Blog Image

Foto: Jens Dresling

Pressefoto

Denne blog handler om en pressefotografs tanker om sit arbejde.

Frankrig dag 3

Pressefoto Posted on søn, januar 15, 2017 13:21:33

Kampen startede først kl. 20.45, så jeg gik en 3 timers tur i det indre Paris om formiddagen. Flot, flot by – men koldt.
Danmark vandt rimeligt sikkert over Egypten så ikke de store problemer der, men derimod med arrangørerne der hele tiden laver om på fotografernes arbejdsforhold. Nu kan man reservere en plads, men på bænkene er der ingen ting der viser den pågældende plads er optaget! Jeg vil – ligesom mine gode kolleger Liselotte Sabro og Lars Poulsen – meget gerne have dansk angreb i første halvleg. Men vi ved først 15 minutter før kampstart hvilken ende vi skal sidde i. Ikke nemt, når halvdelen af pladserne er optaget. Nå, men nu må vi se….

Mere følger…



Frankrig dag 2

Pressefoto Posted on fre, januar 13, 2017 23:09:14

Laaaaaang dag i hallen – tre håndboldkampe og dansk sejr i den sidste kamp.
Frygteligt lys på dele af banen, men det er der vist ikke noget at gøre ved. Kamp igen i morgen.

Mere følger.



Frankrig dag 1

Pressefoto Posted on fre, januar 13, 2017 12:02:29

Ok, vi ankom til Paris faktisk onsdag aften, men der lavede vi ikke andet end at hente vores akkrediteringer i Hallen – der var pakket ind i politi og gendarmer fordi Frankrig spillede åbningskamp og præsidenten var der.
Torsdag var så første dag ved VM og bød på et 45 minutter langt pressemøde på spillerhotellet og så træning senere på dagen – men kun et kvarter!
Meget svært lys til pressemødet, men det går jo og så 13 minutter til træning i den store spillehal her i Paris.
Det bliver den eneste træning vi dækker her i byen, pga. sikkerheden. Det er ikke optimalt og det betyder nogle meget stille dage mellem kampene, men så er det jo godt vi ikke sidder et eller andet skod sted uden noget at tage sig til…..
Jo, og så er det forfærdeligt gule gulv tilbage, alt indenfor tre meter linien er lysegult, resten af gulvet den sædvanlige blå farve. Målmanden kommer til at ligne en kineser!

Mere følger….



Nr. 23

Pressefoto Posted on ons, januar 11, 2017 10:51:48

Lige om lidt slæber jeg mine tasker op til bussen på Brønshøj Torv og sætter kursen mod lufthavnen og Paris. Og håndboldslutrunde nr. 23(!). EM, VM og OL for både damer og herre alt iberegnet – også den slutrunde i Serbien hvor jeg kun dækkede semifinale og finale (men det er måske lidt snyd?).
Det er gode kolleger med på denne tur som har dækket mange flere, men 23 er nu også ok synes jeg.
Pakningslisten ligner den fra sidste gang: 24-70, 70-200 og 400 mm med 16-35 og 135 mm som backup og så tre Canon 1DX, den ene min helt nye mk II. En enkelt flash, computer, ipad og lidt opladere. Så må det være godt.
Vi starter altså i Paris frem til d. 21 og så skal vi et eller andet sted hen til mellemrunden.
Mere følger fra den franske…..



OL….

Pressefoto Posted on man, januar 02, 2017 09:48:59



Året der gik…

Pressefoto Posted on søn, januar 01, 2017 12:38:07

Det var så 2016. Man kan sige meget om det, men stille og roligt var det altså ikke…..!
Året var det værste år nogensinde mht. fyringer af gode kolleger over hele landet incl. en større sparerunde i Politikens Hus. Det har ikke været sjovt.

For mit eget vedkommende er det blevet til 55 fodboldkampe, 40 håndboldkampe, et OL, to håndboldslutrunder, hele to åbningsdebatter i Folketinget, en regeringsomdannelse, alt for mange skyderier og så alt det andet – kort sagt et meget travlt år.

Ialt har jeg afleveret 10638 redigerede billeder og lavet omkring 15 videoer. Nogle af de billeder ser du foroven.

Nu vil jeg sætte mig med min nye Canon 1DX mk II som min flinke chef Thomas Borberg har bevilget og så hvordan den ser sat sammen…..

Godt nytår!



Joel Marklund

Pressefoto Posted on tors, december 29, 2016 08:00:22

Læs her om en af sveriges bedste sportsfotografer.



2016 med Nordjyske øjne

Pressefoto Posted on man, december 26, 2016 20:03:25

Mine gode kolleger fra Nordjyske har samlet nogle af deres bedste billeder. Du ser dem her.
Godt nytår deroppe!



Med McCurry på tur

Pressefoto Posted on tors, december 22, 2016 09:34:41



EM i Sverige

Pressefoto Posted on ons, december 21, 2016 08:21:34

EM i kvindehåndbold i Sverige var sådan ca. min 20 slutrunde i håndbold. Den fjerde eller femte i Sverige. Den tredie i år! Om en måned sidder jeg i Frankrig til VM i herrehåndbold. Hm.
Nå, men EM i Sverige er nu overstået og jeg har kun lavet 10 kampe, ingen træninger og pressemøde, kun kampe. Ret fedt egentlig. Jeg har heller ikke boet på hotel, men kørt frem og tilbage over broen.
Dejligt nemt faktisk og hyggeligt for jeg havde godt selskab noget af vejen – forrige fredag af min søde niece og hendes far – sidste fredag og søndag af Gettys Jan Christensen.
Det blev til to ture til Gøteborg og to nederlag til landsholdet.
Arrangementet har der ikke været noget at udsætte på, men de måtte godt have haft lidt mere lys i hallen i Helsingborg!

Nu mangler jeg bare en enkelt vagt – 1. juledag – og så har jeg fri resten af året.



« ForrigeNæste »