Blog Image

Foto: Jens Dresling

Pressefoto

Denne blog handler om en pressefotografs tanker om sit arbejde.

Wien….

Pressefoto Posted on søn, januar 24, 2010 18:06:02

… er en vidunderlig by. Men her er koldt som ind i….

Nå, men lyset i Stadthalle er en blænde bedre end i Linz, men da hallen er større kommer lyset mere ovenfra og er meget hårdere. Det betyder lidt mere arbejde inden billederne kan sendes hjem til redaktionen. For interesserede kan jeg oplyse at fotograferne kører 1/1000 bl. 2.8 på 2000 iso – det var 3200 iso i Linz

Han var i godt humør landstræneren – og afslappet. Som her hvor han taler med EB´s Lars Poulsen og Scanpix Claus Fisker.

Ulrik Wilbek fortæller at han altid falder i søvn under TV-transmissioner fra skihop konkurrencer – ét hop og han sover. Måske skulle man prøve det senere på aftenen.



Nederlag….

Pressefoto Posted on lør, januar 23, 2010 22:58:55

Det er altid sådan, at når man har gode jubelbilleder i første halvleg – så taber de – håndboldherrene.

Som f.eks. dette billede af Hans Lindberg – øv, det kan kun bruges i en soundslide, se den her.

Vi fik også lavet lidt video med mk IV´erne som optakt til kampen, se den her.

Han er dygtig ham Rasmus Bech – det er take 2. Ikke dårligt af sportsredaktøren.

I morgen hedder køretur til Wien, nyt hotel og så endnu en gang pressemøde og træning…..



På udflugt – 2

Pressefoto Posted on lør, januar 23, 2010 15:12:13

Lørdag kørte jeg 120 kilometer til den lille by Laubenbachmühle i Niederösterreich. Den ligger smukt mellem bjergene Gemeindealpe og Bürgeralpe. Hvorfor nu det? Jo, for en af europas smukkeste bjergbaner – Mariazellerbahn – går lige netop her. Og når man nu har tid og er rigtig glad for jernbaner hvorfor så ikke tage en lille tur med den.

Høj sol og sne i smukke omgivelser er en dejlig afveksling fra Linz og håndboldhallen.

Udsigten fra toget er fantastisk.

Det er faktisk vigtigt at sørge for afveksling på sådan en turnering som denne her.

Næste uge i Wien får vi meget mere at lave og der bliver vel højst tid til at spise ude en enkelt aften. Resten af tiden skal nok tilbringes i håndboldhallen.

Læs mere om banen her.



Sejr i Linz

Pressefoto Posted on fre, januar 22, 2010 00:07:59

Det var ikke min bedste aften på en håndboldbane, men det gik.

Soundsliden er her.



På udflugt…

Pressefoto Posted on tors, januar 21, 2010 13:21:02

Sådan en kampdag som i dag er der rigtig lang tid til man skal “i aktion”. Hvad skal man få tiden til at gå med. Efter løbeturen langs den ikke særligt blå Donau og morgenmaden, tog kollega Claus Fisker og jeg til KZ-lejren Mauthausen der ligger 25 km fra Linz.

Det var overskyet og let snevejr, så det passede godt til den dystre stemning på stedet hvor 100.000 ud af 200.000 fanger mistede livet. Mange af dem på “dødens trappe” der gik fra et stenbrud op til lejren.

Vil du se flere dystre billeder, denne gang fra Haiti, så klik her og her.



Godkendt….

Pressefoto Posted on ons, januar 20, 2010 08:15:10

…tirsdag aften spille Danmark så sin første kamp ved EM mod værtslandet Østrig her i Linz. Det blev til den forventede sejr, godkendt til landsholdet. Og godkendt til mine mk IV´ere der opførte sig pænt synes jeg. Det er altid svært med nyt grej, på mk IV´erne sidder knapper meget anderledes end på mine mk II´er så jeg slukkede for mit display når jeg ville tagge billederne. Det kommer nok med øvelsen. Ellers synes jeg filerne ser ok ud, uden jeg er faldet helt bagover. Det kan skyldes jeg ikke har indstillet autofokus og andre ting korrekt i kameraet endnu, men det kommer nok hen ad vejen.

Soundslide fra kampen her.

Min gode ven og kollega Lars Krabbe fra Jyllands Posten som jeg deler bil med, har et billedhjul her.

Ellers glæder jeg mig over mine gode svenske kolleger Lars Dareberg og Daniel Nilsson er blevet nomineret i det svenske Årets Bild. Tillykke. Læs mere her.



Video…

Pressefoto Posted on tirs, januar 19, 2010 15:38:42

….er det sidste nye med mine mk IV kameraer.

Jeg er ikke god til det endnu, men det kommer nok. Se mit indslag her.

Overover ses kollega Claus Fisker på hårdt (video) arbejde.

Og håndbolden – den ruller om 2 timer…..



Hvidbalance i Linz

Pressefoto Posted on man, januar 18, 2010 09:36:57

Søndag morgen meget tidligt tog Jyllands Postens og Politikens udsendte til Østrig og EM i Herrehåndbold. 13 kg overvægt koster 1.500 kr skulle jeg hilse og sige. Det er der ikke noget at gøre ved. Her i Linz hvor de første kampe skal spilles, bød søndagen på ankomst af spillerne ved deres hotel og så en gang træning.

Og så skal der jo laves hvidbalence. Det er det kollega Claus Fisker fra Scanpix og Lars Krabbe fra Jyllands Posten er i gang med her. Som I kan se er gulvet lidt en udfordring, blåt ved 3 meter linien og gult resten af banen. Ikke sjovt, men på den anden side: Vi har prøvet det før. VM er nemmere, der er gulvet nemlig lystblåt over hele banen…..



Årets pressefoto…..

Pressefoto Posted on tors, januar 14, 2010 11:15:01

Af en eller anden mærkelig grund er jeg blevet nomineret til Årets Pressefoto. Når jeg skriver mærkelig er det fordi jeg ikke synes 2009 var et år med mange gode billeder. Jeg var lige ved ikke at sende noget ind til konkurrencen fordi jeg ikke synes det holdt vand. Men endte med disse fem billeder:

Demonstration under COP 15.

Kasper Hvidt jubler under VM i Kroatien.

Stein Bagger efter domsafsigelsen i Lyngby Ret.

Dans under World Out Games i DGI-byen.

Tyske klimapirater klipper sig skaldede i protest mod COP15.



Årets bedste….

Pressefoto Posted on tirs, december 29, 2009 17:47:02

Årets bedste sportsbilleder fra AP her.

Årets bedste billeder fra AP her.

2009 som Politikens fotografer så det her.

Hvilke billedhjul kunne læserne bedst lide…. her.

Mit sidste nye forsøg med Canon 1D mkIV og video her. Det er mit eget Canon (det er selvfølgelig Politikens, men altså…) frisk fra samlebåndet.

Min gode ven Rob Galbraith har med hjælp af Google translator forsøgt at oversætte min anmeldelse af netop Canon 1D mk IV. Vil du have en billigt grin så klik her.



« ForrigeNæste »