Blog Image

Foto: Jens Dresling

Pressefoto

Denne blog handler om en pressefotografs tanker om sit arbejde.

Lærerig aften i Parken

Pressefoto Posted on tors, oktober 16, 2014 11:31:17

De sidste 30 år har jeg på vej hjem fra arbejde tænkt dagen igennem. Hvad lavede jeg af fejl og hvad gik godt? Hvis der er noget man ikke skal være bange for i dette job, så er det at lave fejl. Dem lære man nemlig noget af. Således også i tirsdags. Der var faktisk meget at tænke på, på hjem hjem til Brønshøj.
Danmark spillede mod Portugal i en vigtig EM-kval-kamp, med start kl. 20.45. Dårligt tidspunkt for avisen, som kun når kampen i en 2. udgave.
Min plan var som følger: Fire kameraer, to X´ere og to mk IV´ere. En X´er – med Wi-fi transmitter til de hurtige netbilleder – med en 600 mm (mere om den senere), en X´er med en 70-200 med en 1.4 konverter, en IV´er bag målet med en 16-35 og endnu en IV´er med endnu en 16-35 som vidvinkel kamera til indmarch og evt. jubel.
Så kom regnen.
På med regnslag og væk med vidvinkel IV´eren. Remoten bag målet stod i læ under parkens sammenrullede tag.
Jeg har været så heldig at låne en 600 mm fra Canon – de er så flinke Stefan og Jamil – og hvornår ville jeg igen have muligheden for at skyde en landskamp med mit drømmeobjektiv? Nok aldrig. Altså på med den lange – meget lange – 600 mm og jeg blev ikke skuffet. Det er ganske enkelt det bedste teleobjektiv jeg nogensinde har brugt.
Men det gav lidt problemer når danskerne kom ind under mål og det blev lidt for “tæt” med en 600 mm foran mål.
Altså skiftede jeg til kameraet med 70-200 og konverter, men det virkede ikke efter hensigten. Måske forbi jeg altid bliver viklet ind i regnslagene og ikke når at holde ordentligt på kameraet. Næste gang – lørdag i Farum – må jeg sidde tæt på mål og skyde med en 70-200 uden konverter.
Wi-fi har været et problem i Parken siden det blev opfundet, men nu virker mit TDC-modem fint og jeg fik sendt lidt hurtige billeder til Polfoto og AP under kampen. Det er her det virkelig viser sig at være en god ide med en rigtig lang tele – jeg kan ikke beskære billederne når jeg sender direkte fra kameraret.
I pausen når jeg kun at sende 6 billeder – mod normalt 10 – fordi jeg selv rev internetstikket ud af Mac´en. Må huske at sætte gaffetape på næste gang….
Efter kampen kigger jeg mit remotekamera igennem – hurtigt overstået for det gik slet ikke af under kampen! Hvorfor ved jeg ikke, men kollega Lars Rønbøg fra Getty havde også store problemer. Det må jeg finde en løsning på. Hvis det ikke regner prøver jeg igen i Farum lørdag… Det stod ellers rigtig godt i forhold til Ronaldos scoring….
Sidste punkt på dagsordenen var at få lavet et billedhjul – men ak, vores “backend” virker stadigvæk ikke, så jeg måtte køre hjem uden at kunne vise læserne de mange, mange skarpe skud jeg havde fået med 600 mm´eren.
Så altså en aften for jeg prøvede et par nye ting og nogle gamle. En aften hvor noget gik godt og noget gik skidt.
Endnu en aften hvor jeg lærte noget – husk af lave fejl og husk man aldrig, aldrig bliver færdiguddannet.



Beta kursus

Pressefoto Posted on lør, oktober 11, 2014 13:15:22

De gode mennesker hos Goecker arbejder stadigvæk med at få alt på plads på deres kursuswep, så mit sportsfotokursus blev afholdt fredag, men fortrinsvis med medarbejdere fra Goecker og Canon. En beta på de kommende kurser så at sige.
Canons Jamil T. Olsen måtte give den som cykelrytter, så de andre deltagere kunne prøve autofokus ude på Svanevej – og verdens flinkeste (og dygtigste) lyshårede fotohandler – Per Buchmann – gav den gas som kursets eneste Nikon fotograf.
Det var meget hyggeligt og jeg har en del ting jeg gerne vil rette op på til næste gang, som formodentlig bliver i foråret. Det er rigtig svært at forklare hvor jeg gør tingene, når de ligger på meget på rygmarven som de gør, men jeg håber de stakkels uskyldige deltagere alligevel havde det sjovt.
Det havde jeg og den afsluttende fodboldkamp i Hvidovre var helt klart en af de bedre – selv om vi er i 2. div øst ude på vestegnen, så kan der godt laves gode billeder……



På Borgen..

Pressefoto Posted on tors, oktober 09, 2014 20:56:26

Kort uge for mig – kun 4 dage – men det er blevet til 291 billeder! Folketinget – Borgen i daglig tale – er åbnet, så det er blevet til den del billeder af politikere….
Billedhjulet fra Folketingets åbningsdebat ser du her.
Det andet billede er kollega Knud Brix, reporter fra TV2. Det er kedeligt at vente i Finansministeriet på næste sættemøde…..



Krig og kursus

Pressefoto Posted on søn, oktober 05, 2014 08:45:15

Danmark gik i krig – igen. Jeg dækkede afstemningen i Folketingssalen og for én gangs skyld var der gode billeder i det. Billedhjulet ser du her.
Ellers travl uge med mange – ret dødsyge – opgaver. Arbejder hårdt med mit sportsfotokursus der starter på fredag. Hvad skal jeg vise frem…..?
Mere følger….



Tri-X

Pressefoto Posted on fre, oktober 03, 2014 21:09:45

Selveste Tri-X filmen fylder 60 år. Hurra, hurra. Læs mere her.
Ovenstående billede er selvsagt skudt på en Tri-X, Nikon F3 HP og en 24/2.8.
Manuel fokus forstås… BZ-demonstration på Kulturvet i 1987 (!).



Film vs Digital

Pressefoto Posted on ons, oktober 01, 2014 09:10:40

//www.youtube.com/embed/SQkVAFARVWk?feature=player_embeddedKig endelig nærmere på denne lille video fra Calgary. Dareberg tipser forstås.



Se endelig denne video

Pressefoto Posted on søn, september 28, 2014 11:43:25

Det er SÅDAN det skal gøres. Det er Jyllands Postens Stine Bidstrup (som har fødselsdag – tillykke) og Casper Dahlhoff der står bag denne multimedia produktion.



Se her Bax!

Pressefoto Posted on fre, september 26, 2014 15:46:07

Min gode og dygtige kollega Bax Lindhardt havde det svært med en meget lave stol til fodbold i Slagelse i mandags. Nu har jeg selv købt en lignende, lidt højere og sort med hvid prikker.
Den er smart til f.eks. badminton og så kan man stå på den. Højden er 22 cm og prisen er kun 29 kr. Køb den her og rigtig god weekend.



Kursus

Pressefoto Posted on tors, september 25, 2014 17:39:23

Jeg er blevet overtalt af Goecker til at afholde et kursus i sportsfotografering. Hvis du er interesseret så klik her.
Det starter fredag d. 10. oktober kl. 11 og så ruller vi frem til omkring 21. Med en opfølgning næstfølgende fredag fra 15-17.
Programmet gennemgår udstyr, forskellige teknikker, reportagemuligheder og meget andet.
Måske ses vi?



Tag til Malmø – nu!

Pressefoto Posted on tirs, september 23, 2014 12:51:33

//player.vimeo.com/video/106836309



« ForrigeNæste »