend har været sådan her:

Fredag:
8.00 Afgang fra Brønshøj og afsted mod Skjern
12.00 Portræt af Anders Dahl Nielsen til en OL-historie til senere….
Derefter til Herning og to håndboldkampe, kl. 18.00 og 20.30. Der er stadigvæk fuldstændig tjek på tingene i Boxen: Hurtigt net, men lys er der ikke meget af…

23.30. På hotellet i Silkeborg. Træt.

Lørdag:

09.00 Afgang mod Aalborg og et portræt af svømmeren Benny Nielsen.
10.30 Fremme i Aalborg, desværre er Benny kaldt på arbejde og derfor ikke hjemme. Hm, tilbage til Silkeborg….
18.00 og 20.30 Håndbold i Boxen. 12.000 tilskuere og super god stemning i hallen.
24.00 Tilbage i Silkeborg på hotellet.

Søndag:
09.00 Afgang fra hotellet og afsted til Himmelbjerget. Trænger til lidt luft og lidt motion.
Skyder samtidig lidt billeder til arkivet og Polfoto.
13.00 Fodbold i Hobro. Synd de rykker ned, de er nemlig rigtig søde og så er pølserne også gode på DS Arena…..
18.00 og 20.30 Håndbold i Boxen. Danmark vinder er skal med til OL.

22.30 Afgang mod Brønshøj.

01.30 Hjemme efter en del kilometer på de jyske motor- og landveje, 280 redigerede billeder og 45 arbejdstimer.

Det var den weekend – puha, hurtigt videre…..



Det er altid dejligt….

Pressefoto Posted on tirs, april 05, 2016 17:00:40

…når remoten giver et godt billede…. Mine venner på Ekstra Bladet brugte det på papir og mine andre venner på Jyllands Posten brugte det på nettet.



Ugen der gik….

Pressefoto Posted on tirs, marts 22, 2016 10:50:46

Travlt i sidste uge: En storbrand, 4 retsmøder, 5 håndboldkampe, 3 fodboldkampe, 1 spørgetime, 1100 km på de jyske motorveje, 3 videoer og 401 afleverede billeder. Sjovt nok er kun 33 taget med vidvinkel (!). Puha! Mangler kun 3 vagter så holder jeg altså lidt fri…..



Ny blog….

Pressefoto Posted on tirs, marts 22, 2016 10:40:27

Min rigtig gode og dygtige kollega Claus Fisker har lavet sit en meget seværdig blog. Du finder den her.



I den mørke provins….

Pressefoto Posted on søn, marts 13, 2016 07:45:38

Tænk sig, man har bygget en helt ny sportsarene i Næstved, pæn, flot, der er meget hurtigt internet nede på banen – men lyset! Det har man helt glemt! Danmarks håndboldkvinder spillede lørdag mod Rusland i EM kvalifikationen, de tabte, men spillede en ret god anden halvleg faktisk. Men altså lyset! Jeg ved godt mine kolleger ude i den mørke provins har det MEGET værre i de små sportshaller rundt omkring. Men en landskamp for f…. 6400 iso 1600/2.8 stod mine kameraer på og det gik fint for nutidens kameraer kan godt klare det, men det er ikke optimalt. At Dansk Håndbold Forbund så ovenikøbet har anbragt nogle meget høje bandereklamer foran fotograferne, tja……
Nå, men det gik som sagt og i næste weekend er det hele flyttet til Aarhus og der ved jeg der er mere lys. Man skal vel være optimistisk – foråret er lige om hjørnet….



Sportsfotoworkshop

Pressefoto Posted on søn, marts 13, 2016 07:24:31

Mine gode, søde og meget dygtige kolleger Lars Dareberg og Jonas Lindkvist afholder igen sportsfotoworkshop. Det kan kun anbefales på det kraftigste at deltage. Jeg har været med til to af deres workshops og det har givet mig ny energi, inspiration og meget andet. Se mere her. Men husk at tilmelde dig – bums, som de siger på svensk.
x



« ForrigeNæste »