Nej, der er ikke en slåfejl – håndbold-VM for kvinder er færdigt i Herning og det kan vel bedst beskrives som vold sådan ca. 3-4 meter fra hvor du sidder i Boxen…..
De er altså mere afslappede og søde udenfor banen end fodboldspillere, men på banen! Der er der altså gang i den.
Nu er det ikke første gang jeg er til en slutrunde i håndbold i Herning. Det er vel gang nr. 4-5 stykker. Alt fungerer fint i Boxen, det er jo ikke deres skyld IHF stadigvæk bruger det forfærdelige gule gulv ved målene!
Det har ellers været rigtigt hyggeligt med mine gode kolleger fra det jyske, altid godt med nogle input også af teknisk karakter og så har DHF pressegruppen altså virkelig fungeret godt.
Det er blevet til tre ture frem og tilbage til Herning de sidste to uger, og udover fem danske håndboldkampe nåede jeg også lige lidt fodbold i København.
Bedste oplevelse? Hm, det må nok blive semifinalekampen mellem Norge og Danmark. Den er nok i top fem af gode og spændende håndboldkampe jeg har lavet de sidste 40 år…..
Jeg er pressefotograf på dagbladet Politiken i København. Har været fotograf siden 1979, de sidste 40 år i Politikens Hus. Fotograferer gerne nyheder, sport og politik, men dækker alle mulige opgaver for avisen. Se også min hjemmeside på: www.dresling.com Jeg kan kontaktes på mail: jens@dresling.com